Læsetid: 6 min.

Nyd de amerikanske nationalparker med omtanke

USA er populært som aldrig før blandt danske turister, og stadig flere begiver sig ud i de amerikanske nationalparker for at nyde den storslåede natur og det imponerende dyreliv. Men det gælder om at tænke sig om, for de smukke dyr kan i værste fald kan være dødbringende
For os danskere, der ikke lever blandt farlige dyr, kan det være svært at forstå, at tilsyneladende godmodige dyr som bisoner og elge også kan være potentielle dræbere. Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sig narre af de mægtige dyrs nuttede ydre.

For os danskere, der ikke lever blandt farlige dyr, kan det være svært at forstå, at tilsyneladende godmodige dyr som bisoner og elge også kan være potentielle dræbere. Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sig narre af de mægtige dyrs nuttede ydre.

Bill Bachmann

Redaktionen
3. marts 2012

Den blå Chrysler foran os trækker ind til siden, og den mørkklædte fører stiger ud med sit store kamera i hånden. Den japanske mand går hen mod den flok bisoner, som græsser et stykke inde på engen. Målet er naturligvis at få et godt billede af de tykpelsede kæmper, men i stedet for at stoppe i behørig afstand fortsætter manden resolut sin gang hen mod dyreflokken.

»Hvad har han dog gang i,« siger min rejsekammerat og jeg til hinanden og drejer selv ind til siden for at følge den japanske mands kamikazelignende forehavende.

Den uforfærdede turist når frem til en afstand af 20-30 meter, før han er tilfreds og går i gang med at tage stribevis af fotos. Et par af de store dyr ser op på den indtrængende gæst, men virker umiddelbart uinteresserede, og han får lov til at tage sine nærbilleder i fred.

Men mere vil som bekendt have mere, og japaneren har nu fået øje på en unge, der står lidt længere væk. Uforfærdet begiver han sig i retning af den, men så vågner flokken op til dåd.

En af de voksne bisoner, muligvis moderen, udstøder et faretruende brøl og sætter kursen direkte mod japaneren, der stivner et kort sekund og derefter tager benene på nakken.

Hans korte ben går som trommestikker, men alligevel vinder bisonen hurtigt ind på ham. Vi andre holder vejret i skræk og spænding, mens bisonen mindsker afstanden til den skrækslagne turist, der i dette øjeblik befinder sig i yderste livsfare.

Men lykken står nogle gange den kække bi, og gudskelov også i dette tilfælde. Da bisonen blot er fire-fem meter fra den flygtende mand, anser den ham ikke længere for en trussel, og den stopper prustende op.

Den sveddryppende japaner når tilbage til sin bil, hvor han hvid i ansigtet puster ud, mens hans kone højlydt skælder ham hæder og ære fra. Og man forstår hende godt, for mandens dumdristige ekspedition kunne være gået grueligt galt, men heldigvis slap han med en gevaldig forskrækkelse samt en lærestreg for livet.

Den dramatiske episode udspillede sig i den amerikanske nationalpark Yellowstone, der er kendt for sit rige og afvekslende dyreliv. Men den kunne lige så godt være foregået i en anden af USA’s mange nationalparker med vilde og potentielt farlige dyr.

Uanende turister

Episoden er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når uerfarne mennesker bevæger sig ud i naturen uden på forhånd at have sat sig ind i, hvordan man gebærder sig i forhold til de vilde dyr.

Hvis man ikke er vokset op i et land med store faretruende dyr og i øvrigt ikke er vant til at færdes i naturen, kan det være svært at forstå, hvor livsfarlige disse dyr kan være, når de står nuttede og fredelige og græsser i vejkanten.

Fra fjernsynet ved vi godt, at løver og elefanter er farlige dyr, så på safarien i Afrika skal vi nok holde os inde i bilerne.

Anderledes svært kan det være at indse, at umiddelbart godmodige dyr som bisoner og elge også kan være potentielle dræbere.

Tilsvarende er vi danskere uvante med at færdes blandt farlige dyr i naturen, så derfor gælder det om at overholde en række forholdsregler, når man begiver sig ind i de mest dyrerige amerikanske nationalparker.

Bjørnen er uden tvivl det dyr, som der er mest grund til at tage sig i agt for. Det skyldes ikke mindst, at bjørne er så store og stærke, at de er i stand til at dræbe mennesker.

At se en vild bjørn i naturen er en stor oplevelse, og sker det fra en bil eller bus er man i sikkerhed. Men møder man en bjørn ansigt til ansigt under en vandretur, hvilket der i øvrigt ikke er voldsomt store chancer for, forholder det sig straks anderledes.

Madglade bjørne

I sådanne tilfælde gælder det om ikke at løbe væk, ligesom man heller ikke skal nærme sig bjørnen. Stå stille og vent på, at bjørnen forsvinder. Hvis den nærmer sig, så prøv at skræmme den ved at råbe, kaste ting efter den, vinke med armene og larme. Bliver bjørnen ved med at nærme sig, gælder det til gengæld om at stikke af og håbe på det bedste.

Med bjørne gælder det som med alle andre dyrearter om at være ekstra varsom, hvis der er unger med i spillet. Sørg for ikke at nærme dig. Vilde dyrs instinkter med hensyn til at beskytte deres afkom har gennem tiden kostet mange uforsigtige mennesker livet.

Bjørne har en forrygende lugtesans, og samtidig er de meget madglade. Derfor må man ikke efterlade mad eller andre ting med en stærk duft som sæbe og tandpasta ude i naturen. Efterlader man det i bilen, skal det være grundigt indpakket, da bjørnene ellers kan lugte det, og de går bestemt ikke af vejen for at smadre et bilvindue for at komme ind til et gratis måltid mad. Og har bjørne først fået smag for mad fra mennesker, går det uvilkårligt galt. »A fed bear is a dead bear« (en fodret bjørn er en død bjørn), lyder et udbredt budskab i amerikanske nationalparker.

Umiddelbart lyder det lidt overdrevet, men det bombastiske budskab dækker over, at hvis en bjørn bare en gang har fået smag for mad fra mennesker, vil den blive ved med at opsøge det, da det er væsentlig lettere end selv at skulle finde sin føde. Og bjørne, der søger mod mennesker, vil uvilkårligt være til fare for dem, og derfor vil sådanne bjørne før eller siden blive skudt. Derfor er en fodret bjørn lig en død bjørn.

Sjældne pumaer

De potentielt mest farlige dyr efter bjørne er pumaer. Risikoen for at møde dem er dog yderst lille, da de er meget sky, og der er ikke er så mange af dem.

Skulle man alligevel møde en puma under en vandretur, gælder det som med bjørne om ikke at gå hen mod den – specielt ikke hvis den er i færd med at spise. Man skal heller ikke selv løbe væk, men sørge for at pumaen har plads til at forsvinde. Spærrer man selv den eneste flugtvej, bør man gå langsomt bagud, så pumaen ikke føler sig trængt op i et hjørne.

Løber pumaen ikke selv væk, gælder det om at holde front mod den og skræmme den fra angreb ved at se så stor ud som muligt – for eksempel ved at hæve armene eller hive jakken ud fra kroppen.

Samtidig gælder det om at samle små børn op, der er i måltidsstørrelse for pumaen. Skulle pumaen alligevel angribe, gælder det om at gå til modværge, da det formentlig vil få den til at opgive sit forehavende.

Generelt bør mindre børn ikke løbe i forvejen under vandreture i visse amerikanske nationalparker, ligesom voksne mennesker ikke bør vandre alene.

Chip og Chap

Selv om elge ser godmodige og fredelige ud, kan de store af dem være et farligt bekendtskab, hvis man kommer for tæt på. Det samme gælder nogle af de store hjorte, hvis enorme gevirer det ikke er sundt at komme i nærkontakt med.

Man bør heller ikke komme for tæt på bjerggeder, bjergfår og prærieulve, selv om disse kun går til angreb, hvis de for alvor føler sig truede.

Derimod behøver man ikke være bange for parkernes mest nuttede indbyggere – de allestedsnærværende egern. De søde Chip og Chap’er er ikke til at stå for, og selv om man generelt ikke bør fodre nationalparkernes dyr, kan det være svært at stå for fristelsen til at give de små væsener en lille godbid. Specielt fordi mange af dem er ganske uforfærdede og kommer helt hen til mennesker, hvis der vanker lidt spiseligt. Men sørg i givet fald for at give dem noget, de kan tåle – f.eks. nødder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her