Læsetid: 8 min.

Fællesskabet er blevet politisk hjemløst

Klasseskel. Det var de folkelige bevægelser i Venstre og Socialdemokratiet, der skabte fundamentet for den fælles enhedsskole i forrige århundrede, hvor høj møder lav. Den særlige sammenhængskraft, enhedsskolen har bidraget med, har de to partier imidlertid glemt alt om med fokus på forbrugernes frie valg og elevernes individuelle selvrealisering. Vi er på vej mod nye klasseskel, advarer forfatter Lars Olsen i ny bog
Fællesskab. Det har stor betydning, at veluddannede familier ikke isolerer sig på særlige skoler, mener Lars Olsen.
Arkiv

Fællesskab. Det har stor betydning, at veluddannede familier ikke isolerer sig på særlige skoler, mener Lars Olsen.
Arkiv

Claus Bjørn Larsen

23. januar 2009

22-årige Ari Helgason har gået i skole både i London og i København. I den britiske klassedelte skole gik han i 'grammar school', en offentlig selektiv skole, som optager på baggrund af optagelsesprøve, og hvor forældrene typisk kommer fra den højere middelklasse og ind imellem betaler for skolegangen. I København gik Ari Helgason i en blandet skole både med børn fra de nærliggende dyre ejerlejligheder og almene boligkarreer.

"Nogle af mine kammerater (i København, red.) var ude i noget småkriminalitet - for et par stykkers vedkommende ligefrem røverier (...) I London kender man kun den slags mennesker fra medierne, men som ung i Danmark kommer man i kontakt med et langt bredere spektrum af samfundet," siger Ari Helgason i forfatter og journalist Lars Olsens nye bog Den sociale smeltedigel, der udkommer i dag.

I den dokumenterer Lars Olsen med en række nye analyser, at netop en bred social sammensætning skaber et bedre skolemiljø og dermed flere unge, der får en ungdomsuddannelse. I Københavnsområdet er der blot inden for få kilometers afstand dramatisk stor forskel på, hvor gode skoler er til at få socialt udsatte børn videre i uddannelsessystemet.

Det bekymrende er desuden ifølge Lars Olsen, at veluddannede familier i stigende grad isolerer sig på privatskoler og skoler i villakvartererne, mens indvandrere og danskere med sociale problemer i bagagen klumper sig sammen på såkaldte ghettoskoler. Det har betydning for de svageste elever, som ikke får glæde af den klassekammerateffekt, hvor de stærke elever hiver de svage med op. Klasseskel cementeres på nye måder i et Danmark, der modsat f.eks. Storbritannien og Tyskland, har en lang tradition for at skabe sammenhængskraft og social mobilitet ved at lade børn fra forskellige sociale lag mødes i folkeskolen.

"Det har stor betydning, at veluddannede familier ikke isolerer sig på særlige skoler, men blander sig med andre. Den danske tradition for enhedsskolen, hvor frisørens Anne møder fuldmægtigens Jens, har bidraget med to afgørende ting: til at skabe social sammenhængskraft og øge den sociale mobilitet, hvilket er unikt for den danske og skandinaviske model," siger Lars Olsen.

Ud over at have demokratisk værdi er netop danskernes høje grad af tillid til hinanden på tværs af hierarkier og deres evne til at samarbejde kendetegnende for det, som både erhvervslivet og forskningen i disse år definerer som en særlig dansk konkurrencefordel. Den lille magtdistance og samarbejdsevnen udspringer af flere forhold i samfundet, men et af dem er, at ingeniøren og maskinarbejderen har siddet i samme klasseværelse, hævder Lars Olsen i bogen og underbygger det med undersøgelser. Hvis unge med "svag hjemmebaggrund; dvs. med forældre med en kombination af svag tilknytning til arbejdsmarkedet, ingen uddannelse og skilsmisse, går på en socialt belastet skole, har kun 47 procent som 23-årig en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 65 procent, hvis de har gået på en socialt blandet skole.

Men vi er godt i gang med at sætte den danske enhedsskole over styr, mener Lars Olsen og nævner, at 38 procent af akademikerbørnene i København går i privatskoler.

"Fællesskabet, som er udgangspunktet for enhedsskolen, er i dag blevet politisk hjemløst, fordi både stærke kræfter til højre og venstre i Folketinget ikke italesætter folkeskolen som en faktor, der kan skabe social mobilitet. De borgerlige ser individet som forbruger, der med det udvidede frie valg har fået en ret til at shoppe skoler, mens venstrefløjen og de radikale har drevet individualiseringen som selvrealisering frem i form af ansvar for egen læring og samtidig i en årrække romantiseret ghettoskolerne. De er ikke bevidste om fællesskabets skole," siger Lars Olsen.

Fælles fundament

At de konservative gerne ser et opgør med enhedsskolen og i efteråret lancerede et politisk forslag om mere holddeling bl.a. på baggrund af en undersøgelse foretaget for Information, der viste, at forældrene var bekymrede for den stigende uro i klasseværelserne, og for 61 pct. vedkommende ønskede mere niveaudeling i centrale fag som dansk og matematik. De konservative har nemlig historisk været imod enhedsskolen. Mens de folkelige bevægelser i Socialdemokratiet i form af arbejderbevægelsen og bondebevægelsen i Venstre har skabt den særlige danske sammenhængskraft via den fælles folkeskole. Den histories arv er der behov for, at de to partier besinder sig på i dag, hvor skolen er under pres for at splittes især i København, hvor også udviklingen på boligmarkedet spiller en rolle i segregeringen, mener Lars Olsen.

"Når man snakker skole og uddannelse opfattes det som noget, der handler om pædagogik og didaktik. Men skolen har i langt højere grad udviklet sig i kraft af sociale klasser og deres forestilling om det gode samfund. Det har været en bærende forestilling siden starten af 1900-tallet, at den blandede folkeskole skulle skabe "et fælles dannelsesgrundlag, der skal danne bro mellem de forskellige samfundslag" - som det blev udtrykt af den socialdemokratiske skolemand H.C. Johannesen i 1906. Altså en form for praksisfællesskab. Pointen var, at den fælles skole skulle give børnene et fælles fundament, skabe venskaber og opdrage dem til at arbejde sammen på tværs af klasseskellene. Det var en vision, som S, V og toneangivende skolefolk delte - og den blev virkelighed," siger Lars Olsen, der anfører den historiske erfaring som vigtig for at have et kritisk blik på, hvad der sker i dag:

"De seneste årtiers ændringer i uddannelsessystemet skyldes i høj grad sociale forskydninger i samfundet. Bondebevægelsen forsvandt med afvandringen fra landbruget, arbejderbevægelsen er svækket, og det brede lags interesser varetages ikke på samme måde. Samtidig har den akademiske elite, embedsmandsværket og den pædagogiske forskning, der ikke har forbindelse til den praktiske hverdag i folkeskolen, styret udviklingen med ideer om den rummelige folkeskole og akademiseringen af gymnasiet."

I bogen beskriver Lars Olsen, hvordan landsbyskolen i forrige århundrede får kød og blod i kraft af højskolerne og er en del af vækkelsen af almuen. Det lægger grunden til den første store skolereform i forbindelse med systemskiftet i 1901, hvor den kommunale folkeskole for første gang bliver en samlet vej til højere uddannelse, så de brede lag kunne starte i grundskolen, fortsætte i mellemskolen og videre i gymnasiet. Tidligere havde særlige latinskoler og forberedelsesskoler givet de priviligerede adgang til højere uddannelse, men ved skabe linket mellem kommuneskolen og de videregående uddannelse sikrede man sig deltagelse fra den højere middelklasse.

Bondebevægelsen fik ikke den samme betydning i Tyskland, hvor den ikke var en selvstændig bevægelse, men var en del af de kristelige partier, hvorfor Tyskland heller ikke har en enhedsskole, pointerer Lars Olsen.

Da Socialdemokratiet vinder magten i de større byer herhjemme, gennemfører de sociale reformer og opretter kommunale mellemskoler og i Købehavn stoppes de offentlige tilskud til privaskolerne. Mens det i Odense først sker i slutningen af 1930'erne, hvor Højre, det daværende konservative folkeparti, havde magten og forsvarede de privilegeredes interesser. Socialdemokratiet og Venstre var også de bærende kræfter i de tre skolereformer i 1958, -75 og -93, der gravidst udskyder delingen af eleverne fra 5. til 9. skoleår.

