Reimer Bo Christensen når efterlønsalderen 60 på mandag, og efterløn kunne han fortjene efter et langt og muntert liv i medieverdenen. Men nej, det går videre med ramasjang som det indforståede brand.
Skibstømrersønnen fra Thisted har slidt det meste af dialekten ned gennem den journalistiske ungdom ved den socialdemokratiske provinspresse. Bornholmeren blev afsæt til Bornholms Radio og senere Københavns Radio, inden fjernsynet sugede ham til sig. Stjernerne på 70'ernes Kanal 22 havde ham bag skærmen.
Når redaktionsmøderne sluttede med højskolesang, så havde thyboen med den musiksproglige studentereksamen harmonikaen klar. Han spillede med begge hænder, så man kunne blive færdig i en fart og komme i gang med arbejdet for at få de rigtige mennesker i studiet til favoritdisciplinen: Det levende, direkte og strømførende fjernsyn med konfrontation.
TV-Avisens 70'er-årgange er næsten alle væk, Mette Fugl, Bent Stuckert, Steffen Gram og Reimer Bo Christensen er de langtidsholdbare, og den sidstnævnte forlængede måske skærmlivet ved et årelangt fravær. Han var redaktionssekretær og redaktionschef på TV-A nogle få år.
Den rappe kæft, som ramte cheferne så sjovt, fremkaldte ikke samme bifald, når den kom oppefra og ned, og det gjorde den så kontant, at Ekstra Bladet købte ham som indpisker. Han havde også den gode grund til at sige Gyngemosen farvel, at Radiorådets borgerlige fløj jordede ham som favorit til en magtfuld programchefstilling.
I historiebøgerne
Ifølge bogen om Ekstra Bladets nyere historie blev han derefter 'hyret som redaktionschef til indpiskning i sekretariatet'. Historiebogen citerer ham selv for, at han efter to år med hårde magtkampe var slidt så meget ned, at han lod sig parkere som chef for Politikens pressefoto.
Han kom via Nordisk Film og
Rigets tilstandpå TV 2 tilbage til det rigtige fjernsyn, og her blev han markedsført med maner,
Reimer Boog
Reimer Bo møder, og så mødte han en masse mennesker til lallebløde samtaler.
Reimer Bo Christensen kan så meget, men ikke alt. Han er nok landets mest markante ordstyrer. Både erhvervslivets store og større fagforbund og alt derimellem bruger ham. Sjovt har han spundet tingene sammen, så de aldrig har haft grund til at fortryde.
Før, under og efter folketingsvalg har han respektløst stillet de rigtige spørgsmål med en yderst professionel sans for den timing, der gør, at hans programmer har været bedre end andre, selv om de egentlig ligner hinanden med samme medvirkende.
Store provokatører spiser ikke sødsuppe og smisker hverken med de kongelige eller kriminelle. Hans forsøg i den retning, har mange seere fået galt i halsen. Når han for nylig blev fyret fra skærmen var det for transaktioner, der var godkendt på de uransagelige chefgange, hvor ansvaret forsvinder i sine egne krybestrømme.
Ved fødselsdagen kan man spørge, hvem han trækker med sig i faldet. Mere interessant er det, om netop denne 60-årige med knofedt og kendthed kan kæmpe sig tilbage efter at være sat på sidelinjen:
Han sad engang på skærmen
Hans navn er Reimer Bo
Han er der ikke mere
For han fik løn som to
På jobbet var han altid glad
for skærmens magt og vælde
Hans Waterloo i Ørestad
det var de kriminelle
Han bukker og takker
bedrager Stein Bagger
Underdanig og nobel
med rigkvinden Zobel
Mikrofonholderi
den tid er forbi
så forfra igen
lidt mindre Reimer Bo
lidt mere Christensen
navne@information.dk
