Læsetid: 4 min.

Italiensk for uvedkommende

Hvis vi tænker nytte og ikke-nytte, er italiensk vel ikke det eneste, vi kan undvære? Hvad med finsk? Det har jeg selv et par gange lagt ører til i selve landet, det såkaldte Finland, og jeg kan forsikre, at det er et fuldkommen ubrugeligt sprog
Illustration: Ib Kjeldsmark

Illustration: Ib Kjeldsmark

11. januar 2013

Villa, vovse og stor bil – eller italiensk? Så kan de unge mennesker selv vælge. Hvis de vælger at læse italiensk på universitetet, er de selv ude om det. Så må de bo på et lejet værelse med kogeplade. Hvis de synes, det er sjovt, kan de købe sig en kanin i bur, og hvis de har ærinder uden for bopælen – dvs. hvis de skulle være så heldige at skaffe sig et job på et pizzeria (det smager jo dog lidt af Italien) – må de op på cyklen eller tage bussen. Sådan er det jo. Ingeniører, derimod, økonomer, jurister vel også, dem er der brug for, så for dem tegner fremtiden lys nok. De bør belønnes, såvel mens de studerer – i form at højere SU – og når de er færdiguddannede, hvor de bør tilbydes de største værdier af alle, nemlig dem, der kun kan købes af folk med mange penge.Det mener den forhenværende vismand, professor Jan Rose Skaksen i alt fald. Italien, har han måske tænkt, er selvfølgelig et ret stort land, må man sige, og det kan selvfølgelig være praktisk nok, at befolkninger dernede har deres eget sprog. Men det kan være svært at se, hvorfor en ung dansker, mand eller kvinde, skulle bruge fem-seks-syv gode leveår, der kunne være brugt til noget samfundsgavnligt, på at lære det. Betalt af danske skatteydere. Det er ganske vist muligt at lære dansk på italienske universiteter, men er Italien netop ikke på fallittens rand? Kronisk omtrent?

Og med hensyn til sprog og sprogfærdigheder, så kan værdien af det vel også overdrives? Tænk på den sandfærdige beretning fra det gamle Vendsyssel, oprindeligt fortalt af en mand ved navn Poul Erik Krogen, som læsere af samme bonderøvssegment som klummeskriveren nok kan huske.

Den handler om en fransk turist, der en sommerdag havde forvildet sig op i Vendsyssel og ikke kunne finde vej til en by, som efter hans opfattelse hed ’Øhr-ring’e’. Han spurgte derfor to gamle mænd om vej, men de kunne desværre ikke fransk.

Derefter stillede franskmanden sit spørgsmål på tysk, men her kunne de to mænd heller ikke hjælpe ham. Som sidste udvej spurgte franskmanden på engelsk, men nej, det sprog forstod de to vendelboer heller ikke.Franskmanden måtte gå med uforrettet sag. Da han var gået, sagde den ene vendelbo til den anden: Ja, det kan da godt være, man skulle have lært sig noget sprog. Hvorfor det? fnøs den anden. Se nu ham torsken, der var her lige før, han kunne tre sprog – og hvad fik han ud af det?

Medicinering af ledige

Det er vel så nogenlunde samme tankegang professoren, Jan Rose Skaksen, er inde på som den realistiske indstilling til de problemer, vi som samfund står over for? Lidt sprogforvirret, måske, tænker klummeskriveren i øvrigt på, hvad der kan menes med, at samme professor omtales som ’forhenværende vismand’. Mon det betyder, at han ikke er viis mere?

Hvis vi tænker nytte og ikke-nytte, er italiensk vel ikke det eneste, vi kan undvære? Hvad med finsk? Det har jeg selv et par gange lagt ører til i selve landet, det såkaldte Finland, og jeg kan forsikre, at det er et fuldkommen ubrugeligt sprog. Det består mest af gutturale brunstlyde og labial fortykkelse.

Det er udelukket, at de pågældende lyde på nogen måde skulle betyde noget for andre forståeligt. Der kan ikke udveksles tanker ved hjælp af dem, det er en slags kropslyde, der alene udtrykker velvære, ubehag eller fuldskab. ’Magister i finsk sprog og kultur’ – det formelig emmer af unytte, mangel på alvor og frås med offentlige midler.

Jeg har engang mødt en dansk mand, der ikke engang skammede sig over at være indehaver af lige præcis den akademiske titel. Hvad kan sådan en psykopat ikke have kostet samfundet?

Kunsthistorie? Musikvidenskab? Litteraturvidenskab? Det kan nu engang ikke nytte noget. Et sundt samfund har brug for dyreetisk uforsvarlig forskning med henblik på at få køer til at holde op med at sende CO2 ud i atmosfæren og i stedet udvikle fedtfattige mælkeprodukter direkte fra patten. Der er brug for medicinering af langtidsledige, så de helt af sig selv står op om morgenen og smører leverpostejmadder, så de kan møde op til deres aktivering rettidigt.

Vi skal have flere læger, men færre sygeplejersker, for vi skal fremme patienternes forståelse af, at også som sengeliggende er et menneske først og sidst ansvarligt for sig selv.

Vi har brug for en helt ny uddannelse, så vi kan få økonomipsykologer, der kan forklare de indbildt fattige, at de er ofre for en frygtelig illusion, der i værste fald vil kunne lægge store dele af samfundet øde, hvis der ikke sættes en stopper for den. Til varetagelse af denne uhyre vigtige opgave, rækker det ikke med en ufaglært lommefilosof som Joachim B. Olsen.

Det er ikke et spørgsmål om at redde velfærdssamfundet – op i røven med det, for så vidt – det er hele den vestlige civilisations livs- og menneskesyn, der står på spil. Et syn ifølge hvilket borgeren kun opnår fuld identitet på arbejdsmarkedet. Absolut ikke på et kollegieværelse, fordybet i læsning af Dantes Helvede, men gerne på et savværk til 110 kroner i timen.

Hvis han eller hun altså ikke hører til de fornuftige unge mennesker, der har erhvervet sig en akademisk grad i noget nyttigt frem for at spilde ungdommen på det italienske sprog og andre asociale fristelser.

Her nævner vi i flæng: ubeskyttet sex, tobaksmisbrug og deltagelse i arrangementer med digtoplæsning, mærkelig musik og møgbeskidte kunstmalere.

Ka’ I så lære det!

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter W. Svendsen
  • John Hansen
  • Karen Lisa Salamon
  • Grethe Preisler
  • Niels Mosbak
  • Juni Arnfast
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • mariann offersen
  • Klara Liske
  • Dennis Berg
  • Steen Sohn
Peter W. Svendsen, John Hansen, Karen Lisa Salamon, Grethe Preisler, Niels Mosbak, Juni Arnfast, Maj-Britt Kent Hansen, mariann offersen, Klara Liske, Dennis Berg og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Den sad nok!

Både italiensk, Helvede og litteraturvidenskab har man spildt egen og samfundets tid på. Og ganske rigtigt har det ikke ført til andet, end at man cykler og kører med offentlig transport.

Og yksi, kaksi, kolme - nej, det skal vi bestemt ikke have noget af. Nu retter vi ind og kaster os som hver dag hidtil ud i erhvervslivet. Ud at gøre nytte.

Steffen Gliese

Ja, markedsøkonomien vender tingene på hovedet, så det, der er væsentligt, bringer mennesker sammen, gør dem klogere og mere selvberoende, må vige for fremstillingen af alt muligt ligegyldigt krims-krams.