Læsetid: 4 min.

To graders målet og CO2-budgettet

Det er vore beslutninger nu, der afgør, om verden går mod klimakatastrofer eller langsom stabilisering mod århundredets afslutning
Det er vore beslutninger nu, der afgør, om verden går mod klimakatastrofer eller langsom stabilisering mod århundredets afslutning
5. oktober 2009

Der er ikke nogen regulær ’sikkerhedsgrænse’ for, hvor meget vi kan opvarme kloden, før det begynder at gå rigtig galt. Det er et spørgsmål om sandsynlighed og risiko: Jo flere drivhusgasser vi udleder, og jo mere temperaturen i atmosfæren derfor stiger, desto mere stiger risikoen for ukontrollable, katastrofale klimaforandringer.

I dag er den globale middeltemperatur steget ca. 0,8 grader i forhold til niveauet, før afbrændingen af kul, olie og gas tog fart. Allerede den temperaturstigning giver markante klimaforandringer og meget ubehagelige konsekvenser en række steder på Jorden. Forskerne siger, at en global temperaturstigning på to grader vil indebære betydelig risiko for, at f.eks. Grønlands indlandsis går ind i en selvforstærkende afsmeltningsproces, som måske ikke kan standses. Konsekvensen af det vil på lang sigt være en stigning i verdenshavene på seks-syv meter. Af samme grund har over 100 af verdens 193 lande sagt, at de to grader ikke må overskrides. Hele 80 af disse lande – bl.a. verdens lavtliggende ø-stater – har endog sagt, at vi bør bremse ved 1,5 graders opvarmning, fordi det er nok til, at nogle af de mest udsatte nationer og befolkninger bukker under. (1)

For at mindske risikoen for at overskride de to grader, skal udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser bringes kraftigt ned. I dag udleder verden over 30 mia. ton CO2 om året plus en mindre mængde andre drivhusgasser: methan, kvælstofilte m.m. Et internationalt forskerhold ledet af Malte Meinshausen fra det tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research har lagt et ’CO2-budget’ for kloden, dvs. beregnet, hvor meget der alt i alt må udledes i perioden fra nu og frem til 2050 for at give rimelig sikkerhed for ikke at komme over de to grader. Facit er, at hvis vi holder os inden for et CO2-budget på 1.000 mia. ton for hele denne periode, så er der 75 pct. chance for, at vi kan blive under to grader. Udleder vi mere, stiger risikoen for at overskride grænsen. (2)

Det er nu, der skal handles

De samme forskere har derefter beregnet, hvor meget de årlige udledninger af CO2 skal falde, for at budgettet for hele perioden – de 1.000 mia. ton – ikke overskrides. Og her er facit, at de globale udledninger skal være reduceret med mindst 50 pct., måske snarere 70 pct. i 2050. Det betyder altså, at udledningerne skal ned på 10-15 mia. ton CO2 pr. år globalt. Og det indebærer ifølge forskerne, at vi bør lade 75 pct. af de kendte fossile energireserver ligge i undergrunden. Atmosfæren og klimaet kan simpelthen ikke klare, at vi udvinder og afbrænder det hele.

»Hvis vi fortsætter med at brænde fossile brændsler som nu, vil vi have opbrugt CO2-budgettet på blot 20 år,« siger Malte Meinshausen om budgettet for tiden frem til 2050. Uden en effektiv international klimapolitik og med fortsat vækst i udledningerne vil vi således i 2050 ende et sted over 70 mia. ton CO2 om året, dvs. med mindst dobbelt så store udledninger som nu. (3)

Heraf fremgår to tænkelige scenarier: Det værste eller ’det sorte’ samt det bedste eller ’det grønne’. I det sorte scenarie med de fortsat voksende udledninger vil vi i år 2100 have en klode, der er mellem tre og måske helt op til ni grader varmere end nu, med fem graders opvarmning som middelværdi. I det grønne scenarie vil temperaturen i 2100 blot være en-to grader varmere end nu og formentlig langsomt på vej ned (se figuren).

Der vil altså i år 2100 være dramatisk forskel på verden i det sorte og det grønne scenarie. Det er interessant, at forskellene i 2050 vil være væsentlig mindre. Selv en aktiv global klimapolitik som resultat af et succesfuldt klimatopmøde i København kan ikke hindre temperaturstigninger i 2050, der kommer tæt på to grader. Og en fiasko for klimapolitikken vil føre til en temperaturstigning i 2050 på 2-2,5 grader.

Den afgørende pointe er, at begivenhederne tager voldsom fart netop omkring 2050. Kurverne for det sorte og det grønne scenarie vokser hurtigt fra hinanden i perioden 2050-2100. Så selv om det allerede er for sent at gøre noget afgørende ved klimaet i 2050, så er det i høj grad beslutningerne nu, der afgør, hvor slemme klimaforandringerne bliver om 100 år. Vi kan havne i globale katastrofer, hvis vi intet gør de nærmeste år. Og vi kan lande på begrænsede klimaforandringer og temperaturer, der langsomt begynder at falde, hvis vi nu gør en kraftig indsats.

Noter:
(1) Klima-ofrenes krav: Stop inden 1,5 graders opvarmning, Information 21. sept. 2009: http://www.information.dk/204586
(2) 75 procent af de fossile brændsler må blive i jorden. Information 29. apr. 2009: http://www.information.dk/189705
(3) Malte Meinshausen et al: Halfway to Copenhagen, no way to 2ºC. Nature 11. juni 2009: http://www.nature/com/climate/2009/0907/full/climate.2009.57.html samt Malte Meinshausen et al: Greenhouse-gas emission targets for limiting global warming to 2ºC. Nature 30 apr. 2009

Serie

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Amalantis?

    10. december 2009
    Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu