Læsetid: 3 min.

At punke eller ikke at punke

Den tidligere guitarist og sanger i The Clash, Mick Jones, fylder 55 år i dag
Redaktionen
26. juni 2010

»Der er to forskellige typer af punks, de flinke og de frygtelige. Vi falder i den flinke kategori.«

»Vi var idioter. Vi er endnu større idioter nu, bare ældre.«

Ordene i disse to citater er Mick Jones' og beskriver hans tid som guitarist og backingsanger i et af historiens største og mest stilskabende punkgrupper, The Clash.

Som Jones' citat var bandet: Stilskabende og succesrige, men også altid underligt svævende, udefinerbare og tvetydige. De tilhørte ikke mainstream på nogen måde, selvom de solgte millioner af plader, men de var heller ikke rigtigt punk, selvom de både lød som det og så sådan ud.

Jones var allerede med fra punkens helt spæde start, da han i 1975 var med til at danne bandet London SS.

Efter at han som teenager havde været mest optaget af glamrock, fandt han i dette band en ny og langt mere rå, upoleret lyd og energi. De spillede amerikansk-inspireret, energisk r'n'b-rock, ikke ulig det som Detroitgrupperne MC5 og Stooges havde skabt sine navne på få år før, og de blev hurtigt en inspirationskilde for mange unge, der var trætte af den engelske musikscenes kedsommelighed.

Bandet, som dog hurtigt blev opløst igen, fik en instrumental rolle i udviklingen af punk i London, og bandets medlemmer går igen i flere af de store bands fra perioden fra Generation X og Chelsea til Sigue Sigue Sputnik og the Damned. Og så altså The Clash. Bandet som Jones dannede i 1976 sammen med tre andre, herunder den karismatiske sanger Joe Strummer, var fra starten for store til punkbevægelsen, selvom de ironisk nok blev samlet, efter at Jones og Strummer uafhængigt af hinanden havde set en koncert med det helt nye band Sex Pistols. Deres første koncert var få måneder senere som opvarmning for samme band, og snart tog de på tour som hovednavn.

Solgt ud

Allerede i januar 1977, før bevægelsen egentlig havde et navn, var det dog lykkedes bandet at lægge sig ud med mange punks, da de skrev kontrakt med det multinationale selskab CBS.

Som forsangeren i Sniffin' Glue sagde det, så var det den dag, punken døde. Bandet lavede dog den anmelderroste debutplade The Clash,som solgte flot, og som skabte et helt nyt musisk rum med sin sammensmeltning af punk og reggae.

Eksperimenterne fortsatte på Give 'em enough Ropeåret efter, men det var med udsendelsen af det strittende og mastodontiske hovedværk London Callingi 1979, at bandet cementerede sit navn som et af rockens klassiske.

Pladen, som var en dobbelt-LP, var ironisk nok så sammensat og facetteret, at den umuligt kunne rummes af begrebet punk, og al den succes der fulgte, både på hitlisterne og hos anmelderne, frastødte de scenetro punks, som heller ikke havde meget tilovers for den nu meget åbenlyse sociale indignation og de tydelige politiske budskaber, som teksterne rummede.

Efter yderligere to albums og ekstensiv turneren, særligt i USA, knirkede det dog i leddene, og Jones forlod bandet i 1983, efter at opløsningen så småt var begyndt. Han dannede herefter bandet Big Audio Dynamite, som videreførte The Clash' eksperimenter med genrer, og spillede med dem frem til 1998. De har netop annonceret en genforening i 2011.

En genforening med The Clash skete derimod aldrig; det var planlagt i 2002, men da Joe Strummer pludseligt døde af et hjertetilfælde, blev ideen skrinlagt. Jones har senest optrådt på Gorillaz' plade Plastic Beach fra i år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her