Læsetid: 3 min.

En ø fuld af overraskelser

Øen i midten byder på mange udendørs udfoldelsesmuligheder og idylliske naturscenerier
Den danske sommer nydes bedst ved at afsondrede den samske idyl, som byder på masser af smukke landskaber og liv.

Den danske sommer nydes bedst ved at afsondrede den samske idyl, som byder på masser af smukke landskaber og liv.

Niels Boel

Redaktionen
3. marts 2012

Busturen fra færgehavnen Kolby Kås til Nordby tager næsten halvanden time. Men så får man vist også set de fleste landsbyer. Samsø er en klat på 114 kvadratkilometer ude i Kattegat. Øens indbyggere tæller 3.900 sjæle – eller færre end der bor i Den Sorte Firkant. Men øen i midten af det danske rige er naturmæssigt et koncentrat af Danmark. Fyn, Mols Bjerge og Midtjylland i ét – som landskabet changerer fra bøgeskoven ved Brattingsborg Slot i syd over Mårup Hede og Plantage til de vidtstrakte bakkelandskaber i nord.

»Hvad er lykken?« spurgte en af min venner engang, Og svarede selv: »Lykken er at sidde en sommer med kæresten på molen i Ballen på Samsø med fødderne i vandet og spise lakridser, mens det regner.«

Medmindre man har en meget kedelig hverdag, handler lykken ikke nødvendigvis om at søge det ultimative adrenalinchok, at bestige Mount Everest, stå på vandski ved Seychellerne eller køre racerkørsel gennem Amazonas. For herlig er den danske sommer. Og herlig er ikke mindst den afsondrede samske idyl. Samsø er et oplagt bud på stedet for en forlænget weekend eller måske en uges afslapning i lejet sommerhus – med stressniveauet i bund og CO2-samvittigheden i top: Havet er dens naturlige betalingsring.

Samsø har en ganske tilpas størrelse for den besøgende. Ikke så lille at man alt for hurtig får økuller. Og dog så tilpas begrænset i sin udstrækning, at man kan gå rundt om øen på en weekend – en prægtig tur.

Danse som delfiner

Den store danske naturbesynger, Thorkild Bjørnvig, følte sig som andre kunstnere tiltrukket af den samske idyl. Han fortalte om omgivelser ved sit hus på øen: »En morgen så jeg kvæg stå på én af bakkekammene og grangiveligt tage sig ud som himmelkvæget i Odysseen.«

Samsø er fuld af overraskelser. Jeg har set marsvin danse som delfiner i kølvandet på båden ud for Vesborg Fyr. Jeg har set Krøyers guldmalerier genskabt i Stavns Fjord ved Langør, som køerne stod og græssede i det lave vand i et gyldent flimrende eftermiddagslys. Og fra en islandsk hest har jeg mærket berusende forårspragt på vej over bølgende gule rapsmarker – forbi sølvforstøvede rønnetræer og frugttræer i fuldt flor.

Samsø er så langtfra lutter stokroser og naturglæder. Det er også en ø med liv, som ikke bare er afhængig af turisme, en gammel bonde- og fiskerkultur med 125 foreninger, blandt andet en hønseavlerforening, et klipfiskerlaug og en tunghøreforening. En bitte ø bestående af to historisk rivaliserende dele, adskilt af den nu tilsandede Kanhave-vikingekanal og – inden for få kilometers afstand – sproglige forskelle.

Armé af gyllevogne

I dag er kun én professionel fisker tilbage. Og en masse lystfiskere. Mændene i blå overalls, der hænger ved skuret i Langør Havn, er sandsynligvis bolværksmatroser: Forklædte landmænd og maskinarbejdere med langt større rutine i at knappe ølflasker op end i at rulle bundgarn ud.

Længe har samsingerne frygtet, at øen skulle blive til ren turistidyl, en livløs kulisse. Faren er dog ikke overhængende. Om foråret kører en armé af mægtige gyllevogne øen tynd som tanks i fortidens Sovjetunionen på 1. maj-opvisning. Om foråret dækkes Samsø af tynd, klar plastic, som var det en anden Christo-performance, idet bønderne for at øge indtjeningen fremskynder Samsøkartoflens modning med en uge. Resten af året hænger de bortblæste plasticstumper så i træer og buske. Overudnyttede østeuropæere må kæmpe med at opsamle de temmelig hypede kartofler.

Samsingerne overvejer stadig nye indtjeningsmuligheder for øen med det – over en årrække – skrumpende befolkningstal. Den enorme svinefarm i Ballen er omsider nedlagt. Men ingeniører har udtænkt et broprojekt, som ville omdanne Samsø til gennemfartsmotorvej mellem Kalundborg og Aarhus. Måtte vækstfanatikerne besinde sig. Et mægtigt EU-projekt har omvendt gjort indbyggerne til foregangsfolk i Europa, idet en stor del af energiforbruget på øen nu hidrører fra vedvarende energi. I 2030 skal Samsø være uafhængig af fossil energi. På båden til Samsø møder man grupper af f.eks. koreanere eller japanere, som valfarter til Energiakademiet i Ballen. Så i mere end én forstand er Samsø øen i midten.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her