"Det er tankevækkende, at det er Venstres uddannelsesordfører, der i 1903 lancerer et stort opgør med klassesamfundet inden for skolen. Det er fuldstændig glemt i dag. Især i 1990'erne skete der en drejning mod en meget vidtgående fritvalgsmodel og senere offentliggørelse af karakterer, hvor folkeskolen ikke længere ses som rammen om den fælles sammenhængskraft, men som et marked for skoleydelser for den enkelte familie. Den vælgende familie er den drivende kraft og ikke forestillinger om, hvad der skaber er godt samfund."

- Er markedet ikke en glimrende styringsmekanisme. Folk søger automatisk derhen, hvor de gode skoler er, og de dårlige må bukke under?

"Den tankegang er et afgørende brud med ideen om, at skolen skal skabe sammenhængskraft i samfundet. Dem, der er bedst til at gennemskue det frie valg, vil vinde. Vi havde også frit valg for 20 år siden, men i dag understøttes det aktivt. Man kan f.eks. se på nettet, hvor der er ledige pladser, og man kan shoppe rundt. Men det kan ikke lade sig gøre både at have en vidtgående fritvalgsmodel, og den blandede skole, vi har haft tradition for i Danmark," siger Lars Olsen.

Bredere sammenhængskraft

Den borgerlige regering, i de senere år støttet af S, har slået på faglig opstramning i skolen med det argument, at de svageste elever taber mest, hvis fagligheden svigtes. De stærke elever skal nok lære det, de skal, alligevel?

"Den faglige opstramning har været fornuftig, selv om der skal være en balance, så vi ikke kommer tilbage til den sorte skole. Forældrene har desuden efterspurgt faglighed, så hvis man vil fastholde den fælles skole og undgå flugt til privatskolerne, så har fagligheden været vigtig," siger Lars Olsen, der har forståelse for, at forældre ikke vil spille hasard med deres egne børn og flytter dem, hvis den lokale skole bliver for socialt belastet. Noget der især er tilfældet med skoler i områder med mange tosprogede elever.

"De skoler med 80 pct. tosprogede elever er socialt belastede. Men hvis man bor i de store dele af landet og også København, hvor man har gode blandede skoler, så bør man vælge folkeskolen. Det er en del af et barns dannelse at lære børn fra andre sociale lag at kende og samarbejde med dem. For min pointe med bogen er, at det her ikke kun handler om tosprogs-problematikken. Når statsministeren taler om sammenhængskraft, så siger han, at de tosprogede skal lære danske værdier. Det er jeg for så vidt enig med ham i. Men sammenhængskraft er meget bredere end det og handler ikke kun om etnicitet, men om de forskellige samfundslags forhold til hinanden. Den højere danske middelklasse, der bor på Østerbro eller Indre by skal ikke vælge Krebs Skole eller Ingrid Jespersen, men den lokale folkeskole. Og det plejer at være sådan, at de tendenser, man ser blandt opinionsdannere i hovedstaden, breder sig med nogle års forsinkelse til resten af landet. Så der er grund til at råbe vagt i gevær. Hvis man er i et fællesskab, er man nødt til at stille krav til alle og ikke kun til indvandrerne."

Især Socialdemokratiet skal påtage sig det ansvar, de har for den store del af befolkningen der ikke har længere bolig uddannelse, mener Lars Olsen: S har op gennem historien fokuseret på at demokratisere strukturer, men overladt det pædagogiske indhold til de borgerlige og på det seneste de radikale.

"De praktisk orienterede jobfunktioner har ændret karakter. Det stiller krav til, at undervisningen foregår på nye måder, så elever, der ikke er gode til abstrakte begreber og teorier, alligevel lærer det, de skal. Det skal socialdemokraterne forstå," siger Lars Olsen.

I bogen refererer Lars Olsen undersøgelser, der viser, at danskerne i høj grad identificerer den blandede folkeskole som en kvalitet ved det danske samfund.

"Hvis politikerne ville italesætte kvaliteten ved den blandede skole, så tror jeg, de vil tale til noget, som mange danskere sådan set er enige i, men man snakker slet ikke om det. Politikerne skal mobilisere nogle handlinger, så vi vælger i overensstemmelse med de værdier, vi egentlig har. Der er en tendens til, at vi har værdierne, men handler anderledes."

Den sociale smeltedigel af Lars Olsens udkommer idag på Forlaget Sohn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu