Læsetid: 2 min.

Sydamerikansk melankoli

Chilenske Cristián Jiménez’ ’Bonsai’ er en lavmælt eksistentiel fortælling om at blive voksen
Redaktionen
8. maj 2013

Det er ikke så tit, vi ser chilenske film på biograflærredet herhjemme, men i maj viser Cinemateket Cristián Jiménez’ Bonsai. Filmen fik i 2011 den anerkendelse at blive nomineret i Cannes Festivalens kategori Un Certain Regard, som har fokus på nye talenter og originalt filmsprog.

Bonsai emmer af den særlige sydamerikanske melankoli, som på portugisisk kaldes saudade – en slags nostalgisk længsel efter nogen eller noget, man har mistet (evt. for altid). Men samtidig har filmen en stilfærdig, underfundig humor som gør, at den hverken er tung eller trist. Der er glimt i øjet i Jiménez anden spillefilm, som er baseret på en roman af den chilenske forfatter Alejandro Zambra.

Allerede i filmens første indstilling får vi at vide, at hovedpersonen Julio (Diego Noguera) kommer til at leve længere end Emilia, hans ungdoms elskede. Men hvad der sker, må vi nysgerrigt vente med at få svar på til slutningen af filmen.

I parallelklipning mellem nutid og fortid følger vi Julios forhold til Emilia og hans liv otte år senere, hvor han roder sig ud i en værre løgnehistorie for at imponere sin søde nabo. Han lader som om, han renskriver en kendt forfatters roman – men skriver den i virkeligheden selv.

Bittersødt

Bonsai er en film for litteratur- og historieelskere. Jiménez leger humoristisk med flere lag af fiktion på en måde, der sender tankerne i retning af Paul Auster. Stumper af litterære klassikere flettes ind i fortællingen om en ung antihelt, der følsom og drømmerisk tøver, hvor han skulle have handlet. En næsten ulideligt genkendelig, veg type, man får lyst til at ruske i – indtil skæbnen tager over og rusker ham, så han aldrig glemmer det igen.

Det er flere gange tæt på, at filmen bliver symbolsk overlæsset, ikke mindst da bonsai-botanik også kommer på banen. Men det opvejes af den enkle og uprætentiøse lyd- og billedside, som giver et stemningsmættet billede af tilværelsen for en flok nogen-og-20-årige i Santiago de Chile.

Ydermere har filmen et tiltalende kærligt ironisk forhold til sine personer, som er menneskeligt fejlfyldte.

Bonsai er et lille, bittersødt kærlighedsdrama, en lavmælt eksistentiel fortælling om at blive voksen – rigtig voksen – og tage det der besværlige ansvar, man må tage, hvis man selv vil bestemme sin vej i livet. Det er en film af festivaltilsnit, lidt smal og skæv, men med et særdeles universelt tema.

 

Bonsai. Instr. og manus: Cristián Jiménez. Chilensk (Cinemateket i København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her