Læsetid: 6 min.

Klimaet anno 2059 – hvis vi ikke griber ind

Velkommen til en verden, hvor alt er mere ekstremt: temperaturen, stormene, nedbøren, tørken, issmeltningen
5. oktober 2009

Verden udleder i dag drivhusgasser svarende til 70 mia. ton CO2 – over dobbelt så meget CO2 som i 1990. Især i de store udviklingslande har væksten har været stærk. Konsekvensen er, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren nu er tæt på 550 ppm – stort set en fordobling i forhold til det naturlige niveau på 280 ppm, før afbrændingen af fossile brændsler tog fart midt i det 19. århundrede. (1)

Temperaturen

På grund af drivhusgasserne er verden i dag blevet mere end to grader varmere. Vi har passeret den ’smertegrænse’, som forskerne tilbage på klimatopmødet i 2009 appellerede til det internationale samfund om at holde sig mest muligt under. Hvad værre er: Vi er på en kurs, hvor temperaturen nu for alvor stiger. Forskerne anser det ikke for utænkeligt, at vi ved århundredets afslutning har opvarmet kloden fem-syv grader. Drivhusgasserne er allerede i atmosfæren, så det er for sent at afværge fortsatte temperaturstigninger. Selv hvis vi kunne stoppe alle CO2-udledninger her og nu, ville vi ikke se faldende temperaturer de nærmeste 100 år, mener klimaforskerne. (2)

Hedebølger og tørke

Det er tydeligt, at temperaturen ikke stiger ensartet rundt om på kloden. De europæiske sommerhedebølger koster hver gang mange tusind mennesker livet – præcis som den første alvorlige hedebølge tilbage i 2003, der resulterede i 35.000 dødsfald i Europa. Klimaforskerne siger, at dette fremover vil være den typiske europæiske sommer. I dele af Australien er somre med op til 50 graders varme, tørke og ukontrollable brande blevet en del af dagens orden. Et bælte fra Afrikas Horn over det nordlige Kenya og ind i Uganda er uopdyrkeligt og ubeboeligt på grund af tørke, varme og ørkendannelse. I hele Afrika syd for Sahara er høstudbyttet og fødevareproduktion faldet.

Det sydvestlige USA fra Kansas til Californien er permanent tørkeramt. I dag er mere end 10 pct. af kloden ramt af ekstrem tørke. Om 50 år vil det være 30 pct., advarer eksperterne. Stiger temperaturen med fire grader, kan en-to milliarder mennesker komme til at leve i områder med pres på vandressourcerne. (3)

Stormene

De to graders opvarmning har gjort atmosfæren mere energirig, og det forklarer de stadig voldsommere stormvejr og orkaner, der hærger og ødelægger mange steder på jorden. De uhyggelige stormflodskatastrofer i Indien i 2037 og 2043, i Kina i 2045 og i det sydlige USA sidste år er sammen med flodbølgen i London de tydeligste udtryk for det stadig mere hidsige vejr. (4)

Isen

Temperaturen i Arktis er steget med godt fire grader, dobbelt så meget som for kloden som helhed. Efter at sommerisen omkring Nordpolen helt forsvandt i 2030 er fokus nu på dramaet om indlandsisens afsmeltning på Grønland, permafrostens optøning i Alaska, Canada og Sibirien og smeltningen af Den Vestantarktiske Halvø. Forskerne diskuterer stadig, hvornår man egentlig passerede ’the tipping point’ for indlandsisen og for permafrosten, men i dag står det klart, at de selvforstærkende processer er vidt fremskredne: Jo mere den hvide indlandsis skrumper, desto mere varme opsuges af den mørkere landoverflade. Og jo mere den permafrosne tundra tør, desto mere af drivhusgassen methan slippes ud i atmosfæren. Begge dele forstærker opvarmningen, som igen forstærker afsmeltning og optøning. For Grønlands vedkommende løber der nu over 650 kubikkilometer smeltevand fra indlandsisens overflade i havet hvert år. Og om 50 år kan temperaturen i Arktis være otte-10 grader varmere end i sidste århundrede. (5)

Havstigning

Havenes vandstand er nu 35-40 cm over niveauet før århundredskiftet. Fraflytningen af ø-grupper som Maldiverne, Tuvalu og Kiribati er afsluttet, og p.t. planlægger de amerikanske myndigheder den definitive rømning af New Orleans og andre udsatte kystområder i det sydlige USA. Samtidig diskuteres de enorme investeringer, der skal foretages de kommende årtier, hvis storbyer som New York, Bangkok, London og Alexandria og siden hen Shanghai og Lagos skal kunne sikres mod det, der kommer. I dag indebærer havstigningen i kombination med kraftigere storme og nedbør, at ekstra 100 mio. mennesker rammes af oversvømmelser hvert år, flest i det sydlige og østlige Asien. (6)

