Læsetid: 5 min.

Er der en grænse for, hvor mange mennesker klimaet kan bære?

Der tales stort set ikke om befolkningstilvækst i klimakredse, men flere mener, at det helt grundlæggende klimaproblem er, at vi er alt, alt for mange
5. oktober 2009

Der er en øvre grænse for, hvor mange mennesker, der kan være i en Folkevogn. Men er der en ligeledes naturlig grænse for, hvor mange der kan være på jorden, før klimaet sige stop?

Spørgsmålet er oplagt. Alligevel er det ikke noget, man taler meget om i klimakredse, og intet tyder på, at befolkningsvæksten kommer på dagsordenen ved klimatopmødet i København. Og det undrer Jørgen Nørgård, lektor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Da FN’s klimapanel oprindeligt skulle overbevise skeptikerne om, at klimaforandringerne var menneskeskabte, benyttede de nemlig en graf, der viste, at antal ton CO2 i atmosfæren fulgte kurven for antal mennesker på Jorden. »Der er jo intet nyt i det, og alligevel ignoreres det systematisk. Det virker helt absurd i betragtning af, at det ligger så lige for og er så logisk: Jo flere mennesker, der er, jo mere vil CO2-udledningen presses opad,« siger Jørgen Nørgård og tilføjer: »Spørgsmålet ikke alene forties. Tendensen til faldende fertilitet i Europa modarbejdes direkte af politikere, der taler om, at vi skal føde flere børn som arbejdskraft og forbrugere. Politikerne burde i stedet være stolte af, at Europas kvinder er med til at løse et grundlæggende problem,« siger Jørgen Nørgård.

To børn?

Denne sommer rundede verdens befolkning 6,8 milliarder, og ifølge FN vil der i år 2050 være 9.100.000.000 mennesker på jorden. Det svarer til en stigning på 9.000 personer i timen eller knap 80 millioner om året – det samme antal mennesker, som der bor i Tyskland. Og det kan mærkes på miljøet, advarer den britiske tænketank Optimum Population Trust (OPT), der henviser til, at behovet for mad og energi forventes at være vokset med 50 procent og behovet for vand med 30 procent, når kalenderen viser 2030. Det får tænketanken til at komme med et kontroversielt forslag. »Det er ganske simpelt. Vi ved, at det har negative konsekvenser, når et par får mere end to børn. Så hvorfor ikke stoppe ved det?« spørger forskningschef i tænketanken, Rosamund McDougall. FN vurderer, at verdens kvinder i gennemsnit får 2,6 barn i perioden 2005-2010. Men det såkaldte reproduktive niveau er kun på 2,1 barn pr. kvinde – dvs. det antal børn, hver kvinde skal føde, hvis én generation skal kunne erstatte en ny. Hvis hver kvinde højst fik to børn, ville det betyde, at antallet af mennesker i 2050 kun ville stige til otte milliarder – og altså ikke 9,1 milliard, som FN’s prognoser viser.

Ikke alene

Problemet er nemlig, at vi ikke er alene på jorden. Hvor der er mennesker, er der dyr, biler, airconditionanlæg og alt det andet, der hører moderne liv til. Som Herman Daly siger til Information: »Problemet er, at folk ser den menneskelige population isoleret. Det er vi ikke. Mens den menneskelige befolkning er tredoblet, er det gået ligeså med bilernes population, med malkekvægenes, med vaskemaskinernes og alt det andet. Det er i det lys, vi har et voldsomt overbefolkningsproblem,« fastslår Herman Daly.

Men måske løser det hele sig selv. I hvert fald er der er noget, der tyder på, at antallet af børn falder, når velstanden vokser. Spørgsmålet er, om klimaet kan vente, til den tendens for alvor slår igennem. Det mener Herman Daly ikke. »Når så mange nægter at røre ved spørgsmålet, er det primært ud fra forestillingen om, at det er et af de problemer, der løses ved vækst. Når velstanden stiger, falder antallet af børnefødsler. Det er der skam også en slags empirisk belæg for, men konsekvenserne for den globale økonomi og økologi er bare for store, fordi vækst netop handler om at øge omfanget af alle de andre ting,« siger Herman Daly.

Etiske udfordringer

Kina har længe peget på, at deres étbarnspolitik er det mest effektive, der hidtil er gjort for klimaet, men netop den politik har været voldsomt udskældt. Derfor er det et følsomt emne for politikere at berøre og endnu sværere at gøre noget ved uden at overskride fundamentale menneskerets principper, siger klimadebattør Bjørn Lomborg.

»Jeg er meget sympatisk indstillet over for nye løsninger – også selv om det gør andre utilpas. Men det er bare meget svært at gøre noget ved befolkningstilvæksten. Det er jo kun diktaturer, der med tvang for alvor har haft success med det,« siger Lomborg.

Hos den danske ngo Sex og Samfund vil man meget gerne snakke om sammenhængen mellem befolkning og klima. Men det må ikke gå ud over de hårdt tilkæmpede rettigheder, understreger generalsekretær Bjarne B. Christensen. »Det er vigtigt for os, at det ikke ender i statslige, centrale løsninger. Det skal ske ad frivillighedens vej med respekt for individets ret til at bestemme over sin egen seksualitet og reproduktion.«

Ikke noget problem

Det er altså en kompliceret sag, der handler om den enkeltes frihed til at vælge på et så intimt og følelsesladet område som reproduktion, men også om global retfærdighed. Hvor meget et barn belaster klimaet afhænger nemlig af, hvor i verden det tilfældigvis er født. Ifølge OPT vil en nyfødt i Storbritannien i sit liv være ansvarlig for 160 gange så meget udledning af drivhusgasser som et barn født i Etiopien. Og bestemt ikke alle er enige i, at der faktisk eksisterer en ’befolkningsbombe’. Som Hans Martens, direktør ved Center for Erhvervsudvikling i Sønderborg, skrev, efter at Information denne sommer satte fokus på sammenhængen mellem befolkning og klima: »Hvorfor skal klimaproblemerne fremstilles som et befolkningsproblem? Kan det være for, at vi i de rige lande fortsat skal kunne leve i overflod uden dårlig samvittighed? Ingen mener vel, at det er de fattige befolkninger i udviklingslandene, der får mange børn, som er skyld i, at vi i dag ser med bekymring på klimaets udvikling,« skriver Hans Martens og slutter: »Tanken, der ligger bag en kobling af befolkning og klima, må være noget i retning af: Hvis nu alle de fattige ikke var her, så kunne vi i ro og mag nyde vores velstand«.

For børnebørnene

Men efterhånden som bevidstheden om sammenhængen mellem klima og befolkningsvækst stiger, vil debatten nok også intensiveres. Den britiske professor John Guillebaud sætter problematikken på spidsen i et indlæg i det medicinske nettidsskrift BMJ: »Uønskede graviditeter er længe blevet anset som et både samfundsmæssigt og individuelt problem. Men hvad med planlagte graviditeter? Skulle vi måske begynde at fortælle de par, der planlægger en familie, at hvis de vælger at få et barn mindre end først planlagt, er det det største bidrag, de kan yde til bestræbelserne på at efterlade en planet, deres børnebørn kan leve på?«

Serie

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Amalantis?

    10. december 2009
    Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man f eks i Danmark holder sig til ca 5,5 mio mennesker , og man i X-land bare vælger at få så mange børn som muligt (af religiøse eller politiske eller kulturelle grunde) - skal Danmark så pænt reducer sit befolkningstal, for at X-land kan øge sit ?

På en eller anden måde kommer man også til at tale om "befolknings-kvoter" baseret på "historiske rettigheder "el lignende som de enkelte lande skal holde sig inden for.

Jeg kan ikke lide perspektiverne i dette, men føler mig dog overbevist om, at den tekniske udvikling også denne gang vil løse problemerne for os.

Hvis man f eks i 1700 tallet havde sagt, at der ville være ca 6,5 mia mennesker på jorden år 2009, så ville man givet have erklæret det for aldeles umuligt at skaffe mad nok o s v til disse menensker.

jan henrik wegener

Grundlæggende er det vel en "rigtig" udvikling f.eks. de europæiske befolkninger er inde i, selvom måske nedgangen i enkelte lande kan blive rigelig brat. Alarmklokkerne over dalende befolkningstal ringer til dels med urette fra demografers og økonomers side. Det er vel alle faktorer, ikke blot klimaet der taler derfor.

