Læsetid: 6 min.

EU og Afrika enige om pris på Saharas solenergi

Forhandlingerne i Tunis landede omsider i aftes med aftale om øget CO2-fri energieksport fra Afrika til Europa. De grønne områder i Sahara er nu større end Danmark, takket være kombinationen af solenergi og ferskvandsproduktion
Solanlæggene i Sahara er i dag nået op på en elproduktions-kapacitet på 100.000 megawatt. Med den nye aftale mellem EU-landene og de nordafrikanske stater har Europa sikret sig fortsatte leverancer til en fast pris.

Solanlæggene i Sahara er i dag nået op på en elproduktions-kapacitet på 100.000 megawatt. Med den nye aftale mellem EU-landene og de nordafrikanske stater har Europa sikret sig fortsatte leverancer til en fast pris.

Nacho Doce

6. oktober 2009
Denne artikel er en del af en særudgivelse fra Information | Den 6. oktober udkom Information som to aviser fra fremtiden, nærmere bestemt 2059. Aviserne var skrevet udfra to forskellige fremtidsscenarier - en, hvor det var lykkes verden at samarbejde om klima-udfordringen og en, hvor samarbejdet var slået fejl. Der er ikke tale om klimaaviser, men om aviser fra to forskellige klima-fremtider, skrevet i Informations velkendte formater, fra ledere til kultur- og nyhedsstof. Fremtidsaviserne kan stadig læses online her.

Det blev langt over midnat, før regeringsledere fra EU og de nordafrikanske lande i går kunne melde om enighed i Middelhavsunionen om prisen på el leveret fra Sahara til de europæiske forbrugere. (1)

»Vi har en aftale, der sikrer fortsat grøn energi til Europa og fortsat økonomisk fremgang for Sahara og de nordafrikanske stater,« sagde en træt, men tydeligt lettet Madeleine Bouchét, præsident i Frankrig og nuværende leder af Middelhavsunionen, da hun kom ud af forhandlingslokalet i Tunis for at orientere det ventende pressekorps om forhandlingsgennembruddet.

Den ny aftale indebærer, at leverancerne til Europa af elektrisk strøm produceret i de store solenergicentre i Sahara øges med 10 pct. over de kommende 10 år, og at prisen på strømmen samtidig ligger fast. Til gengæld får unionens afrikanske medlemslande adgang til investeringer og medejerskab i den europæiske energisektors vindmølleparker og bølgeenergianlæg.

Aftalen får ros af både ngo'er og fagfolk.

»Det her er en meget konstruktiv udgang på en til tider konfliktpræget proces,« siger professor Mads Mogensen, Institut for bæredygtighed på Copenhagen International University (CIU).

»Med det fortsatte energisamarbejde får Nordafrika råd til at accelerere udviklingen af 'Det grønne Sahara'. Frem for den strøm af afrikanske klimaflygtninge fra tørkeramte områder, som der var udsigt til op til det historiske klimatopmøde i København, har vi fået et stadig grønnere Nordafrika i rivende, bæredygtig udvikling. Her er både skabt gode levevilkår for flere millioner mennesker og en vedvarende, CO2-fri energiproduktion til glæde for os europæere,« siger professoren.

Som 100 kulværker

De afrikanske centre for kombineret solenergi- og ferskvandsproduktion er nået op på en elproduktionskapacitet på 100.000 megawatt, svarende til 100 af de store kulkraftværker, der blev opført i EU frem til kulstoppet i 2013, og nok til at elforsyne 28 mio. husstande. (2) Teknologien er den såkaldte CSP, koncentreret solenergi, dvs. store anlæg hvor tusinder af spejle koncentrerer sollyset og skaber varme, som bruges til at producere damp. Dampen driver dampturbiner og el-generatorer, hvorfra den elektriske strøm distribueres til Europa via en af de fem højspændingsforbindelser under Middelhavet.

»Tilbage omkring år 2000 tvivlede mange på teknologien,« fortæller Matthias Straub, pensioneret udviklingschef i Trans-Mediterranean Renewable Energy Corporation (TREC) og som ung ingeniør med til at lave de første projektbeskrivelser til tænketanken Rom-klubben, en af initiativtagerne til udviklingsprojektet.

»Derfor gjorde både europæiske og afrikanske ledere store øjne, da Spanien i 2008 faktisk indviede det første store CSP-anlæg, Andasol-1 på 50 megawatt. Det producerede sol-elektricitet til 200.000 mennesker, og jeg tror, det overbeviste politikerne om, at Sahara-projektet var muligt,« siger Straub. (3)

Han minder om, hvordan Storbritanniens daværende premierminister Gordon Brown som en af de første statsledere satte ord på visionen, da han i 2008 sagde, at Nordsøen skulle gøres til vindkraftens hav, mens Middelhavsregionen skulle blive fremtidens centrum for solenergi.

»Middelhavsunionen vedtog The Mediterranean Solar Plan i juli 2008, og siden gik det som bekendt stærkt,« siger Matthias Straub.

I juli 2009 etablerede TREC, genforsikringsselskabet Munich Re og 12 europæiske finans-, industri- og energivirksomheder det konsortium, der førte til de første anlæg i Tunesien, Algeriet, Marokko og Egypten. (4) I 2020 var første delmål på 20.000 megawatt realiseret, og nu har man altså rundet de 100.000.

Ingen flygtningestrøm

»Dagens forhandlingsresultat i Tunis om fortsat og udvidet samarbejde afspejler en kombination af klogskab og realitetssans,« mener Mads Mogensen.

»EU's forhandlere har været på det rene med, at de afrikanske medlemmer af Unionen havde fat i den lange ende med deres enorme, øde arealer i Sahara med kraftig solindstråling holdt op mod det stærke europæiske behov for grøn energi, der kan indfri Københavns-aftalens krav til EU om stadigt faldende CO2-udledning.«

»I de første år advarede visse europæiske røster mod at udskifte afhængigheden af det olieeksporterende OPEC med en ny afhængighed af et nordafrikansk SEPEC, et kartel af solenergiproducerende lande. Men tilpas mange politikere forstod, at et samarbejde, der gav Nordafrika og Mellemøsten økonomiske udviklingsmuligheder, var forudsætningen for at hindre såvel forstærket fundamentalisme som en øget strøm af fattigdoms- og klimaflygtninge mod Europa. Derfor gik man ind i udviklingssamarbejdet, og derfor har man nu heldigvis aftalt at udbygge det,« noterer bæredygtighedsprofessoren fra CIU.

Det grønne Sahara

Afgørende for middelhavssamarbejdets politiske bæredygtighed var den tidlige beslutning i EU om at skyde betydelige midler i at gøre Sahara grøn, parallelt med udbygningen af solcentrene.

Udviklingschef Sonja Holmen fra den norske miljøkoncern Bellona er netop vendt hjem fra et statusbesøg på det ældste af de grønne projekter i området, Sahara Forest Project, der tilbage i 2009 blev lanceret af Bellona - dengang en miljøorganisation - i samarbejde med de britiske firmaer Exploration Architecture, Seawater Greenhouse og Max Fordham Consulting Engineers. (5)

»Jeg kan rapportere, at det går strålende, og at Sahara Forest Project i dag er model for grønne områder med solenergi-, ferskvands- og fødevareproduktion med et samlet areal i Sahara, der nu større end Danmark,« siger Sonja Holmen til Information.

I flere af dagens projekter udnytter man ligesom i pionerprojektet solenergien til at opvarme havvand inde i store drivhuse opført i ørknen. Det giver stor fordampning, og ved at lede den varme, dampmættede luft til en nedkølet afdeling af anlægget, fortættes dampen til ferskvand. Elforbruget til pumper og nedkøling sikres fra tilknyttede anlæg med CSP, koncentreret solenergi.

Ferskvandet udnyttes i drivhusene til planteproduktion, herunder til produktion af alger i store bassiner. Algebiomassen anvendes i dag delvis som foder i regionens ekspanderende husdyrproduktion, delvis til eksport til biomassebaserede energianlæg i både Afrika og Europa.

»Anlæggene er blevet så mange og så store, at der produceres tilstrækkeligt ferskvand til også at kunstvande udendørs områder, hvor ørkenen gradvist er blevet forvandlet fra sand til grønne, vegetationsdækkede arealer,« fortæller Sonja Holmen.

Med den ny aftale i Tunis om øget eksport af sol-elektricitet til Europa kan den voksende afrikanske indtjening sikre en fortsat ekspansion af de grønne, fødevareproducerende områder i Sahara, fremgår det af en pressemeddelelse fra Middelhavsunionens formandsskab.

Noter

(1) Middelhavsunionen, The Mediterranean Union, blev etableret den 13. juli 2008 med 43 europæiske, mellemøstlige og nordafrikanske lande som medlemmer.

(2) 100.000 megawatt er den realiserbare kapacitet i 2050 for solbaseret elproduktion til eksport i Nordafrika, som beskrevet i Rom-klubbens DESERTEC-projekt fra 2007. Greenpeace/SolarPACES/ESTELA angiver endnu større potentialer i rapporten Concentrating solar Power – Global Outlook 09.

(3) Andasol-solkraftværket i det sydlige Spanien er etableret af selskabet Solar Millennium, der indviede den første enhed på 50 MW i 2008 og pt. er ved at opføre Andasol 2 og 3. Andasol 1 fylder med sine tusinder af spejle et areal svarende til 70 fodboldbaner, sparer atmosfæren for 149.000 ton CO2 årligt og leverer el til 200.000 mennesker.

(4) Reuters 16.6.09, AFP 16.6.09, The Guardian 16.6.09
samt 12 companies plan establishment of a Desertec Industrial Initiative. Press release. Desertec Foundation, 13. juli 2009.

(5) Planerne for Sahara Forest Project blev præsenteret i september 2008, og i 2009 gik de fire samarbejdspartnere i gang med at forberede et testcenter som første skridt mod realiseringen. The Guardian 3.9.08 og pressemeddelelse fra Bellona 5.6.09

Baggrundsartikler

To graders målet og CO2-budgettet

Samt Det er vore beslutninger nu, der afgør, om verden går mod klimakatastrofer eller langsom stabilisering mod århundredets afslutning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

Depending on the technology used, some solar farms can consume more than a billion gallons of water a year in regions that receive three or four inches of rain annually. (Solar Stirs Water Wars in the West; New York Times; 30.9.2009)

While CSP has maturity in the market and has
shown reasonably low-cost solar electricity generation in large-installations, there are drawbacks. Installations need to be large in scale – around 100MW or more in size – and deployment time is lengthy. Land use is extensive and
disruption of the land significant. As a concentrating
technology, CSP needs to be located in high sun areas with large land areas, such as deserts. Yet CSP consumes significant amounts of water - 850 gallons or more per MWh – which is a rapidly growing concern worldwide, particularly in the high-sun regions. (A Primer on CPV Technology;
SolFocus)

Det virker oplagt at placere solenergianlæg i Sahara, men knap så oplagt at bruge en teknologi som kræver enorme mængder vand. Der står godt nok at det forøgede energibehov "til pumper og nedkøling sikres fra tilknyttede anlæg med CSP",
men svarer det ikke til ét af problemerne med CCS - at indfangning og lagring af CO2 fra kulkraftværker nødvendiggør flere kulkraftværker?

Philip C Stone