Læsetid: 5 min.

Danmark skal tænke sit energiforbrug globalt

Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050. Men hvordan skal det mål blive opfyldt, og er det overhovedet den rigtige vision, spørger Danmarks to vigtigste grønne tænketanke
’Hvert land i Europa har konstrueret et energisystem, der er baseret på til ethvert tidspunkt at kunne levere den nødvendige mængde energi. Bare ved at samkøre og integrere forsyningsnettet i Europa, kan man få langt mere ud af den vedvarende energi,’ siger Thomas Færgeman, direktør for tænketanken CONCITO. Illustration: iBureauet
15. juni 2013

Allerede under den tidligere regering blev den danske vision om et bæredygtigt samfund lagt frem. Rygraden i visionen er, at Danmark skal være helt fri af fossile brændsler i 2050. Ingen kul, olie og gas.

»Ja, sådan er planen, nu er den store opgave at gennemføre den,« lyder det fra seniorrådgiver i tænketanken Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen, der peger på en mere effektiv udnyttelse af energien som det absolut vigtigste.

»Det afgørende for at nå i mål er, at vi bruger mindre energi. Det er et af de bedste steder at starte. En massiv dansk satsning her vil samtidig skabe job, innovation og forbedret konkurrenceevne,« mener Søren Dyck-Madsen.

Samme konklusion drager Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank CONCITO.

»Det danske energiforbrug skal ned med mellem en tredjedel og 50 procent,« lyder vurderingen fra Thomas Færgeman, der peger på energieffektivisering som den største umiddelbare udfordring – ikke bare i Danmark, men globalt:

»I 2050 vil der være to mia. flere mennesker på kloden. Ingen kan se, hvordan vi skal levere al den energi, hvis ikke vi effektiviserer i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Så det er det primære, der skal ske,« siger han.

Vind og biomasse

Dermed er både Det Økologiske Råd og tænketanken CONCITO på linje med Klimakommissionen, der fra 2008-2010 udarbejdede en række anbefalinger til, hvordan Danmark gør sig fri af kul, olie og gas inden 2050. Her er netop energieffektivitet et af de vigtigste punkter. Og satsningen på vindenergi og afbrænding af biomasse er ifølge Klimakommissionen omdrejningspunktet for den fremtidige produktion af energi i Danmark. Men dét kalder Thomas Færgeman »et primitivt svar« påudfordringerne.

»Klimakommissionen taler om vind, vind, vind og så biomasse, og det er vi i CONCITO noget kritiske overfor. Det giver jo ikke mening at beslaglægge landbrugsjord til at producere biobrændsel,« siger Thomas Færgeman, der mener, at biomasse som kilde til energi fylder alt for meget i den samlede strategi fra Klimakommissionen.

»Eksempelvis vil man udskifte kul med træflis. Og det kan være fint nok, hvis vi taler om restprodukter. Men i et større perspektiv giver det et problem. Hvis behovet opfyldes ved at fælde træer, så er det jo ikke en løsning,« siger han.

Både CONCITO og Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at de danske politikere ser langt mere kritisk på brugen af biomasse til at lave energi.

»Biomasse kan i bedste fald kun være en overgangsløsning. Vi har ikke biomasse nok til, at det for alvor kan blive et alternativ som energiform, og jeg kan ikke se nogen pointe i, at vi skulle gøre os afhængige af import af biomasse,« siger Søren Dyck-Madsen.

Udfordringen med vind

Skal vind udgøre den primære energikilde i Danmark – og det skal den ifølge både Klimakommissionen og de grønne tænketanke – er der imidlertid en række udfordringer, der skal overvindes.

»Problemet med vind er, at den jo ikke nødvendigvis blæser, når vi har mest brug for energi. Derfor står vi med store udfordringer i forhold til at opbevare energien,« siger Søren Dyck-Madsen, der peger på, at løsningen både er at finde mulige måde at lagre vindenergi på – eksempelvis ved at omdanne energien til gas eller bruge den til at varme vand op til fjernvarme – men også ved at gøre forbruget mere fleksibelt, så danskerne bruger mest energi, når der er mest vind.

