Læsetid: 1 min.

Bare en dreng fra Hellerup

En dramatisk arbejdshest runder et skarpt hjørne
31. marts 2010

Henrik Prip var bare en dreng fra Hellerup. Siden er han blevet en af landets mest benyttede tv-skuespillere skuespillere, og i dag fylder han 50 år.

Har man et fjernsyn, har man set Henrik Prip udfolde sit skuespiltalent; enten som forsvarsminister i Livvagterne, i rollen som familiefaderen, der voldtager og myrder sin datter i den populære og prisbelønnede tv-serie Rejseholdet, eller senest i TV2s seerslugende dramakomedieserie Lærkevej. Henrik Prip er en af de mest benyttede tv-skuespillere i Danmark, ofte spiller han kun med i enkelte afsnit, men til gengæld er han næsten over det hele, og han medvirker også i DRs Landsbyen og Charlot og Charlotte. Henrik Prip blev uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 1990, hvorpå han i nogle år medvirkede i et varieret repertoire på Odense Teater. Han fik sit gennembrud på film med Lars Von Triers Idioterne fra 1998, og slår sine folder på både teatret og på filmlærredet.

Få kan udvise en alsidighed som Henrik Prip; når han ikke eksponeres i den bedste sendetid som Niels i børnejulekalenderen Absalons hemmelighed fra 2006, spiller han på de små krogede københavnske scener.

Han både skriver og iscenesætter teaterstykker, og han ar blandt andet dramatiseret Kristian Ditlev Jensens incestroman Det bliver sagt.

Senest har han slået sine folder som manuskriptforfatter på Ole Bornedals film Vikaren, hvor han også spiller med, og senere på året kan man se Henrik Prip filmen Smukke mennesker, en film af Mikkel Munch Fals, berømt og berygtet som vært på i DR2s filmprogram Premiere.

Vil man se Henrik Prip, kan man også aflægge nationalscenen et besøg; her medvirker han til efteråret i Holbergs komedie Jeppe på Bjerget.

I dag bor han på Frederiksberg, hvor han danner par med skuespillerinden Pia Jette Hansen. Sammen har de børnene Oskar og Louis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu