Læsetid: 2 min.

Et dybfølt farvel til buske og træer

Den portugisiske forfatter og nobelprisvinder José Saramago døde i går, 87 år gammel
Redaktionen
19. juni 2010

José de Sousa Saramago blev født i 1922 i den lille landsby Azinhaga i Ribatejo-provinsen i det nordøstlige Portugal, af forældre, hvis navn slet ikke var Saramago.

Det var familiens tilnavn, og betyder 'vild radise' på portugisisk, men ved en fejl, kom forældrene til at registrere navnet ved dåben, og så hed han også det. Hans far arbejdede som politimand og kort efter Josés fødsel, flyttede familien til Lisabon, hvor faderen fik arbejde. Sine somre tilbragte han dog hjemme i Azinhaga hos bedsteforældrene, hvilket har formet hans forhold til identitet og eksistens.

I sit takkebrev fra hans modtagelse af nobelprisen i 1998 fortæller Saramago om, hvordan hans bedstefar flere år senere blev syg og måtte flytte med familien til byen for at modtage pleje. Da han erkendte at han nok ikke ville vende tilbage til sit elskede hjem, gik han rundt og sagde personligt farvel til alle træer, blomster og buske, og Saramago erindrer billedet af den ældre mand der krammede træerne: »Hvis man har set dette, levet dette syn, og ikke er mærket for resten af livet, så kender man ikke til følelse«, skrev han. Saramago blev oprindelig uddannet som bilmekaniker, men hans interesse for at skrue på tændrør og skifte olie var ikke stor, og i sin fritid begyndte han at tilbringe megen tid på det lokale bibliotek, hvor han læste bøger.

Bøgernes verden

Efter et par år på værkstedet begyndte han at arbejde som socialarbejder for kommunen, og nogle år senere blev han først oversætter, siden journalist og til sidst chefredaktør for avisen Diário de Notícias. Samtidig skrev han sporadisk bøger, både romaner og digte, men efter at have udgivet en ret ubemærket roman i 1947, skulle der gå 19 år før han igen udgav noget, denne gang den mindre digtsamling Os Poemas Possíveis, som dog ikke er oversat til hverken dansk eller engelsk.

Han begyndte først sit egentlige virke som forfatter i 1976, efter at han i årevis havde haft problemer med at kunne arbejde, grundet sit tilhørsforhold til kommunistpartiet og sin erklærede ateisme. Efter nellikerevolutionen i 1974 og frem til i 1986 havde han, trods det at kuppet havde til formål at styrte den daværende diktator Salazar og indføre demokrati, de facto berufsverbot som redaktør, og han begyndte at ernære sig udelukkende som forfatter. hans dynamiske og fritløbende sproglige stil blev mere stilren, og han begyndte at blive bemærket i udlandet, hvor flere af hans bøger nu blev oversat, også til andet end spansk.

Hans tematik er ofte en kombination mellem samfundsdokument og magisk realisme, og han har aldrig været bange for at tage kontroversielle emner op, såsom religion, nationalitet og politik. Portugiserne havde et overvejende tvetydigt forhold til Saramago, idet de fleste erkendte hans talent, men underkendte hans ry som stalinist, hans had til den katolske kirke og hans selvopfundne idé om at slå Portugal og Spanien sammen til landet Ibéria.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her