Læsetid: 4 min.

Er Kabul sikkert for tolkene?

Både Norge og Danmark nægter at give asyl til afghanske tolke, hvis de kan slå sig ned et andet sted i landet. Den norske flygtningeorganisation NOAS mener, at de afghanske militærtolke er i fare, uanset hvor de bor
24-årige Asif Danishyar, som Information berettede om i mandags, har arbejdet for de norske styrker i Afghanistan, men har søgt asyl  i Danmark – og fået nej. Med den begrundelse, at Kabul er et sikkert sted.

Jakob Dall

10. april 2013

Både Norge og Danmark giver afghanske tolke afslag på asyl, hvis asylmyndighederne vurderer, at tolkene kan slå sig ned i en mere sikker del af landet.

Det bekræfter kontorchef Jacob Dam Glynstrup fra den danske Udlændingestyrelse og kommunikationsrådgiver Andreas Lorange fra det norske Justis- og beredskapsdepartementet.

»Vi har givet afslag på asyl i tilfælde, hvor der konkret har kunnet anvises et internt flugt-alternativ i Afghanistan,« siger Jacob Dam Glynstrup. Og samme melding kommer fra Norge, hvor bl.a. millionbyen Kabul betragtes som sikker.

»Ifølge vores sædvanlige Afghanistan-praksis vurderes Kabul som et sikkert sted,« siger Andreas Lorange.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at gemme sig i mere sikre dele af landet kan blive altafgørende for, om de knap 200 tolke, som ifølge forsvaret har arbejdet for de danske styrker i den krigshærgede Helmand-provins, kan få asyl i Danmark eller ej.

Størstedelen af de tolke, der har arbejdet for Danmark kommer netop fra Kabul og andre storbyer i den relativt rolige nordlige og vestlige del af landet.

Den danske regering overvejer i øjeblikket, om otte lokalt rekrutterede tolke fra Helmand skal have en særlig mulighed for at søge asyl i Danmark.

Derudover vil forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ikke udelukke, at det også kan blive relevant at tilbyde resten af de tolke, der har arbejdet for de danske styrker, samme mulighed. Normalt kan man kun søge asyl, hvis man befinder sig på dansk grund. Det samme er tilfældet i Norge, men her besluttede regeringen allerede sidste år at give afghanere, der havde arbejdet for norske myndigheder mulighed for at søge asyl på den norske ambassade i Kabul.

Streng praksis

De norske sager er ekstraordinært blevet lynbehandlet af Justis- og beredskapsdepartementet i stedet for Utlendingsdirektoratet, der normalt behandler norske asylsager.

Men kommunikationsrådgiver Andreas Lorange understreger, at der ligesom i alle andre asylsager har været tale om en grundig og individuel sagsbehandling, hvor de norske myndigheder både har vurderet, om den enkelte afghaner er i fare og om vedkommende evt. udgør en fare for det norske samfund. Af de i alt 106 afghanere, som har søgt asyl via den norske ambassade i Kabul, er det derfor kun 21, der har fået ja, oplyser han.

»Selv om vi har følt et særligt ansvar over for dem, som har arbejdet for de norske styrker i Afghanistan, er det ikke alle, der har behov for beskyttelse,« siger han.

Cirka 50 af de norske ansøgere har arbejdet som tolke. Hvor mange af tolkene, der har fået asyl, er uklart, men ifølge avisen Verdens Gang har ti af tolkene fået tilbudt et nyt tolkejob for den skandinaviske politimission i Mazar ash-Sharif i det nordlige Afghanistan. Mazar ash-Sharif betragtes, ligesom Kabul, som et relativt sikkert sted.

Mobilen er opfundet

Generalsekretær Ann-Magrit Austenå fra den Norske Organisasjon for Asylsøkere, NOAS, mener, at den norske asylpraksis over for afghanere, der har hjulpet de internationale styrker, er alt for streng.

»Efter vores mening har Norge et moralsk ansvar for at hjælpe de afghanere, der har hjulpet os i Afghanistan« siger hun og understreger, at det samme gælder Danmark.

Den danske plan om at give tolkene fra Helmand-provinsen særbehandling, finder hun helt »uansvarlig.«

»Det giver ingen mening at tale om sikre zoner i Afghanistan. Internettet og mobiltelefonen er også opfundet i Afghanistan. Intet er lettere end at sende et billede af en tolk på arbejde i Helmand videre til en talibaner et andet sted i landet. Derfor kan man ikke sige, at Kabul er en sikker by«, siger Ann-Magrit Austenå.

En af dem, som den danske og norske politik har store konsekvenser for, er den 24-årige Asif Danishyar, som Information berettede om i mandags. Han har arbejdet for de norske styrker i Afghanistan, men har søgt asyl i Danmark – og fået nej, bl.a. med den begrundelse, at Kabul anses for et sikkert sted for ham og hans familie.

Asif Danishyar har fortalt Information, at han tre gange blevet truet af Taliban på grund af sit arbejde for de norske styrker i Faryab-provinsen i det nordvestlige Afghanistan og også fremvist kopi af brevene.

Truslerne fik Danishyar og hans familie til at flytte fra Wardak, hvor de boede, til storbyen Kabul.

»Vi har... lagt vægt på, at din familie har bosat sig i Kabul, og at din familie ikke har oplevet nogen problemer med Taliban siden da,« hed-der det bl.a. i Udlændingestyrelsens afslag. Selv mener Asif Danishayar, at han fortsat er i fare, og at de danske myndigheder har misforstået, hvor eksponeret han blev som tolk.

»Koalitionsstyrkerne havde spioner blandt de lokale, som fik penge for at rapportere om Taliban-oprørerne. Jeg stod for kontakten til disse spioner. Og når vi pågreb en talibaner, var jeg med under forhørene, ansigt til ansigt med dem,« siger han til Information.

»Så selvfølgelig vidste de, at jeg arbejdede som tolk.« Som et eksempel på, hvor eksponeret han var som tolk, fortæller Asif Danishyar, at et af trusselsbrevene blev afleveret til ham under en patrujle med en norsk ISAF-enhed.

Så vidt Information har kun-net opklare, har ingen af de militære tolke, der hidtil har søgt asyl i Danmark, fået ja.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den er delt de relevante steder og tak for at følge op på det!

Det er en modbydelig opførsel fra de ansvarliges side, der jo er forpligtiget i henhold til FN's konventioner til at tage ansvar. Og ganske utilstedeligt at det skal tage så lang tid!
Desuden synes jeg det er helt absurd at der skal tages hensyn til at England heller ikke giver dem asyl, - det burde vel være højeste standard man læner sig op ad end laveste..