Derfor hedder den store satsning på vindenergi smart grid – det smarte el-net.

Tanken er, at energiforbruget fordeles bedre over døgnets 24 timer, så eksempelvis tøjvask eller opladning af en eventuel el-bil foretages om natten eller på tidspunkter, hvor behovet for energi generelt er lavere end under spidsbelastningsperioder.

Samtidig er det smarte ved smart grid, at el-bilen eller vaskemaskinen selv skal kunne finde ud af, hvornår det er billigst og mest hensigtsmæssigt at bruge energi.

»Vores apparater skal kunne tale sammen med el-nettet, så vi bedre udnytter, når der pludselig er meget energi eller omvendt slå fra, når vi er tæt på spidsbelastning,« siger Thomas Færgeman, der peger på, at det ikke er nok at se isoleret på Danmark, hvis vindenergien virkelig skal udgøre den primære energikilde. Så skal resten af Europa også være med.

»Hvert land i Europa har konstrueret et energisystem, der er baseret på til ethvert tidspunkt at kunne levere den nødvendige mængde energi. Men da der eksempelvis er to timers forskel på Finland og England, og vi af kulturelle årsager spiser på forskellige tidspunkter, så har vi behov for energi på forskellige tidspunkter,« forklarer Thomas Færgeman.

»Så bare ved at samkøre og integrere forsyningsnettet i Europa, kan man udjævne spidsbelastningerne og dermed få langt mere ud af den vedvarende energi,« siger Thomas Færgeman.

Lang vej til bæredygtighed

Men ét er, at Danmark muligvis kan gøre sig fri af fossile brændsler ved at erstatte dem med andre vedvarende energikilder. Men gør det Danmark bæredygtigt? Nej, mener Thomas Færgeman. Tværtimod efterlyser han et mere samlet hensyn til klimaet i den danske vision og spørger derfor, om målet i den danske strategi overhovedet er det rigtige:

»Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor den danske strategi handler om at blive fri af fossile brændsler i stedet for eksempelvis at lave en national strategi baseret på at løse de samlede klimaproblemer, vi står med. Men det var den tidligere regering under Anders Fogh Rasmussen, der primært ønskede at blive uafhængig af russisk og mellemøstlige fossile energiressourcer,« siger Thomas Færgeman.

Han havde hellere set, at det danske Folketing havde vedtaget en plan, hvor målet i stedet var at sænke Danmarks udslip af CO2 med måske 90 procent inden 2050.

»På den måde havde man eksempelvis fået problemerne med CO2-udledning fra landbruget med. Det ser man ikke på, når man udelukkende fokuserer på at blive fri af fossile brændsler,« siger Thomas Færgeman.

Men hvad nytter det, at vi bliver fossilfri, når vi hvert år importerer for mia. kroner biler, teknologi, fødevarer osv., der produceres under stærkt klimabelastende forhold i andre lande?

»Ser vi på danskernes officielle udledning af drivhusgasser, så ligger vi på 11-12 tons pr. år pr. dansker. Men medregner vi vores forbrug af alt det, der produceres ude omkring i verden, så ender vores udledning på 18-19 ton,« siger Thomas Færgeman, der fortsætter regnestykket:

»Og det skal ses i lyset af, at FN’s klimapanel har udregnet, at vi skal ned på gennemsnitligt to tons CO2 udledning pr. indbygger i verden – og med ni mia. mennesker i 2050, hvoraf rigtig mange kommer til at forbruge meget mere end i dag, så bliver det en meget svær øvelse,« siger Thomas Færgeman.

Søren Dyck-Madsen er helt enig.

»Vores import er ikke tænkt ind. Strategien handler udelukkende om danske forhold, men det er et område, hvor der er nødt til at ske noget,« siger han.

»Det er problematisk, at vi ser snævert på energi og ikke mere bredt på vores ressourceforbrug. Det er så at sige den nemme opgave, vi løser. Vores ressourceforbrug og vores import og dermed den samlede klimabelastning, de skaber, er langt sværere spørgsmål, som vi er nødt til at tage fat på,« siger Søren Dyck-Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu