Læsetid: 6 min.

Er der en borgerlig løsning på finanskrisen?

Liberalt problem. Borgerlige regeringer vil have tre ting - en åben økonomi, et stabilt samfund og politisk magt - men de kan kun få to af dem
Protest. Demonstranter mod -brudte konservative løfter- i slutningen af 1990'erne, da premiereminster John Major satte skatten op, fordi de konservative ønskede en åben økonomi, et stabilt samfund og politisk magt. De fik fiasko.

Protest. Demonstranter mod -brudte konservative løfter- i slutningen af 1990'erne, da premiereminster John Major satte skatten op, fordi de konservative ønskede en åben økonomi, et stabilt samfund og politisk magt. De fik fiasko.

25. april 2009

Dilemmaer er alt andet lige lettere end trilemmaer: At vælge mellem to muligheder er svært nok, men at vælge to ud af tre er noget nær umuligt.

Det 'trilemma', jeg her har i tankerne, er økonomisk. Det lyder således: Et land kan gennemføre to af følgende ordninger, men ikke alle tre på en gang: åbenhed over for internationale kapitalbevægelser; en fast valutakurs; og en uafhængig national pengepolitik. Storbritanniens konservative måtte sande dette, da Major-regeringen i 1992 forsøgte sig med alle tre og fik fiasko.

Beslutningen om at binde pundet til D-marken, da britisk økonomi var i recession og huspriserne i frit fald, samtidig med at spekulanter som George Soros frit kunne foretage enorme gearede indsatser mod Bank of England, var hverken forstandig eller holdbar.

Men for mange konservative kom Storbritanniens farvel til det europæiske fastkurssamarbejde (ERM) som en fornyelse af det gamle troskab over for det frie markeds principper. Som Margaret Thatcher udtrykte det: "Man kan ikke give Sorteper videre til markedet". Men dette var at undervurdere den udfordring, som den finansielle globalisering stillede konservativ politik overfor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Sørensen

"Frisatte af den finansielle krise står centrumvenstre-regeringer på begge sider af Atlanten i øjeblikket i spidsen for ..."

Hvad i alverden fabler han om? Mig bekendt er kun Island udstyret med en "centrumvenstre-regering". Eller hentyder han til Venezuela?!

For i USA selv er virkeligheden jo enorme gaver fra fremtidens almindelige skatteydere til de selvsamme forbrydere som har lavet krisen. Med en lillebitte modydelse: at marginalskatten for de allerrigeste er sat op fra 36 til 39%.

Big effing deal.

Hvorfor finder Informerens abonnenter sig i saadan en spand desinformerende skidt? Det er jo lissom Fox News.

-ehm-

Staten har da aldrig været så interventionistisk som nu, især ikke her i Danmark og i Europa, vil jeg da mene. Staten har grebet ind og tilbudt bankerne mange mia. kr. og dollars for at rette op på den skandale de selv har stået i spidsen for bl.a. ved at låne penge ud til diverse mere (eller mindre) fantasifulde foretagender, bl.a. IT Factory og til folk, som ingen chancer havde for at betale deres huslån tilbage.

Og nu vil General Motors (GM) også til at være stats-ejet...

Øhm

Og hvilke centrum-venstre regeringer er der dog tale mom? Norges? eller Islands? Og i Norge har man været fornuftig og sparet op i gode tider ved at gemme noget af det overskud man har fået nd på olien (fra Nordsøen) i en oliefond, som nu vist er oppe på over 100 mia. norske kr. (eller mere).

Rigtigt er det dog, at man ikke kan optage lån til at finansiere statens udgifter, dvs. investeringer det offentlige forbrug for at sætte gang i hjulene i det priavte så at sige; i 1970erne medførte dette kæmpestore rentebyrder for bl.a. Danmark.

Hvis vi f.eks. tager auto-branchen i USA som eksempel er det jo klart, at den er for nedad-gående. Og at de mennesker, der blive fyret må omskoles til noget andet. Og her er løsningen ligefor: Via føderale initiativer (USA's regering) iværksættes der et omskolings-program for fyrede medarbejdere i auto-branchen, så de kan lære at bygge vindmøller i stedet for biler. Og så kan USA måske blive en spiller på dette marked også...

Knut Johannessen

@ Karsten Aaen. Det er nok "eller mere" i det norske oljefond (Statens pensjonsfond utland). Pr. 31.12 var det 2 250 milliarder. (Etter at man tapte mer enn 600 milliarder på aksjer).