Læsetid: 2 min.

Ingen er fuldkommen

Den russiske stormester og tidligere verdensetter i skak Vladimir Kramnik fylder 35 år
Redaktionen
25. juni 2010

I skakkens verden er en høj alder ikke nødvendigvis en hindring for en stor karriere, og mange store spillere slår først fuldt igennem efter en vis modningsperiode. Men der findes også lysende naturtalenter, hvis talent er tydeligt allerede fra teenageårene.

Dagens fødselar er et fremragende eksempel på, hvad en kombination af talent, træning og den fremragende sovjetisk/russiske skakskole kan medføre. Den unge Kramnik fra Tuapse ved Sortehavet blev første gang kendt i offentligheden da han under stor ballade blev udvalgt til det russiske landshold som førstereserve ved Skak-OL i 1992.

Den små Vladimir var på daværende tidspunkt blot 16 år, og havde endnu ikke opnået stormestertitlen, hvilket gjorde at mange i det russiske skakmiljø mente at udtagelsen af ham var uovervejet og forceret.

Valget af Kramnik blev dog forsvaret af superstjernen og holdkammeraten Garry Kasparov, og det skulle vise sig at være et klogt valg.

Kramnik endte nemlig med at spille, og ikke bare det, han blev med 8,5 ud af 9 point den bedst scorende spiller, foran Kasparov, og medvirkede dermed til Ruslands samlede sejr.

Kramnik, der af eksperter beskrives som en pragmatisk og udholdende spiller, er betragtet som en af de sværeste spillere at slå, fortsatte sin positive udvikling, men måtte vente til 1995 med at vinde sin første store individuelle turnering, da han vandt turneringen i Düsseldorf som ubesejret. Han samlede sig senere på året værdifulde erfaringer som sekundant for Kasparov da denne slog Viswanathan Anand ved VM. I januar 2006 kravlede han til førstepladsen på verdensranglisten, og holdt pladsen frem til juni, og blev dermed den eneste der brød med Kasparovs ellers ubrydelige ejerskab af tronen fra 1985 til 2006. Han var desuden en yngste der nogensinde havde opnået dette, en rekord der dog blev slået i januar i år af det norske fænomen Magnus Carlsen.

I 2006 spillede Kramnik en højprofileret kamp mod den tyske skakcomputer Deep Fritz, i en af de efterhånden så moderne 'mand mod maskine'-matcher som den teknologiske udvikling har affødt. Det endelige resultat blev dog noget overskygget af at Kramnik i fjerde parti begik hvad kollegaen og verdens bedste kvindelige skakspiller, ungarske Judit Polgár, har kaldt for »århundredets største fejl«. Det lykkedes her for Kramnik ved sit 34. træk af overse en mat i et træk, hvilket var så overvældende at ingen til stede, måske bortset fra computeren, helt forstod hvad der var sket.

Dette har siden medført at interessen for disse kampe er faldet drastisk, da forskerne ikke mener at yderligere forskning i udvikling vil medføre nogle former for store revolutioner. Kramnik fortsætter dog med at spille mod mennesker, og han rangerer i dag som nummer 3 i verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her