Læsetid: 1 min.

Mand og Rytme

Dagens fødselar er blevet kaldt den minimalistiske musiks Merlin
Et stort smil fra fødselaren, Terry Riley

Et stort smil fra fødselaren, Terry Riley

Eric Richmond

24. juni 2010

Terry Riley er blevet kaldt forløber for New Age og Ambient, inspirator for blandt andet Velvet Underground, Brian Eno, Soft Machine, der har helliget ham et helt album, Kraftwerk og The Who med Pete Townsend-sangen Baba O'Riley.

Riley er født i 1935 i Colfax, Californien og har studeret klaverteori forskellige steder samt komposition på Berkeley, hvorfra han tog eksamen i 1961. I studietiden arbejdede han med John Cage-inspireret musik, og efter endt eksamen kom han ind i Fluxus-kredse i New York.

Snart efter tog han imidlertid til Spanien og Marokko og fandt der en musik, som han følte sig forbundet med. Derefter rejste han rundt i Europa, hvor han ernærede sig som barmusiker på de amerikanske basers natklubber, men mordet på præsident Kennedy tvang ham i 1963 tilbage til USA - militærbasernes natklubber lukkede som en tribut til den døde præsident, og Terry Riley var arbejdsløs.

Indisk inspiration

Her mødte han den nord-indiske sanger Pandit Pran Nath, hvilket blev indledningen til hans livs formodentlig længste samarbejde. I 26 år til Pandit Pran Naths død i 1996 studerede og optrådte de to sammen.

Riley står stadig tidligt op og spiller indisk raga, før han går i gang med dagens arbejde. Fra 1972 til 1980 underviste Riley i indisk musik i USA, og i samme periode knyttede han kontakt til Kronos-kvartettens leder, David Harrington og har siden komponeret en lang række værker til kvartetten.

Rileys bedst kendte værk er imidlertid nok In C fra 1964. Stykket begynder med en c-dur-akkord og fortsætter derefter i 53 korte, nummererede fraser, der hver især kan gentages et vilkårligt antal gange og med et varierende antal musikere, (over visse stræk lyder det som en stadig gentagen begyndelse til »Mester Jakob«). En af musikerne, »traditionelt en smuk pige,« skriver Riley i partituret, gentager i ottendedelsnoder et C i oktaver, så det fungerer som en art metronom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu