Læsetid: 5 min.

Den nye danskhed. En kvalificeret strejfen rundt på fem udendørs frokoststeder i København K. Hvor er der plads i solen?

Jeg skulle tage meget fejl, om ikke en arkitekt har haft frie hænder til at indrette Ofelia, skuespilhusets gigantiske restaurant med det store magtfulde trædæk. Her er vandet, byens tårne, skibene, himlen, og alle disse komponenter har han/hun formået at sterilisere, hvilket i sig selv er en bedrift...
Dansk. Det er ikke omgivelserne, men kvaliteten, der gør en frokost på Christianshavns Bådeudlejning til noget særligt.

Dansk. Det er ikke omgivelserne, men kvaliteten, der gør en frokost på Christianshavns Bådeudlejning til noget særligt.

Martin Llado

Redaktionen
12. juni 2010

Jeg skulle tage meget fejl, om ikke en arkitekt har haft frie hænder til at indrette Ofelia, skuespilhusets gigantiske restaurant med det store magtfulde trædæk. Her er vandet, byens tårne, skibene, himlen, og alle disse komponenter har han/hun formået at sterilisere, hvilket i sig selv er en bedrift.

De retlinede borde, de grå duge og de fikst designede røde stole (en parafrase over gamle havestole) har sikkert set godt ud på papiret, men i realiteten fungerer det ikke. Arkitekter duer simpelthen ikke til at indrette restauranter. Lidt parasoller ville gøre sit. Lidt planter. Men nej. Man må ha' hyggen med hjemmefra.

Og maden? De serverer en art finere cafémad; her er den evindelige burger, sandwiches, salater. Jeg valgte en salade nicoise til 119 kroner.

Personalet er opvakt, og der gik kun et kvarter, før en tallerken blev stillet foran mig. Seks grønne bønner, lidt salat fra bakken med de assorterede, fire halve og køleskabskolde kartofler, otte små oliven, to soltørrede tomater i skiver og trattera!

Tunen er ikke fra dåse, det er, om man så kan sige, rigtig tun; lynstegt og skåret i tynde skiver. 30 gram ungefähr. Dressingen var en fin vinaigrette. Kokken kan altså lave mad derude, men kvantitativt er der ikke meget at komme efter. Serveringen rummede vel 120 gram føde.

Til alt held havde jeg også bestilt dagens sandwich. Roastbeef var det. Prisen er 99 kroner, og derfor forventede jeg at se en hjemmestegt rostbøf, hvilket ikke syntes at være tilfældet. Den lignede i alle tilfælde den man, køber hos slagteren; her bare en grå og halvtør variant. En utilsigtet påmindelse om, hvorfor det ofte er kedsommeligt med kød. Sandwichbrødet var mørkt, men uden krop og karakter, og det nytter jo ikke i en sandwich.

Køkkenet viste en flig af sin formåen med en glimrende hjemmerørt mayonnaise og en udmærket gremolata (en blanding hvidløg, bredbladet persille og reven citronskal, som traditionelt ledsager ossobuco), men det vil aldrig være en sandwich, jeg kører langt efter at smage igen.

I det hele taget synes jeg, de forsømmer at vise, hvad de kan. Frokosten virker sært uambitiøs (aftenkortet ser mere lovende ud, tre retter 299 kr.). Men et glas vin ved aftentide så? Priserne er moderate, den ros skal de have, men jeg forstår ikke udvalget. Ud af ni hvide vine er tre baseret på chardonnay og tre på sauvignon blanc. Til gengæld har de en glimrende cava (mousserende spansk) fra Augusto Torello til 199 kroner. Tag den, men tag frokosten andetsteds.

Holder niveauet

For eksempel på Kongens Nytorv. Restauratør Torben Olsen er en af de tunge drenge i det københavnske restaurationsliv, og han var selv bænket foran Quote den dag, jeg var forbi.

Olsen er dygtig til at skabe steder af internationalt format; evige Victor blandt andre, og på Quote kan man snildt drømme sig til Rom eller Paris. Restauranten var steaming hot i Kystbanesegmentet, da den åbnede, men den fase er for længst gennemstået. Årsagen til, at restauranten stadig ligger der og er velbesøgt, er, at de har formået at holde et fornemt niveau.

Jeg fik en omgang fiskefrikadeller, som kun var 16 kroner dyrere end teater-roastbeefen, men tilhørte en helt anden liga. God, grov fars, dejligt varme og velstegte. Hjemmelavet remoulade til, fin agurkesalat, ordentligt brød. Toppoints, for ikke at forfalde til nemme løsninger, hvilket er fristende med den beliggenhed. Quote er et af de få steder i byen, hvor man kan sidde i solen og føle sig som en verdensborger, og maden tager de alvorligt.

Inde i kampen igen

Gråbrødre Torv er et af byens fineste rum, men har længe været besynderligt ude af sync. Sidst tilkomne restaurant er Huks Fluks, som i ambience minder kedsommeligt meget om fætrene Bøf og Ost og Peder Oxe.

Det bliver lidt for rødkindet og nysseligt, men man sidder godt midt på torvet, og jeg besluttede mig for at give det en chance og bestilte en Ceasar salad (96 kr.) med et helt unghanebryst.

Salaten var lavet med respekt for det klassiske; dressingen sad lige i skabet og smagte godt af ansjos, salaten var sprød, og hanebrystet var overmåde velstegt og dejligt saltet. Desuden ligger restauranten perfekt i forhold til solen ved frokosttid. Bestemt en positiv overraskelse. Gråbrødre Torv er tilbage.

Urørlig på vegetarsiden

Den restaurant, jeg, uden sammenligning, har spist flest frokoster på i de seneste 10 år, er Atlas Bar i Larsbjørnsstræde. Ved sommertide sidder man dejligt udenfor.

Jeg valgte en gang stegte ris med grøntsager og tofu. Den kom brandvarm, risene var brune, men alligevel lette, og tofuen, som jo kan være svær at få til at smage af noget, kan de altså et eller andet trick med på Atlas.

Risene var blandet med at væld af grøntsager og krydret til kanten i asiatisk retning. Der lå lidt af dagens salater ved. Det hele for 115 kr. Jeg har spist den ret før, og den svinger fra dag til dag med kokken, men den bliver aldrig dårligere end rigtig god. Deres kødretter er glimrende, men efter min mening er det på vegetarsiden, de er urørlige, og det har de været, så længe jeg kan huske. Hvis jeg kun måtte vælge én restaurant, blev det Atlas Bar.

Den nye danskhed

Hvorfor er det nu, man skal være stolt af at være dansker? Jeg har indimellem haft problemer med at huske det, men da jeg forleden satte mig på caféen ved Christianshavns Bådudlejning, kom det hele tilbage.

I sig selv er rammerne umanerligt pittoreske; tjæret bolværk, robåde, kanalen, men det var egentlig ikke denne postkortharmoni, der bestyrkede min nationalfølelse; det var stemningen.

Der er højt til loftet, det fornemmes øjeblikkelig. Man har lov at være der som sig selv. Der er denne særlige blanding af frivol hjertelighed/brasiliansk laissez faire og stringens; moralsk som kvalitetsmæssigt.

Jeg begyndte med en karrysild (85 kr.), og de kom ikke i den traditionelle skriggule dressing. Man havde valgt at marinere tre fileter i en karryblanding og rulle dem dekorativt. Til sildene fik jeg en lille elegant salat af tyndtskåret rødløg, store kapers og dild. Rugbrødet bager de selv. Det hele smagte forrygende.

Efter sildene fik jeg fiskefrikadeller. Tre fine deller lavet af frisk fars, en salat bestående af lidt grønne bønner, lidt nye kartofler, gulerod skåret på mandolinen, bredbladet persille, dild og fintsnittet rødkål. Dressingen var lavet på ordentlig olie og eddike og smagt mesterligt til. Det er dér, nede i detaljen, man kan kende en god kok. Og så var der remouladen, ikke syrlig og picklespræget, mere i retning af en kold hollandaise. Jeg kunne have spist den med ske. Omhu, højt fagligt niveau, kreativitet. Og fornyelse. Det er en af de bedste danske frokoster, jeg har spist.

At holde traditioner i hævd kræver, efter min mening, at man løbende fornyer dem. Ellers bliver det bare død nostalgi. Det samme gælder danskheden. Hvis jeg skulle vise gæster udefra det bedste ved København og danskhed, ville jeg tage dem ned på Christianshavns Bådudlejning og spise.

Serie

Madanmeldelser af Martin Kongstad

Fra 2009 til 2011 var forfatteren Martin Kongstad tilknyttet Dagbladet Information som madanmelder. Kongstad fornyede genren ved bl.a. at invitere fiktive karakterer med ud at spise. Karakterer, der går igen i Kongstads øvrige forfatterskab. Anmeldelserne er et vue ind i den ’den kreative klasse’ anno nullerne – og en genlæsning værd.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her