Baggrund
Læsetid: 2 min.

Mandfolket over alle

Seje og sårbare Clint Eastwood er indbegrebet af en aktiv senior
Redaktionen
29. maj 2010
Seje og sårbare Clint Eastwood er indbegrebet af en aktiv senior

»Dynamisk dovenskab« kaldte kollegaen Richard Burton engang Clint Eastwoods spillestil. Den beskrivelse ramte plet, skønt kun et af de to ord reelt er dækkende for fødselaren, hvis disciplin og arbejdsmoral er forbløffende selv efter amerikanske standarder. Man ser dog straks, hvad Burton mener: Selvom den høje, ranke og perfekt proportionerede fitnessfreak Eastwood har alle førerhanens fysiske karakteristika, har han samtidig en evne til at simre på et lærred, der får ham til at fremstå som en ensom og selvberoende ulv.

Eastwood har altid mestret kunsten at sige mindst ligeså meget med et blik som med en replik. Han var en moden mand på 30, da han gjorde verden opmærksom på sin eksistens i tv-westernserien Rawhide. I midten af 1960'erne tog han tre omgange som Manden uden navn i Sergio Leones spaghetti- westerns, men Eastwood skulle fylde 40, før han for alvor slog til: I 1971 kom den første af fem kontroversielle selvtægtfilm iDirty Harry-serien, der har præget Eastwoods image helt frem til nu.

Samme år sprang han ud som instruktør med den psykologiske thriller Play Misty for Me, og siden har han instrueret yderligere 30 film i snart sagt alle genrer.

Instruktør

Eastwoods relativt sene gennembrud bør dog ikke give ham grund til ærgrelse: Ganske som Pablo Picasso - men helt uden sammenligning i øvrigt - har han et ansigt og en udstråling af den slags, der behøver et langt tilløb. Først som midaldrende begyndte Eastwoods kontrafej at foretage transformationen fra ekstremt fotogen til decideret ikonisk.

Der er næppe nogen anden skuespiller på kloden, der bærer sine furer og grå hår med samme tryllebindende ynde som 'Clinten'. Højdepunktet i instruktørkarrieren indtraf også sent. I slutfirserne tog Eastwood en toårig tjans som borgmester for den Californiske lilleby Carmel, men snart var han tilbage i filmsadlen på fuld tid. Og heldigvis for det.

Med den dystre De nådesløse (1992) forløste han en sublim antiwesternfilm, der - som Gran Torino 16 år senere - gjorde op med den reaktionære voldsforherligelse, mange mente Dirty Harry stod for. Året efter leverede Eastwood en af sine stærkeste skuespilpræstationer i krimien Lige på kornet, hvor han spiller en afdanket og traumatiseret bodyguard.

I karrierens efterhånden meget lange efterår har netop denne balancegang mellem sejhed og sårbarhed om noget været Eastwoods kendetegn. Der er afgjort nogle nitter blandt de mange film, Eastwood har instrueret og/eller medvirket i (med Bankekød til slemme drenge (1978)), hvor han spillede overfor en orangutang, som det mest oplagte eksempel), men generelt har han holdt en høj træfsikkerhed. Flere af filmene har jazzentusiasten Eastwood i øvrigt selv komponeret musik til.

Skuespillerkarrieren har han efter sigende endegyldigt lagt på hylden, men som instruktør fyger fødselaren ufortrødent ud over stepperne. Han har således en film på vej og en anden i støbeskeen.

Cinemateket viser i juni måned en lang række af Clint Eastwoods film. Mere på www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Serie.aspx?serieID=5150

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her