Læsetid: 5 min.

Et hav af gopler og andre forandringer i havet

Havenes opvarmning, forsuring på grund af CO2, forurening og overfiskeri – det kan være den cocktail, der ændrer den marine-økologiske balance, så vi får have af gopler på bekostning af fisk og andre havorganismer
5. oktober 2009

Gopler på menukortet? Ikke en utænkelig tanke i 2059. For udledningerne af CO2 og klimaforandringerne kan få ganske voldsom betydning for verdenshavene de kommende årtier. Herunder måske i form af en forandring, hvor mange fiskebestande går ned, mens vandmænd og gopler i stigende grad tager over.

CO2-udledningerne fra afbrænding af fossile brændsler virker forstyrrende på havene på to måder. Dels i kraft af den globale opvarmning, der også gør havvandet varmere og påvirker levevilkårene for havets organismer. Dels som konsekvens af, at CO2 foruden at virke som drivhusgas kan gøre havvandet surere og derved yderligere presse de levende organismer.

Verdenshavene dæmper og forsinker den globale opvarmning, fordi en stor del af den CO2, vi udleder i atmosfæren, optages i havene. Indtil nu har havene således opsuget en tredjedel af alle menneskeskabte CO2-udledninger siden den industrielle revolution. Var al udledt CO2 forblevet i atmosfæren, ville opvarmningen i dag være mærkbart større.

Men medaljen har en bagside. For CO2 i vand kan blive til kulsyre, som gør det surt. Surhedsgraden måles i pH-enheder. Jo mere CO2, desto lavere pH-værdi og desto surere vand. Ifølge FN’s klimapanel har de menneskeskabte CO2-udledninger gennem de seneste 250 år ført til et gennemsnitligt fald i verdenshavenes på 0,1 pH-enhed. De voksende CO2-udledninger forudses at føre til en ekstra forsuring svarende til et yderligere pH-fald på 0,14-0,35. Det betyder en forsuring, der er voldsommere og løber mindst 100 gange hurtigere, end havene har oplevet i 20 mio. år. Nogle forskere mener, at fortsatte CO2-udledninger i endnu et par århundreder vil gøre havene surere, end de har været i 300 millioner år. (1)

Rammer kalkstrukturer

Surt vand er ikke godt for levende organismer med kalkskeletter og -strukturer. Det gælder bl.a. koraller, plankton, og bløddyr som muslinger og østers, hvis evne til at danne kalkskaller forringes. Og når de svækkes, kan det ramme de fisk og andre dyr i havet, som lever med eller af dem. »Fortsat forsuring af havene kan skade et bredt spektrum af havorganismer og de fødekæder, der afhænger af dem for til slut at undergrave hele marine økosystemer,« noterer således FN’s Miljøprogram. (2)

Målinger fra dele af Arktis, offentliggjort i september 2009, tyder på, at forsuringen og skaderne på bl.a. skalbærende bløddyr i disse nordlige farvande kan udvikle sig markant værre og hurtigere end hidtil antaget.

»Dette er ekstremt bekymrende,« sagde professor Jean-Pierre Gattuso fra det franske Centre National de la Recherche Scientifique, da han offentliggjorde den ny viden. »Vi vidste godt, at havene bliver mere sure, og at det vil forstyrre evnen til at danne skaller hos skaldyr som muslinger. Men vi forstår nu, at situationen er langt værre. Vandet vil blive så surt, at det faktisk vil opløse skallerne på levende skaldyr.« »Dette vil påvirke hele fødekæden, inklusive den nordatlantiske laks, der lever af bløddyr,« sagde professor Gattuso. (3)

Billedet kompliceres og sårbarheden øges af, at de levende organismer i havet samtidig kan være påvirket af de stigende havtemperaturer og af andre former for menneskelig forurening. Mange af verdens tropiske koralrev er f.eks. allerede ramt eller alvorlig truede af afblegning – et udtryk for, at de symbiotiske alger forlader koralpolypperne – som en kombineret effekt af varme have, surere vand og stigende vandstand. Dør korallerne, forsvinder levestedet for mange fiskearter og et af de økosystemer på kloden med størst biologisk mangfoldighed. (2)

Summen af disse forandringer sætter fiskebestande under pres. Og når dette rundt omkring på Jorden kombineres med overfiskeri, er risikoen stor for, at arter bukker under eller fortrænges fra deres naturlige levesteder. Globalt menes 25 pct. af alle fiskebestande i dag at være overfiskede, for EU-farvandene gælder det ni ud af ti bestande. (4)

»I 2050 vil økosystemer i subpolare regioner, i troperne og i indhave have oplevet et stort antal lokale udryddelser,« skriver FN’s Miljøprogram.

Goplerne kommer!

Det er med disse perspektiver, man kan frygte, at goplerne – brandmænd og vandmænd – tager over rundt om i verdens farvande. Sommeren 2008 bragte rapporter om masseforekomster af gopler langs Spaniens, Frankrigs, Italiens og Grækenlands middelhavskyster, ud for badestrande i staten New York, fra Hawaii, fra Sydkorea, Indien og andre steder. Det føjer sig til indberetninger de forudgående år om vækst i mængden af brand- og vandmænd i farvande ud for bl.a. Namibia, Alaska, Venezuela, Peru og Australien. (5)

»Disse gopler nær kysterne er en besked, havet sender os med udsagnet ’Se, hvor dårligt I behandler mig’. Dette er et internationalt økologisk problem,« siger biolog og gople-ekspert ved det nationale spanske havforskningsinstitut, Josep-Maria Gili. »Gopler er en glimrende alarmklokke for miljøet. Jo flere gopler, desto stærkere signal om, at noget forandrer sig,« siger tilsvarende Jacqueline Goy fra Det Oceanografiske Institut i Paris.

Den globale opvarmning tillader goplearter at sprede sig længere mod nord, samtidig med at temperaturstigning måske forstærker goplernes reproduktion. I nogle tempererede områder kan mindsket nedbør gøre kystnære havområder mere salte, hvilket også er til goplernes fordel. Dertil har overfiskningen i nogle farvande svækket eller fjernet nogle af goplernes få naturlige fjender – bl.a. tunfisk, haj og sværdfisk. Og forurening med næringsstoffer fra især landbruget har givet algevækst, iltsvind og nedsat sigtbarhed, som har fortrængt fisk og dermed givet mere plads til gopler.

Goplernes fremmarch er ikke bare et sandsynligt resultat af forstyrrelsen af havets økosystemer. Goplerne kan selv være med til at forstærke ubalancerne, i første omgang til egen fordel.

»For det første er gopler rovdyr af betydning over for dyreplanktonet, der omfatter de unge fiskelarver fra kommercielt vigtige fiskebestande. Hvis gopler æder mere, kan det således føre til mindre rekruttering til nordsøfiskeriet, resulterende i mindre bestande at fiske på,« forklarer havbiologen professor Martin Attrill fra det britiske University of Plymouth.

Dertil kommer, at meget få andre dyr æder gopler, så en ophobning af gopler vil ikke betyde føde til fiskene eller resten af havets økosystem. Tværtimod kan goplerne blive så mange, at de nærmest kvæler andre arter i vandmasserne. Et ekstremt eksempel indtraf sidste efterår, da en milliardstor sværm af brandmænd – dækkende et areal på 16 kvadratkilometer i ned til 11 meters dybde – drev ind over et havbrug ved den nordirske kyst og dræbte 120.000 laksefisk – ved at stikke, kvæle eller stresse fiskene til døde med deres massive tilstedeværelse.

Kilder:
(1) Summary for Policymakers, Climate Change 2007: Synthesis Report. IPCC Fourth Assessment Report, 2007: http://www.ipcc.ch samt Climate Change – Global risks, challenges and decisions. Synthesis Report, Copenhagen 2009: http://www.climatecongress.ku.dk samt Ocean acidification: The other CO2 problem. News Scientist, 5. aug. 2006: http://environment.newscientist.com/article.ns?id=mg19125631.200&print=true samt Johan Rockström et al: Planetary Boundaries. Ecology and Society, in press 14. sept. 2009
(2) Climate Change Science Compendium 2009. UNEP, sept. 2009: http://www.unep.org/geo/compendium samt Et hav af problemer. Information, 26. dec. 2008: http://www.information.dk/177969
(3) Arctic seas turn to acid, putting vital food chain at risk. The Guardian, 4. okt. 2009: http://www.guardian.co.uk/world/2009/oct/04/arctic-seas-turn-to-acid
(4) EU admits nine tenths of fish stocks are overfished. Fishing News, 23. apr. 2009: http://endoftheline.com/blog/archives/302
(5) Et hav af vand- og brandmænd. Information, 4. aug. 2008: http://www.information.dk/163219 samt Ingen tjek på goplers fremmarch herhjemme. Information, 5. aug. 2008: http://www.information.dk/163272

Serie

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Amalantis?

    10. december 2009
    Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu