At være internationalt anerkendt kunstner, kan være en opgave der kræver mere end blot en tilfældig sekretær. Det var det også for Bjørn Wiinblad, og derfor kan mennesker overalt i verden takke Guy Badse, for den indsats han gennem 45 år ydede for Wiinblads udbredelse; en indsats som Wiinblads krøllede kunstnerhjerne ikke ville have mestret selv.
At han blev udstillet overalt i Europa, og på de fleste kontinenter dertil, er nemlig hovedsageligt Badses fortjeneste. De to mødtes da Sidstnævnte som ung og forholdsvis nyuddannet fra Niels Brock arbejdede for Illum's Bolighus - her afholdt Wiinblad hvert år en udstilling, og Badses blanding af kunstnerisk interesse og tæft, kombineret med et praktisk købmandsinstinkt og en evne til at kommunikere med en vis kynisk ro, gjorde ham ideel til opgaven med at varetage organisationen omkring Wiinblad. Med tiden ledte det til at Wiinblads opgaver kunne spredes ud, således at han kunne arbejde i genrer som både scenografi, industriel udsmykning og brugskunst, og derfor gjorde Badses udvidede ansvar at han også fik titlen af direktør. Men det var sjovt nok ikke Wiinblad selv, som varetog udsmykningen og indretningen af Wiinblads Hus, da dette blev åbnet i hjertet af København - det var derimod Badse, der her viste endnu en side af sit talent. Badses afdøde kone, Lise Jensen, var også dybt involveret i kunstmiljøet, hun var ekspert i islamisk kunst, og drev desuden en tæppehandel i København. Sammen havde de en betragtelig kunstsamling, som han dog solgte ud af før sin død. Badse blev 73 år.
