Konflikter følger klimaforandringer

Mange af verdens konflikter hænger i dag sammen med klimamæssige udfordringer. Forskerne advarer om, at klimaforandringerne vil øge mængden af konflikter
5. oktober 2009

NATO’s nytiltrådte generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, advarede torsdag den 1. oktober 2009 om, at verden må forberede sig på, at klimaforandringerne vil føre konflikter med sig. Som eksempel brugte han den mangeårige konflikt i den sudanske region Darfur:

»Lad mig gøre opmærksom på en af verdens værste konflikter, Darfur. En af de primære årsager var langvarig tørke. Både kvægavlere og bønder mistede land, der blev opslugt af ørkenen. Hvad skete der så? Nomaderne rykkede sydpå i jagt på græsningsarealer – lige der, hvor bønderne holdt til,« sagde Anders Fogh, der talte på en konference arrangeret af det gigantiske forsikringsselskab Lloyd’s of London og NATO. Og selv om Darfur-konflikten også har politiske, religiøse og etniske årsager, understregede Danmarks tidligere statsminister, at Sudans klimaforandringer har været en af dens helt store årsager.

Man kan nævne andre af nutidens konflikter, som kan siges at have klimaproblemer som grundlæggende årsag. Et eksempel kunne være konflikten mellem Israel og de palæstinensiske selvstyreområder, som ud over alt muligt andet i meget høj grad handler om adgangen til vand. Og i august 2009 fortalte Information om somaliske pirater, der hævdede at være miljøaktivister, der som de eneste greb ind over for dumpning af giftaffald og rovfiskeri ud for Somalias kyster.

I en anden arena har klimaspørgsmål allerede spillet en rolle for terrorgrupper, f.eks. den såkaldte UNA-bomber Theodore Kaczynski, der fra 1978 til ’95 sendte brevbomber til en række universiteter og flyselskaber i protest mod det, han så som det industrialiserede samfunds overgreb på den menneskelige frihed. I et manifest, han fik trykt i New York Times og Washington Post, beskrev han, hvordan »den industrielle revolution har været en katastrofe for menneskeracen,« blandt andet ved at adskille mennesket fra naturen, overbefolke verden og skabe ulighed mellem den »udviklede« og den »uudviklede« verden.

Hårde vintre og benzin

Det er i dog i dag ikke så almindeligt at betragte klodens større konflikter og politiske omvæltninger som klimabetingede – også selv om verdenshistorien byder på mange eksempler på, at for eksempel revolutioner er fulgt oven på ændringer i adgangen til mad og naturressourcer. For eksempel har antropologen Brian Fagan i bogen ’The Little Ice Age’ beskrevet, hvordan en ekstremt hård vinter i 1788/89 og deraf følgende fødevaremangel var en afgørende udløser af Den Franske Revolution. Og i nyere tider var prisstigninger på benzin en udløsende faktor for munkeoprøret i Burma/Myanmar i 2007. Anders Fogh Rasmussen nævnte i sin tale flere eksempler på klimaforandringer, der formodentlig vil medføre konflikter: storme og oversvømmelser, stigende vandstand i havene og tørke. Også International Crisis Group har advaret om sammenhængen, som organisationen dog siger er kompleks: »Alle konflikter har komplekse årsager. Selv om miljømæssige skade formodentlig aldrig har været og aldrig vil blive den eneste eller umiddelbare årsag til en dødelig konflikt, kan de bidrage til betingelser, der gør konflikten mere sandsynlig eller alvorlig.«

Størst overbevisningskraft har det måske, når militæranalytikere og Pentagons egne folk begynder at advare om klimaforandringerne som sikkerhedsrisici og konfliktskabere. Som i rapporten ’National security and the threat of climate change’, hvor kamp om vand og plads, de mange nye klimaflygtninge og terror udsprunget af klimapres identificeres som voksende trusler af en række ledende folk fra USA’s militær.

»De pres, som klimaændringerne vil sætte vor nationale sikkerhed under, vil være forskelligt fra alt, vi før har håndteret. For at nævne én ting: I modsætning til de udfordringer, vi er vant til at håndtere, vil disse komme krybende meget langsomt, men de vil komme, og de vil være tyngende og ubønhørlige. Endnu mere udfordrende er det, at de vil ramme alle nationer, og at de vil gøre det samtidigt,« siger f.eks. viceadmiral Richard Truly i rapporten.

»Vi får meget konkrete forandringer i naturens systemer, og sandsynligvis steder på Jorden, som i forvejen er yngleplads for terrorisme,« siger admiral T. Joseph Lopez.

»Der er udsigt til, at nogle meget stærke alliancer bryder sammen på grund af folkevandringer og manglende grænsekontrol,« advarer admiral Donald L. Pilling i samme rapport.

I en anden rapport udarbejdet for Pentagon beskriver analytikerne Peter Schwartz og Doug Randall f.eks. en tænkelig, snarlig konflikt mellem USA og Mexico om de stadig mere sparsomme vandressourcer i floderne, der løber fra USA og ind i Mexico.

Inden for et årti vil USA befinde sig i en verden, »hvor Europa strides internt om det store antal flygtninge, som skyller i land langs dets kyster, og hvor Asien er i dyb krise over fødevarer og vand. Uro og konflikt vil være rodfæstede kendetegn for tilværelsen«, hedder det.

En tredje rapport fra sikkerhedanalytikerne hos Center for Strategic & International Studies og Center for a New American Security fremhæver, at »de måske mest foruroligende problemer knyttet til stigende temperaturer og vandstand i havene kommer fra de storstilede folkeflytninger – både inden for og på tværs af nationale grænser«.

Rapporten finder det f.eks. tænkeligt, at klima- og flygtningetrængte nationer kan føle sig presset til med militærmagt at angribe og annektere landområder i nærliggende lande med mere gunstige vilkår.

Altså ingen tvivl blandt amerikanske militærfolk og sikkerhedanalytikere om, at klimaproblemet i allerhøjeste grad er en trussel mod sikkerheden. Et håndribeligt udtryk for denne forståelse finder man på Nellis Air Force Base i Nevada. 72.000 solpaneler er her installeret for at sikre en stor del af den store bases elforsyning. Mindre CO2 i atmosfæren og mindre import af olie fra ustabile regimer er blevet et centralt element i amerikansk sikkerhedspolitik.

Kilder:
Berlingske om Anders Foghs tale om fremtidens konflikter: http://images.business.dk/article/20091001/klimapolitik/91001124/
Somaliske pirater som klimaaktivister: http://www.information.dk/201198
UNA-bomberens manifest: http://en.wikisource.org/wiki/Industrial_Society_and_Its_Future
Brian Fagan om den franske revolution: http://www.theglobalist.com/StoryId.aspx?StoryId=4250
Informations reportage fra munkeoprøret i Myanmar: http://www.information.dk/158813
International Crisis Group om klimaforandringer og konflikter: http://www.crisisgroup.org/home/index.cfm?id=4932

Amerikanske rapporter om klimaændringer og sikkerhedspolitik:
National Security and the threat of climate change. CNA Corporation, 2007 – securityandclimate.cna.org P. Schwartz og Doug Randall: An Abrupt Cimate Change Scenario and its implications for US national security, oct. 2003: http://www.gbn.com/consulting/article_details.php?id=53
The Age of consequences. CSIS og Center for New American Security, nov. 2007 – http://csis.org/publication/age-consequences

Information 2059

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Amalantis?

    10. december 2009
    Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi havde to verdens krige i forrige århundrede og en række andre krige.

Vi undgår forhåbentligt en ny verdenskrig i dette århundrede og i de kommende århundreder.

Den store fare ligger i risikoen for et par regionale atomkrige - radioaktiviteten vil sprede sig overalt i atmosfære og alle bliver ramt - øget forekomst af kræft , misdannede fostre og børn o s v.

Det er knusende nødvendigt at få "lokal-produktionerne " af A-våben standset effektivt - ellers vil alle have deres egne A-bomber , og så er vi virkelig på spanden.

Det ændrer ikke noget væsentligt sikkerhedspolitisk.