Heinrich R. Jørgensen

Robert Kroll:
"Hvis man f eks i 1700 tallet havde sagt, at der ville være ca 6,5 mia mennesker på jorden år 2009, så ville man givet have erklæret det for aldeles umuligt at skaffe mad nok o s v til disse menensker."

De havde jo ret - en stor del af verdens befolkning sulter jo. Pga. klimaforandringerne, bliver der i løbet af ganske få år enorme problemer med at sikre at folk overhovedet kan få drikkevand, hvilket langt hurtige bliver livstruende end mangel på mad.

Nøgternt set, ville en global befolkning på langt lavere niveau end det nuværende, være at foretrække, hvis alle menneskers basale behov skal kunne imødekommes.

Gennem årtier, at Al Bartlett udfordret enhver, til at fremsætte ét eneste eksempel på, at befolkningstilvækst på langt sigt kan siges at bidrage positivt til at løse nogen som helst udfordring. Endnu har ikke kommet med noget eksempel.

Udfordringen lyder fortsat:
"Can you think of any problem in any area of human endeavor on any scale, from microscopic to global, whose long-term solution is in any demonstrable way aided, assisted, or advanced by further increases in population, locally, nationally, or globally?"

Personligt tror jeg ikke på, at tekniske løsninger og fordelingsmetoder vil blive gennemført. At det lader sig gøre, hvis viljen er til stede, tror jeg gerne på, men problemet er viljen. I øjeblikket lades der jo systematisk hånt om de 1-2 mia mennesker hvis sundhed og liv er voldsomt.

Heinrich R. Jørgensen

En global pandemi, som kun 25-30% af klodens befolkning overlevede, ville være en brutal, men effektiv løsning på udfordringen, og ville gavne livsvilkårene for de overlevende i stor grad.

Erfaringerne efter andre pandemier, f.eks. Den Sorte Død, var, at menneskeliv i praksis blev meget mere værd. Mennesker behøvede ikke at affinde sig med lige så ringe livsvilkår som tidligere. Mulighederne var større, og menneskeværd øgedes som en direkte konsekvens.

Befolkningstilvæksten, og grunden til at den ikke nævnes i denne debat, skyldes at jo flere borgere et land har, jo større BNP og jo mere kanonføde. Når EU-politikere kigger på de demokrafiske data for Europa, er der meget få glade ansigter, for de spår om deres faldende magt. Derfor importerer Europa menneskelige ressourcer - som strimmelregnere kalder mennesker - i stor stil.

Det gør ikke den enkelte rigere, men det giver de enkelte ledere mere relativ magt.

Det er samme mekanisme der gør sig gældende, når manden med den sjove hat bandlyser kondomer: han vil helst ikke undergrave reproduktionen af sin menighed, de betaler jo alle Peters skilling.

Resultatet er et kapløb mod bunden, dvs. mod flest mulig mennesker.

Undskyld, befolkningstilvæksten BLIVER nævnt.

I kolonnen med dystopia-artikler. Hvordan dette problem er løst i Informations grønne paradis, forbliver vist en gåde.

Heinrich R.Jørgensen:

Budskabet smuttede vist for dig.

Med 1700 tallets landbrugsmetoder ville vi næppe kunne brødføde mere end højst 2 mia mennesker.

I 1970, hvor vi har de første pålidelige globale FAO-fødevarestatistikker, var der knap 4 mia menneske på jorden og ca 1 mia ( ca 25 %) manglede mad nok.

Idag er vi ca. 6,5 mia menneske og 1 mia ( ca 16%)mangler stadig mad. ( Lige før fødevarekrisen var der "kun" ca 850 mio, der manglede mad, men så skred 150 mio altså retur til de "sultnes rækker".)

Sådan set er det ret godt klaret, at fødevarproduktionen ( med forbedrede teknikker o s v) er steget så meget at (som tallene viser ) de siden 1970 ca 2,5 mia ny-tilkomne mennesker får mad. (Det flove er , at der stadíg er ca 1 mia der sulter).

Heinrich R. Jørgensen

En "løsning" af udfordringen befolkningsvæksten udgør, i løbet af blot 50, kunne bestå i en pandemi, tørkedød, sultedød, folkemord, borgerkrige, krige, høj børnedødelig, tvangssterilisationsprogrammer, aflivning, sygdom, fravær af sundhedsfaciliteter, eller noget andet, som enhver empatisk person vil finde dybt afskyeligt og ubehageligt.

Nå, men åbenbart har de opfundet et eller andet teknisk fix, i den grønne fremtid. Ikke videre realistisk...

Men du kan ikke ekstrapolere denne tendens ud i al fremtid, selv om vi nok godt kunne fordoble arealudbyttet et par gange i løbet af de næste 50 år. Før eller siden bliver petriskålen fuld.

Løsningen på befolkningstilvæksten vil ikke komme fra mennesker, men fra stater, og stater tænker ikke empatisk. Indien eller Kina kan vi jo ikke gøre noget ved, med mindre ovennævnte designervirus bliver realiseret, for de har atomvåben, men det ville batte på klimaregnskabet, hvis vi tæppebombede f.eks. Indonesien med atomvåben.

Det er kolde ligninger det hele, cost-benefit-analyser, og er, skal jeg til ære for debatværten bemærke, ikke udtryk for nogen personlig etisk holdning, men en akademisk disciplin der hedder (neo-)realisme.

Heinrich R. Jørgensen

Robert Kroll:
"Budskabet smuttede vist for dig."

Nej, jeg forstod godt budskabet, om de teknologiske landevindinger. Og selv er jeg ikke ligefrem en maskinstormer eller noget i den boldgade ;-)

Min pointe er, at det har været dybt uansvarligt, at den globale befolkning på 35 år er vokset fra 4 mia til 6,8 mia. Og det til trods for, at Kina i samme periode har haft en et-barns politik - uden ville situationen have været langt værre, globalt og specifikt for Kina.

I øvrigt er Kina et godt eksempel, til efterfølgelse. De resultater Kina har oplevet de seneste 35 år, er fænomenale, og noget tilsvarende ville ikke have været muligt hvis ikke befolkningstilvæksten var blevet kontrolleret så markant som har været tilfældet.

Analysen lyder, at hvis det

1) Virkelig er verdens eksistens der står på spil og

2) eftersom politikerne bevisligt forfølger en politik der ikke handler om klima, men om at pålægge kloden en global skat som rygraden i en verdensregering, så

3) er den eneste løsning på ressourceknaphed at 50-60% af jordens befolkning.

Fordi:

Jeres økotopia er blevet til under kraftig påvirkning af opium. HVIS der virkelig er holdt i CO2-ævlet, SÅ vil de reduktioner der (i den virkelige verden) lægges op til, forslå som en skrædder i helvede. I nævner ikke A-kraft med et ord. Træk venligst piben ud og læs på lektien: Danmark er langt over det maksimum for, hvad der er bare nogenlunde økonomisk rentabelt for vindmøller. P.t. sker der det, at når vinden blæser, falder prisen med raketfart, og vi må sælge strøm til Norge med tab. Norge køber strømmen og lukker for deres vandkraftsturbiner, mens de med dollartegn i øjnene betragter vandstanden i deres reservoir stige.

Fordi: når så det er vindstille, falder produktionen og Norge kan sælge til topris. En svikmølle der kun giver tab.

Og i dag lever Danmark på noget, der ligner fem procent vindmøllestrøm.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Det kunne jo f.eks. slippe fri af laboratoriet ved et uheld"

Bestemt en mulighed. Muligheden for at en høj-dødelig influenza-variant opstår spontant, er også konstant til stede.

En sådan dødelig virus ville ramme klodens svageste befolkning hårdest, da mange er svækkede i forvejen, og der hurtigt ville opstå massive følgeproblemer, som følge af en infrastruktur der mange steder vil bryde sammen. I vores velnærede del af verden, ville befolkningens odds være væsentligt bedre.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"mens de med dollartegn i øjnene betragter vandstanden i deres reservoir stige."

Ja, de bruger billig dansk overskuds-el til at pumpe vand op i reservoirerne, som de har endnu mere vand på lager, der kan sælges dyrt til Danmark.

Ups. En svipser mere:

3) er den eneste løsning på ressourceknaphed at 50-60% af jordens befolkning bliver øh, førtidspensioneret.

Jeg synes det her er en hån mod læserne. Ideen fejler ingen verdens ting, men det er jo et forsøg på hjernevask så subtilt som en Coca Cola-reklame. Valget er dit: grønt eller sort. Undergang eller paradis.

Og så finder jeg det i øvrigt både mærkværdigt og bekymrende, at der tilsyneladende ikke er nogen på Information der læser sci-fi.

Heinrich R. Jørgensen

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at bryder mig om udsigterne lige så lidt som enhver anden.

Uanset hvor ubehageligt det er at reflektere over emnet, nytter det ikke at lade være. Realiterne forsvinder ikke, blot fordi man ikke tør tale om dem.

Heinrich:
Jeg husker desværre ikke navnet, men jeg læste engang en artikel om en bizar professor et eller andet sted i Californien, der med Rød messiansk skadefro forelæste om problemet. Han havde en sekt af proselytter, der tydeligvis kun levede for den dag, hvor udviklingen fra Første og Anden Verdenskrig ville kulminere i sin logiske konsekvens.

Og der var ikke tale om survival-freaks, det var uforfalskede nihilister, direkte hentet fra det nittende århundrede.

Der er åbenbart noget i mennesket der higer mod skibskatastrofer og pludselig død.

Jeg er i virkeligheden ikke så bekymret, selv om alt jo er relativt. Mad kan dyrkes i bateriereaktorer, og vi kommer nok til at se hele planeten asfalteret og dyr være noget der lever i zoologiske haver, men før eller siden begynder vi at se mod stjernerne.

Håber jeg.

I relation til sagen: Klima-alarmisterne har ret i, at der skal lægges radialt om hvad angår indstillingen til naturressourcer, men de forhindrer konsekvent enhver fornuftig debat om emnet.

Alt hvad der kommer fra grøn stue, i hvert fald i den offentlig debat, bygger konsekvent på drømmesyner og technofixes, klimadebatten er som et prospekt for timeshare-lejligheder i Kashmir: fri fantasi, bare skriv under på den stiplede linie.

Det er en væsentlig grund til at jeg er sikker på at CO2-kvoter bare er sidste nye påfund fra de smarte drenge i City: stilen, jeg genkender stilen. Der lugter langt væk af bondefangeri.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"mærkværdigt og bekymrende, at der tilsyneladende ikke er nogen på Information der læser sci-fi."

Det er faktisk besynderligt, at det ikke lader til at være tilfældet. I det hele taget er det underligt, at boghandler er fyldt med svenske krimier og erindringsbøger til bristepunktet, når de burde være fyldt med tankevækkende kvalitets Sci-Fi.

Men den emne hører helt sikkert hjemme i en anden tråd ;-)

Ja, de bruger billig dansk overskuds-el til at pumpe vand op i reservoirerne, som de har endnu mere vand på lager, der kan sælges dyrt til Danmark.

Det er sgu' da løgn, please!

Well, der er jo ikke nogen meta-tråd, intet sted hvor koncept og præmisser for en fremtidsavis kan diskuteres, så man har jo lov at håbe at der udvises tolerance over for emner som sci-fi, for helt irrelevant er det jo heller ikke.

Sci-fi er jo ikke Jules Verne længere, der sidder nogle meget intelligente folk og skriver sci-fi og det er mig uforståeligt hvorfor genrens holdes ude af parnasset. Fordelen ved sci-fi er jo at man kan definere sit eget miljø og på den måde stille skarpt på problematikker, på en måde man ikke kan i traditionelle romaner.

Heinrich R. Jørgensen

Erik,

markedsgørelsen af CO2 kvoter, er naturligvis noget børsdrengene elsker. Endelig kan man sælge varm luft, eller i dette tilfælde, noget der ligner. Det er "kun" producenter, der beklager sig, over at blive pålagt restriktioner. Sådan er det altid, når de forsøger at udnytte en fælles ressource, og sælge den som en del af deres egne produkter.

Den del af verdens organiserede kriminalitet, der ikke har til huse på verdens børser, tjener også store penge på CO2 kvote fiflerier. Opfindelse af besynderlige projekter i Langtbortistan, der påstår at reducere CO2 udslip, som dernæst kan veksles til kolde kontanter.

Og senest, som dele af internationale momskaruseller, men der er slynglen de uigennemtænkte moms-koncept. Sales Tax konceptet er langt bedre, der karuseller ikke er mulige.

Ups, tilbage til teamet...

Endelig kan man sælge varm luft.

Ja, det er den slags jokes magthavere elsker. I starten kaldte man invasionen af Irak for Operation Iraqi Liberation, O.I.L., indtil en eller anden ekstra skarp journalist spottede den, og jeg er sikker på at man rundt omkring i bestyrelseslokalerne værdsætter den elegante ironi i, at den næste spekulative bobbel i bogstaveligste forstand består af varm luft.

Og et eller andet sted er det sgu' også imponerende. Hvis nummeret lykkes, har du en pengemaskine der ikke består af andet end formler, kapitalinvesteringen er præcis nul, det ultimative og uigendrivelige bevis for, at man kan skabe guld ud af det rene ingenting.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Det er sgu’ da løgn, please!"

Jeg erindrer ikke hvor jeg har det fra. Rent teknisk er der jo et energitab mellem omsætning fra el til hævet vand, og ligeledes ved generering af el i en vandturbine. Vistnok omkring 1/3 af energien går tabt, når overskuds-el bruges til at pumpe vand op i reservoiret.

Men nordmændene pumper formodentligt ikke vand op, med mindre den importerede mængde el overstiger det nationale behov. Med mindre vandstanden er meget lav i nogle reservoirer...

Nordmændene køber vist el til et par øre / kWh, og sælger det tilbage til en pris der er mange gange højere.

Åh, hvem der bare havde en stor, dyb og højtbeliggende bjergsø ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"der er en omkostning ved at pumpe vandet op."

Der sker vel altid et tab af energi, når man forsøger at lagre det? Transport af el medfører også et tab undervejs. Jo længere afstand, des større tab.

Der sker vel altid et tab af energi, når man forsøger at lagre det?

Jamen, alligevel? For strøm de har købt på markedet? Det lyder heller ikke særligt energieffektivt.

Artiklen påpeger at en nyfødt i Storbritannien i sit liv være ansvarlig for 160 gange så meget udledning af drivhusgasser som et barn født i Etiopien. Det udtrykkes ofte ved at sige at en enkelt Europæer belaster klimaet lige så meget som en hel afrikansk landsby.

Det er således ikke befolkningstallet i sig selv, men befolkningens forbrug der belaster klimaet. At forsøge at sænke befolkningstallet i den rige verden er en langsom og ineffektiv strategi. Det er forbruget som skal sænkes.

Iøvrigt mener jeg ikke at økonomer og demografer er bekymrede over befolkningstallet, de er bekymrede over en faldende arbejdsstyrke, hvilket er noget helt andet.

Ja, men det forudsætter at du ikke vil give ethioperen samme levevilkår som europæeren. Dette påpegede, tror jeg Kristian Thulesen-Dahl overfor en eller anden socialdemokrat, han sagde at "folk i den tredje verden også har ret til en levestandard som i Vesten."

"Det kan jo ikke lade sig gøre," lød det spontane svar.

Du har ret, men det ligger langt ude i fremtiden før Ethiopiens levestndard når vores. Vi skulle helst gøre noget inden da.

Heinrich R. Jørgensen

Levestandarden i Etiopien kan sagtens komme på samme niveau som i Danmark. Det kræver blot en massiv sænkelse af det danske niveau for levestandard.

Nille:
"Inden da"? Vi ER ude i fremtiden, vi er i 2059. Og uanset hvor tidligt og hvor meget du (i den virkelige verden) kan reducere CO2-udslippet, batter det ingenting hvis den fattigste halvdel af kloden skal have et bare nogenlunde velstandsløft.

Problemet er så uhyggeligt, at ingen vil snakke om det, trods det massive CO2-hysteri. Eller måske snarere netop fordi CO2-hysteriet overdøver alle de vigtige debatter.

Hvilket måske i virkeligheden er udmærket. Den offentlige debat taget i betragtning, er det nok bedst at vigtige beslutninger bliver taget bag lukkede døre.

For det sjove ved politik er jo, at mens kun een ud af ti tusind danskere ville vove at udtale sig om hvordan man byggede en Storebæltsbro, er der heller ingen, der har problemer med at udtale sig om, hvordan et land skal styres, til trods for at kun een ud af hver ti tusind danskere er i stand til at udfylde deres egen selvangivelse korrekt.