Længe var det selve varmeudvidelsen af havvandet og gletschernes forsvinden i Alperne, Himalaya og Andesbjergene, der bidrog mest til havenes stigen, men de seneste årtier er afsmeltningen fra Grønland og Vestantarktis blevet en stedse alvorligere faktor. Det værste er, at processen nu er så vidt fremskreden, at tendensen ikke kan bremses, så langt øjet rækker. En meters stigning eller mere ventes i 2100, og det vil direkte berøre flere hundrede millioner mennesker. Hvis ikke der findes metoder til at vende udviklingen i Grønland og Vestantarktis, er det langsigtede perspektiv 12-15 meters stigning. (7)

Skovene

Nogle af klodens regnskove – hidtil hjemsted for halvdelen af klodens levende arter – er på vej til at dø ud. Det gælder især Amazonas’ regnskov med et areal, der omkring århundredeskiftet endnu svarede til mere end det halve USA. En kombinationen af skovrydning og klimaforandringer har bragt skoven ud over et ’tipping point’ og startet en ond cirkel: faldende regnmængder, stigende fordampning, forringet jordkvalitet og svindende evne til at holde på CO2 leder til både forstærket opvarmning og forringede vilkår for den tilbageværende skov. Og jo mere skov, der dør, jo mere forstærkes de ødelæggende mekanismer. Forskere frygter, at så godt som hele det oprindelige Amazonas allerede om 20 år fra nu kan være omdannet til tør savanne. (8)

Kilder:

(1) Malte Meinshausen et al.: Halfway to Copenhagen, no way to 2 degree C. Nature, 11. juni 2009.

Samt Hadley Center: ’Catastrophic’ 5-7°C warming by 2100 on current emissions path. climateprogress.org, 21. december 2008 samt: Malte Meinshausen et al.: Meeting the EU 2°C climate target: global and regional emission implications. Report 728001031/2005. Netherlands Environmental Assessment Agency, 2005

Samt David Chandler: Climate change odds much worse than thought. New analysis shows warming could be double previous estimates. MIT News Office, 19 maj 2009 – http://web.mit.edu/newsoffice/2009/roulette-0519.html

(2) Hadley Center: ’Catastrophic’ 5-7°C warming by 2100 on current emissions path. climateprogress.org, 21. december 2008 samt Statement of Dr. R.K. Pachauri, Summit on climate change, , UN, New York, 22. sept. 2009 samt Jason Lowe: 4°C: The emission reduction challenge, UK Met Office, sept. 2009 – htt p://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php

(3)Vicky Pope: What can climate scientists tell us about the future? UK MetOffice – http://www.metoffice.gov.uk/climatechange/science/explained/explained1.html

Samt Nigel Arnell et al: Beyond 4 degrees C: impacts across the global scale, University of Reading, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php samt Philip K Thornton et al: Four degrees plus: What might this mean for agriculture in sub-Saharan Africa?, International Livestock Research Institute, Kenya, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php

Samt Joseph Romm: The Century of Drought. 4. october 2006 – "http://climateprogress.org/2006/10/04/the-century-of-drought/" http://climateprogress.org/2006/10/04/the-century-of-drought/

(4) Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions. Synthesis Report, University of Copenhagen, 2009 – www.climatecongress.ku.dk

(5) Richard Betts et al: 4 degrees of global warming: regional patterns and timing. Met Office Hadley Centre, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php

Samt Sebastian Mernild et al.: Greenland Ice Sheet surface mass-balance modeling in a 131-year perspective, 1950-2080, Journal of Hydrometeorology, under publikation

(6) Scientists to issue stark warning over dramatic new sea level figures. The Guardian, 8. marts 2009

Samt Sally Brown et al: Sea level response and impacts of a 1°C to 7°C prescribed temperature rise by 2100. University of Southampton, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php samt Global Climate Change Impacts in the United States. US Global Change Research Program, 2009

Samt Climate Change Science Compendium 2009, UNEP, sept. 2009 – www.unep.org/geo/compendium

(7) James Hansen: Scientific reticence and sea level rise. Env. Res. Lett. 2, april-juni 2007

Samt Susan Solomon et al: Irreversible climate change due to carbon dioxide emissions. PNAS, 16. dec. 2008 samt Statement of Dr. R.K. Pachauri, Summit on climate change, , UN, New York, 22. sept. 2009

Samt Diogo de Gusmao et al: Visualising sea‐level rise projections for IPCC SRES simulations ≥ 4°C, Met Office Hadley Centre, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php

Samt Robert Nicholls et al: Impacts of sea‐level rise at 4 degrees and above. University of Southampton, sept. 2009 – http://www.eci.ox.ac.uk/4degrees/index.php samt Climate Safety. Public Interest Research Centre, 2008 – climatesafety.org samt Sea level rise: It’s worse than we thought. New Scientist, 1. juli 2009

(8) Ecosystem and human well-being. Millennium Ecosystem Assessment, 2005 samt Half the Amazon rainforest will be lost within 20 years. mongabay.com 27. feb. 2008

Samt Parts of Amazon close to tipping point. New Scientist, 5. marts 2009

Serie

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Amalantis?

    10. december 2009
    Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu