Hun er frisk på sådan en piget måde. Regnvejrsfrisk. Samtidig er der bid i hendes blondinetolkninger og holdning i hendes stemme.
For Jannie Faurschou mener tilsyneladende det, hun siger. Men hun tænker sig godt om inden. Det var i hvert fald først for et par uger siden, at hun debuterede som revyinstruktør. Det var i Kerteminde-revyen, hvor hun viser tydelig lyst til at give sine skuespillerkolleger nogle gode lunser fra tekstkassen.
Selv spiller hun ublu på sine evne til at overdrive danskernes idiotiske selvtilstrækkelighed. Ikke mindst i en rolle som kassedame, der pådutter kunderne »to for 20« helt ud i det absurde. Jannie Faurschous spinkle krop har en slagfærdighed, som har præget hele hendes karriere, lige siden Odense Teaters Elevskole i 1974.
I Det Danske Teaters opsætning af Midt om natten i 2006, spillede hun brugtvognsforhandlerens kone med en besk overlevervilje, der gjorde personen meget større, end rollen egentlig var. Og i Mikael Focks Miraklet året efter, havde hun en opsparet ærgerrighed i sig, som om hun repræsenterede alle verdens profithungrende medicinalfabrikker tilsammen. Denne fagre bud- dhist er ikke bange for at spille den fæle.
Kynisk campingmutter
Men Jannie Faurschou er også spilleren, der bliver hyret til satsninger uden sikkerhedsnet, som f.eks. Spindelvæv på Det Kgl. Teater og Hvis på Grob i 2007.
Hun har været flittig på børne-tv, og hun har skabt figurer i tv-serier og film fra Strandvaskeren og Vinterbørn i 1978 til Den eneste ene og Små ulykker i 2002.
Men måske har Jannie Faurschou overrasket allermest, da hun for fem år siden skabte frysende tragedie-komedie i Camping på Kaleidoskop - et stykke om tyskerflygtningene i Danmark.
Her spillede hun en campingmutter, der trissede rundt på en tvivlsomt knoglerig campingplads, pukkelrygget og udglattende.
Og samtidig gennemført kynisk. For her brillerede hun i sin Faurschou'ske fortrængningskunst: En lillebitte krop i grumhedseksplosion.
