Dirch Passer har ikke nogen decideret arvtager, dertil var han for stor og speciel en kunstner, men en af dem, der kunne kandidere er skuespilleren Niels Olsen, som i dag fylder 50 år. Han har lidt af det samme: En stor rar og varm bamse, der kan få folk til at grine med få virkemidler, når han viser sig på en scene eller i en film.
Der blev første gang lagt mærke til ham, da han sammen med kollegaen Thomas Mørk sprang op og ud som komiker i Cirkus Montebello, og de kun virkelig springe højt, når de gav den i crazy-genren. Duoen optrådte indledningsvis som gadeteater på Strøget i København for at tjene penge til studierne på Statens Teaterskole, hvor de begge var elever.
Niels Olsen blev født i Århus, kommer fra et lægehjem og studerede musikvidenskab, før han fandt sit rette sted, men musikken har han med sig, når han spiller saxofon eller optræder med sang. Han har nået mere end de fleste skuespillere, er sjældent 'af gulvet', som det hedder ved baller. Et utal af roller er det blevet til.
Ikke så ringe
Det var oplagt at bruge ham i satire og revy, hvor man så ham på tv i både Den go'e, den onde og den virkelig sjove samt TV-ansjosen, senere i Ørkenens sønner og Cirkusrevyen, som han også har instrueret og skrevet tekster til.
Landskendt blev han for alvor (undskyld, Niels Olsen!), da han optrådte som Gunnar sammen med Kirsten Lehfeldt som Minna i en storstilet reklamekampagne med tv-spots for at få danskerne til at spise flere fisk, en næsten umulig opgave, idet danskerne ikke er meget for at spise fisk, selv om vi har nok af dem. «De er ikke så ringe endda«, lød nøglereplikken.
En Robert til Niels
Niels Olsen var også selvskreven som medvirkende i den nye bølge af lystspil, komedier, som ramte biograferne med film som blandt andet Den eneste ene i 1999, hvor han som køkkenmontør havde en lidt mere alvorlig rolle, en hovedrolle, der indbragte ham en Robert. En noget overset eller forbigået side af ham - akkurat som i sin tid af Dirch Passer.
