Baggrund
Læsetid: 4 min.

’De leger indvandrerne efter rockerne i skolegården’

Bandekrigen er trængt ind i de små klasser, hvor de fascineres af gadekrigens hårde liv, fortæller både lærere og social­arbejdere. Kommunal­politikerne vil have øget samarbejde mellem forvaltningerne og mere politi på gaden for at imødegå den stadig voldeligere udvikling
Bandekrigen er trængt ind i de små klasser, hvor de fascineres af gadekrigens hårde liv, fortæller både lærere og social­arbejdere. Kommunal­politikerne vil have øget samarbejde mellem forvaltningerne og mere politi på gaden for at imødegå den stadig voldeligere udvikling
11. november 2009

Bandekonflikten kommer stadig tættere på almindelige borgeres hverdag, og skyderierne giver nu ekko helt ind i skolegården, hvor elever i folkeskolens yngste klasser er tydeligt fascineret af det kriminelle miljø, de hører om i medierne og ser glimt af i deres hverdag på Nørrebro. Det fortæller flere gadeplans­med­ar­bej­dere og lærere i bydelen.

»Mens andre børn leger cowboy og indianere, leger børnene på vores skole indvandrerne efter rockerne i frikvarteret. De skriver tags med bande-initialer på deres mapper. De forstår selvfølgelig ikke præcis, hvad det betyder, men de er fascinerede af koderne og har en fornemmelse af, at det er sejt. Derfor kopierer de det,« fortæller en lærer fra en af bydelens skoler.

I Mjølnerparken genkender beboerformand og frivillig i gadeplansprojektet Natte­ravnene, Mohammed Aslam, billedet af de helt små skolebørn, der ikke blot er fascinerede af det kriminelle miljø, men også i visse tilfælde bliver inddraget direkte i det, når de færdes på gaden uden forældrenes opsyn:

»Det er chokerende, når jeg i mit arbejde som Natteravn ofte ser børn helt ned i 11-12 års alderen ude på gaderne på hverdagsaftener. De løber typisk ærinder for de ældre kriminelle, fordi deres forældre ikke har råd til at give dem lommepenge,« siger han.

En medarbejder, der ønsker at være anonym, på et socialt gadeplans­projekt et andet sted på Nørrebro tegner samme billede, og tilføjer, at det ikke kun er de ældre kriminelle, der trækker folkeskolens yngste elever ind i bandemiljøet. Det handler også om gruppepres blandt de mindste.

»Hvis en gruppe venner snakker om et skyderi, der er sket dagen før, men en af drengene ikke kan tale med, vil han føle sig udenfor og måske endda ryge ud af vennekredsen. Derfor gælder det for de unge om, at være ude og se mest muligt for at blive accepteret som smart og sej,« siger han.

Lærere skal gribe ind

Socialarbejder ved Ressourcecenter Ydre Nørrebro Anoir Hassouni er vokset op på Blågårds Plads, hvor en af bandekonfliktens mest markante kriminelle grupperinger holder til.
Han mener, at lærerne skal blive bedre til at gribe ind, når eleverne fascineres og tiltrækkes af banderne og deres kriminelle adfærd.

»Lærerne skal blive bedre til at spotte de utilpassede børn i en tidlig alder, allerede i børnehaveklassen, så de ikke får en kriminel løbebane. Men der er desværre en be­røringsangst, når det gælder dette problem. For hvad skal der gøres, skal man fjerne disse børn fra hjemmet eller skal man hjælpe forældrene med opdragelsen? Det er et svært dilemma,« siger Anoir Housseini.

Rie Wellendorf er tidligere medarbejder på Center for Ungdomsforskning og medforfatter til rapporten Gadedrenge yngre etniske drenge i gadebilledet og deres møder med politi og borgere fra 2007. Rapporten handler om grupper af 10-17-årige etniske minoritetsdrenge, der lever en stor del af deres liv på gaden og ofte kommer i konflikt med politi og andre myndigheder.

Ifølge Rie Wellendorf har folkeskolerne, som det ser ud nu, ikke ressourcer til at holde styr på børnene uden for skoletid, og en del af løsningen er derfor ifølge forskeren at styrke dialogen mellem skole og hjem for den måde i højere grad at engagere forældrene.

»Der er skoler, som har benyttet sig af integrationskonsulenter, som sørger for ordentlig dialog med de tosprogede forældre. Her drejer det sig specifikt om at afklare de gensidige forventninger og forklare forældrene, at man forventer en aktiv deltagelse fra deres side,«­ siger hun.

Langt flere anmeldelser

Justitsministeriets rapport om ungdomskriminalitet fra september 2009 indikerer, at de yngste elever i folkeskolen ikke kun leger kriminelle, men faktisk også i højere grad end tidligere udfører egentlige kriminelle handlinger.

Antallet af anmeldte voldsforbrydelser, hvor gerningsmanden er mellem 10 og 14 år, er således steget betydeligt – over 150 pct. faktisk – de seneste år – fra 207 anmeldelser i 2000 til 546 anmeldelser i 2007.

Spørgsmålet er blot, hvor ansvaret for den stigende kriminalitet blandt de helt unge skal placeres.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beskyldte den 21. oktober i år de kommunale politikere for ikke at tage ansvar for bekæmpelsen af bandekriminalitet, men i stedet overbelaste socialrådgiverne med opgaver.

Ifølge overborgmesterkandidat og tidligere justitsminister, Frank Jensen (S), skal den kommunale indsats også styrkes. Han mener, at man skal samle de relevante kommunale forvaltningers bandeindsats under én central chef, som rapporterer direkte tilbage til overborgmesteren om indsatsen og udviklingen på området.

På den måde kan man, ifølge Frank Jensen, effektivisere indsatsen:
»Problemet i dag er, at der er fire forvaltninger, der arbejder med det her, og de forskellige medarbejdere ved ikke, hvad de andre laver. Vi får ikke det optimale ud af ressourcerne,« siger han.

Nuværende sundheds- og omsorgsborgmester og overborgmesterkandidat Mogens Lønborg (K) er enig i, at kommunens ressourcer skal prioriteres anderledes:

»I Københavns Kommune bruger vi rigtig mange penge på at forsøge at løse det her problem, men vi bruger dem bare forkert. Det er blevet en projektmager­industri, og vi er gået udenom kilden til en bedre opdragelse af børnene. Det er forældrene og deres familier, vi skal have fat i,« siger han.

SF’s spidskandidat, nuværende børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard mener derimod, at der skal flere socialarbejdere til, og at der skal tilknyttes faste kontaktpersoner fra socialforvaltningen til udsatte daginstitutioner, hvis problemet skal løses:

»Man kan lave en ordning, hvor børnefamilieteam til­byder coaching til dagsinstitutionerne. Og så skal der være netværksmøder i forhold til det enkelte barn,« siger han og henviser til et vellykket projekt i Valby, hvor man samler børn med problemer i en klasse for sig og giver dem speciel støtte.

Læs mere: Rapporten ’Gadedrenge – yngre etniske drenge i gadebilledet og deres møder med politi og borgere’, Center for Ungdomsforskning, 2007. Kan downloades fra: http://www.cefu.dk/media/114441/gadedrenge2b.pdf

Artiklen er blevet til i sam­arbejde med elever fra Grundtvigs Højskole

Serie

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her