Læsetid: 2 min.

Det slyngede vanvid

Det er til grin, når miljø-grupper modsætter sig, at Skjern Å føres tilbage til sin udrettede tilstand
6. oktober 2009
Denne artikel er en del af en særudgivelse fra Information | Den 6. oktober udkom Information som to aviser fra fremtiden, nærmere bestemt 2059. Aviserne var skrevet udfra to forskellige fremtidsscenarier - en, hvor det var lykkes verden at samarbejde om klima-udfordringen og en, hvor samarbejdet var slået fejl. Der er ikke tale om klimaaviser, men om aviser fra to forskellige klima-fremtider, skrevet i Informations velkendte formater, fra ledere til kultur- og nyhedsstof. Fremtidsaviserne kan stadig læses online her.

At man har dummet sig én gang er ingen god grund til at gøre det igen.

Men den miljøbevægelse, der er ved at gå i opløsning på grund af modløshed, tror åbenbart, at den nu har fundet sig en sag at overleve på.

Det drejer sig om Skjern Å. Regeringen er langt om længe nået til den erkendel-se, at det var en bommert, da Folketinget tilbage i 1998 vedtog daværende miljøminister Svend Aukens forslag om at naturgenoprette Skjern Å.

Forslaget var en omgørelse af 1960'ernes kæmpe satsning, der gik ud på at rette Skjern Å ud og afvande åens enge, så intensivt landbrug kunne få lov til at udfolde sig i hele ådalen.

I 1998 var Folketinget lige så kortsynet, som det havde været langsigtet i 1960'erne. Det er det, som regeringen nu erkender, men som miljøgrupper bruger til at skabe opmærksomhed om sig selv og deres 'sag'.

Sagen er jo den, at vi i dette herrens år 2o59 slet ikke har råd til at beholde naturområder. Med den fødevaremangel, som klimaændringerne har medført, må hver tot ubebygget jord overla-des til landbruget.

Vand skal væk

Komisk er det, at disse så-kaldte 'naturens muntre sønner og døtre' ikke vil tage konsekvensen af, hvordan naturen er skejet stadig vildere ud gennem de seneste årtier. Med de voldsomme nedbørsmængder, der kan falde inden for korte tidsrum, må åer og vandløb først og fremmest bruges til at lede vand væk hurtigst muligt, så det ikke oversvømmer grundejere på land og i by. Det er en ubetalelig luksus at lade hensyn til fugle og vilde planter bestemme, hvordan vores samfund håndterer sine vandmængder.

Selvfølgelig er da noget komisk i, at samfundet i 1960'erne bruger 230 milli-oner kr (2009-priser) på at rette Skern Å ud, og i 1990'erne bruger 283 millio-ner (2009-priser) på at gøre den slynget igen. For så - 6o år senere - at bruge et end-nu ukendt beløb på at rette åen ud igen.

Men det kan miljøgrupperne jo så gå og grine ad, mens vi andre griner ad dem. For sagen er, at klimaudviklingen har gjort en ny indstilling nødvendig. Foranstaltninger, som var utænkelige for 50 år siden, er nu om stunder ikke bare tænkelige, men umiddelbart påkrævede. Det er Skjern Å et symbol på.

Alt det der fromme sludder om ih og åh miljø hér og dér, hører fortiden til. Mil-jøgrupperne kunne passen-de tage konsekvensen og flytte ind i en montre på Nationalmuseet. Så kan nutidens ungdom komme og se dem som de fortidslevn, de er.

Kim Boer, miljø- og lands-brugsminister (V)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Jeg synes, at det er mere grinagtigt med den idelige påstand om mere dyrkning i Danmark for at afhjælpe fødevaremanglen i verden.

vi ser jo allerde , hvor lidt det luksuiøse industrilandbrug giver fra sig af økonomisk afkast til samfundet.

Man kan aldrig diskuttere, hvor meget natur og hvor mange vilde dyr og fugle, der skal være plads til, når diskussionen udelukkende sker på traditionelforsvar for det overproduktive danske landbrug.

Den debat svarer til, hvor mange tomme kivardratmeter musseer skal have for at hænge billeder op - alt den gulvplads kunne jo bruges til at bo i for alle dem, der mangler et sted at bo.
Og lignende altterlige sammenligninger.

Landbruget har slet ikke nogen begrundelse for at vedblive det overgreb på dansk natur og miljøet. Og da slet ikke sulten i verden.

Det mest grinagtige eller tragikomiske er, den stadige fremtruen over en dødsdømt landbrugspolitik, der sammen med andre former for rovdrift på vores ressourcer har skabt disse klimaforandringer.

Mona Blenstrup

Kim Boer, miljø og landsbrugminister!

?

Inger Sundsvald

Mona
Jeg har lige brug for at give min opbakning til en jeg er enig med. Det være hermed gjort med tak for din ihærdighed ;-)

Mona Blenstrup

Tak Inger

Kender du ham der miljø og landsbrugministeren?

Inger Sundsvald

Mona

Det må jeg med skam at melde tilstå at jeg ikke gør. Der må være sket noget jeg ikke har været opmærksom på.
;-)

Mona Blenstrup

Ja jeg begynder også at tro at der er sket en fejl et eller andet sted.

Måske Informations redaktion kan belyse sagen om denne miljø og landsbrugminister?

Vedrørende artiklens afsender

Artiklen bragtes i Information den 6. oktober, og var en del af et projekt, hvor hele dagens avis var skrevet fra et tænkt perspektiv i 2059. Personen Kim Boer er således opdigtet fra redaktionens side - Danmarks miljøminister hedder i skrivende stund Troels Lund Poulsen, og landbrugsministeren hedder Eva Kjer Hansen.

Projektet med genudretning af Skjern Å er således også et tankeeksperiment.

Artikler fra denne avis kan genkendes på et logo i toppen af artiklen med ordlyden "Information 2059"

Debatvært
Espen Fyhrie

Inger Sundsvald

Uha, uha for en bommert. Afsløret! ;-).

Som en røst fra graven. Tilgiv mig, men jeg har aldrig været vild med science fiction. Jeg har dog tænkt mig at gemme denne udgave af Information. En skønne dag vil måske læse den i stedet for at skimme den.

Jeg ville dog ikke blive forbavset, hvis jeg fra hinsidan en skønne dag skal opleve at vanviddet er fortsat.

Inger Sundsvald

Og jeg retter ikke det manglende ord. Aldrig i livet!