Læsetid: 5 min.

Danmarks små øer går forrest i den store omstilling

Danmark skal være fri af fossile brændsler senest i 2050. Men længe inden vil en lang række af de danske øer på eget lokalt initiativ være grønne og fossilfri. De er de danske frontløbere i den grønne omstilling
Danmark skal være fri af fossile brændsler senest i 2050. Men længe inden vil en lang række af de danske øer på eget lokalt initiativ være grønne og fossilfri. De er de danske frontløbere i den grønne omstilling

Esben Nielsen

15. juni 2013

Vi tror på, at vi er en del af historien om at gøre verden til et smartere sted,« siger Fredrik Romberg.

Fredrik Romberg kommer fra Sverige, men det er Bornholm, han taler om. Her står han i spidsen for Business Center Bornholm, der, som navnet angiver, har til formål at promovere øens erhvervsliv. Og det er blevet meget nemmere, efter at Bornholm for godt fem år siden begyndte den grønne omstilling, der siden er blevet formuleret som visionen om The Bright Green Island – den lysegrønne ø.

»Det er jo et forsøg på at sætte Bornholm på verdenskortet – at åbne et vindue til verden,« som Fredrik Romberg siger.

Og det har bornholmerne foreløbig haft succes med.

»Vores primære fokus har været på energi. Men vores vision om at være selvforsynende med bæredygtig energi i 2025 har også vist sig at være en løftestang for at tiltrække investeringer og en række andre grønne projekter til øen.«

En katalysator for innovation

Et af de projekter er Bornholms nye konferencecenter, Green Solutions House, der står klar til at modtage op til 350 konferencedeltagere i foråret i 2014. Huset bygges med inspiration fra vugge til vugge-princippet, hvor alle materialer skal kunne nedbrydes og genanvendes uden at skade miljøet og omgivelserne.

Under opførelsen er der beskæftigelse svarende til 50-60 årsværk, og når konferencecentret står færdigt, vil det beskæftige 70 fuldtidsansatte.

»Huset er et eksempel på det, der kommer ud af at have visioner og et mål om at række ud efter verden,« siger Fredrik Romberg, der samtidig gør opmærksom på den underskov af små lokale, grønne projekter, der skyder op overalt på øen.

Bornholm har sat kursen mod grøn omstilling. Øens mosteri er blevet økologisk. Landmænd og fødevareproducenter stiller om til bæredygtige brug. Fødevarefællesskaber opstår, grønne designere har stor succes, og mere end en fjerdedel af Bornholms håndværkere er siden 2011 blevet certificeret, så de kan rådgive og udføre miljørigtige løsninger for øens knap 20.000 husstande.

Men selve rygraden i den bornholmske omstilling er det store internationale laboratorium kaldet Smart Grid eller Ecogrid – det intelligente elnet.

Det er et projekt, som med deltagelse fra 15 forskellige europæiske virksomheder – herunder Siemens, IBM, Energinet.dk og Bornholms eget kraftværk, Østkraft – skal vise, at fremtidens elnet på intelligent vis kan rumme de enorme mængder vedvarende energi, der vil blive produceret, og samtidig sørge for, at energien udnyttes, når den er der – det vil sige, når vinden blæser mest.

Bornholm i top-100

Bornholm udgør knap én procent af Danmarks befolkning og forbruger energi svarende til én procent. Samtidig er Bornholm koblet til resten af det europæiske forsyningsnet med et enkelt kabel – via Sverige – så der nemt kan lukkes ned for udefrakommende energi, når der skal køres test i et lukket kredsløb.

»På alle måder er vi én procent af Danmark. Og det gør os perfekte som case, fordi det er nemt at beregne behov og effekter i forhold til hele landet,« siger Fredrik Romberg.

Lidt mere end halvdelen af Bornholms energiforbrug dækkes i dag af vedvarende energi, hvoraf langt det meste kommer fra vind. Inden 2025 skal al energi være vedvarende. Som andre steder, hvor vedvarende energi fylder mere og mere i forhold til kul, gas og olie, øges presset på det eksisterende elnet, der mange steder vil bryde sammen, hvis ikke forbruget af strøm gøres mere fleksibelt. Samtidig er problemet med vedvarende energi, at den er svær af lagre og derfor går tabt, hvis ikke energien bruges, når den produceres i systemet.

Derfor skal bornholmerne vise resten af verden, hvordan intelligente elmålere kan styre forbruget af strøm, således at eksempelvis elbilen, køleanlægget eller vaskemaskinen selv begynder at forbruge energi, når der er meget og dermed billig strøm i nettet. Omvendt finder apparaterne sammen med elmåleren også selv ud af at koble fra igen, hvis nettet er på vej mod spidsbelastning.

Smart Grid-projektet, der involverer flere tusinde bornholmske husstande og virksomheder, har et budget på 170 mio. kroner, hvoraf lidt mere end halvdelen kommer fra EU.

Under sidste års store bæredygtighedskonference Rio+20 i Brasilien, blev projektet sat på Sustania top-100-listen over de hundrede vigtigste bæredygtighedsprojekter i verden.

Lokalt engagement

Bornholm er imidlertid hverken den første eller eneste danske ø, der markerer sig som frontløber i den grønne omstilling. Samsø, Ærø, Fur og Fejø har alle iværksat egne lokalplaner for en grøn omstilling. Alle steder er omstillingen drevet frem af et folkeligt engagement.

På Bornholm er Fredrik Romberg klar over, at den folkelige opbakning ikke blot er en fordel, men en betingelse for succes. På Bornholm lader de lokale politikere sig derfor løbende rådgive af borgernes egen tænketank kaldet Vores Bornholm, hvor mere end 900 lokale ildsjæle bidrager til nytænkning og innovation i forhold til øens muligheder og fremtid.

For ligesom andre danske øer i færd med omstilling er råmaterialet de lokale borgere, deres engagement og ideer.

»Ja, det er en proces, der minder om den, der er foregået på Samsø. Men vi har også søgt inspiration i blandt andet Sønderborgs Project Zero,« siger Fredrik Romberg, der understreger, at selvom det nu går rigtig stærkt på Bornholm, så er det er aldrig problemfritat nytænke:

»Alle har jo en mening om The bright green island – og jeg tror, at der i starten var ligeså mange forskellige meninger, som der er borgere. Men jeg synes, at vi oplever en rigtig god og fortsat større opbakning, i takt med at folk begynder at se, at alle kan bidrage, og at der også er fordele for dem,« siger Fredrik Romberg og understreger, at det er den fælles tanke, der gør omstillingen mulig.

»Jeg er sikker på, at havde vi ikke haft en klar vision, så var det aldrig blevet til noget. Det starter altid med en vision.«

Eller som bornholmerne selv har formuleret det:

»Mange tror, at teknologi, design og kreativitet hører de store byer til. At store udfordringer skal løses af store firmaer i store kontorer. Som en lille ø har vi besluttet at modbevise den tese: Innovation, løsninger og udvikling kan finde sted hvor som helst, når som helst og af hvem som helst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu