Læsetid: 2 min.

Fra Folketinget til grøn general

Verdensnaturfondens generalsekretær Gitte Seeberg fylder 50 i dag
Gitte Seeberg er en kvinde med visioner

Gitte Seeberg er en kvinde med visioner

Bax Lindhardt

25. juni 2010

Der er mere indflydelse i Gitte Seebergs job som generalsekretær i Verdensnaturfonden end der var i hendes tid i Folketinget og Europa-Parlamentet for De Konservative og igen i Folketinget som medstifter af Ny Alliance.

Hun blev hentet til WWF i 2008 og begrundelsen var selvindlysende: Hun var advokat. Hun var en gennemslagskraftig politiker og internationalt interesseret og erfaren.

Og så havde hun vist, at hun, som katten på vejen, sgu også er sin egen med personlige grænser for, hvad man kan byde andre mennesker. Nok er nok, sagde hun, da hun sagde farvel til sit konservative bagland i den tro, at Naser Khader, Anders Samuelsen og hun selv kunne præge midten i dansk politik på en ny måde. Nok er nok, sagde hun på en ny måde, da det stod klart, at Khaders projekt var Khader og ikke et ønske om at sende Dansk Folkeparti ud i kulden.

ikke uden mål

Nu har hun lært os, at det ikke er politisk selvmord at tosse lidt rundt, hvis man fastholder anstændighed som en af de danske værdier og siger fra, så det kan høres så højt, at medløberne får røde ører.

I årene som medlem af Europa-Parlamentet nåede Gitte Seeberg at engagere sig i både dyrevelfærd og grønne mærkesager, og havde dermed mere end profilen til det det nuværende job. WWF er en af miljøpolitikkens helt tunge spillere.

Når Seeberg opsøger den danske udenrigsminister for at tale hvalernes sag, så er det som en del af den multinationale miljøkoncern, WWF, med hovedsæde i Schweiz, der også denne uge har sine erfarne hvalvenner til hvalfangstkommissionens møde i Marokko, hvor de kommercielle interesser igen river i naturen.

Foreningen er så respekteret og respektabel, at man kan spørge, om det ikke er prinsgemalen, jægeren Henrik, der vinder anseelse ved at være i spidsen, selv om protektorens rolle egentlig er den omvendte.

Under alle omstændigheder er Gitte Seeberg, hendes gennemslagskraft og engagement godt anbragt. En vigtig sag. Politisk håndværk. Den grønne general udelukker helt roligt, at partipolitik kan blive interessant for hende igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu