Læsetid 7 min.

’Vi vil generobre magten over vores eget liv’

På Djursland praktiserer 100 mennesker omstilling som daglig livsform. Fri af gæld og markedets pres bevæger de sig mod en bæredygtig økonomi med plads til at leve og tænke sig om. Og borgmesteren bakker op. Velkommen til Friland
I Friland ved Djursland bygger folk selv og det er ikke tilladt at stifte gæld.

I Friland ved Djursland bygger folk selv og det er ikke tilladt at stifte gæld.

Lukas Wassberg
15. juni 2013

De kom for 11 år siden med deres planer om huse bygget af ler, halm, muslingeskaller, gamle aviser og mange skæve vinkler. I alt 25 voksne og otte børn. Der var udbredt lokal skepsis, men kommunen sagde ja, og tilflytterne gik i gang.

I dag er de over 100, i færd med at udvide med nye huse, en elementfabrik og en gourmetrestaurant baseret på lokalt producerede råvarer. Og nu vil kommunen gerne have mere. For eksempel projektet med at omlægge det store kommunale græsareal til en lille offentlig park beplantet med nøddehegn, frugttræer og bærbuske – ’spiselige kvaliteter’ som det hedder i projektbeskrivelsen – og med får til græsning, det hele flankeret af et moderne anlæg for ’spontanidræt’ med skatepark, basketbane, parkouranlæg m.m.

»Det er aktive folk, som vi i lokalsamfundet kan lære meget af,« siger borgmesteren.

Det er økolandsbyen Friland i den lille by Feldballe i Syddjurs Kommune på Djursland. Et lille led i den store omstilling til en ny økonomi og en anden måde at leve på.

»Man siger, vi skal have mere vækst, men der er ingen, der ved hvorfor. Vi skal bare. To procent årlig vækst betyder en fordobling af vores velstand om 35 år – hvorfor pokker skal vi det?« spørger Steen Møller.

Det var ham – vendelbo så det kan høres, tidligere højskoleforstander og økologisk landmand – der i 2001 sammen med Dorthea Arnfred og Anton Gammelgård formulerede tankerne bag Friland, efterlyste interesserede deltagere, fandt en velvillig kommune og fik DR med som offentlighedens nysgerrige øje på det grænseoverskridende eksperiment.

Vi suser forbi målet

Det handler nu som dengang om at genvinde den magt over egen tilværelse, som Steen Møller og de andre synes, staten og markedet har overtaget. Og i samme ombæring at skabe en bæredygtig livsform, der ikke tærer på sit eget naturgrundlag.

»Vi har i civilsamfundet stille og roligt mistet fodfæste og råderum,« siger Steen Møller, der sidder i Ravnen, Frilands store flotte fælleshus, der som de fleste andre huse i den lille landsby er bygget af beboerne selv af ler og halm over en solid trækonstruktion.

Byggematerialerne afspejler grundtanken bag Friland: Hvis man skal kunne styre sit eget liv, så må man ikke være gældsat og afhængig.

»For at kunne flytte til Friland og bygge hus her, skal man være gældfri. Man kan ikke optage kreditforeningslån til huset,« siger Steen Møller.

Gælden – lån og renter – er det, der presser mennesker til at arbejde for meget.

»Tilbage i 1975 kunne man selv spare op til en gård. Den kostede 100.-400.000 kr. Det kan man ikke med dagens værdistigninger, og derfor må man låne, sætte sig i gæld. Og så ryger friheden.«

»Det hele er blevet til arbejde og økonomi. Der køres hårdt på, for at vi skal være produktive, rationelle og målrettede. Historisk har det godt nok sikret os overlevelse, men man kan ikke overleve dobbelt så godt ved at forbruge dobbelt så meget. Vi har fået så meget fart på, at vi suser forbi målet.«

Og eftersom afdrag og renter skal betales og arbejdet derfor passes, må vi opgive at tage os af vore egne børn, lave vor egen mad, vaske op og gøre rent i vore egne boliger. Opgaver vi så i stedet betaler os fra – over skatten eller i form af udgifter til fastfood, hushjælp og maskiner – hvorfor vi må arbejde endnu mere.

»Toget kører i dag så hurtigt, at det ikke giver mening at se ud ad vinduet. Derfor sætter vi os i stedet foran fjernsynet, når vi kommer trætte hjem fra arbejde. Og falder i søvn. Energien og skaberkraften suges ud af os,« siger Steen Møller.

Af samme grund har han ikke set fjernsyn i mange år. Og halvdelen af beboerne i Friland har ikke tv.

Én dag om ugen

Når man ikke må sætte sig i gæld for ikke at blive trælbundet, må man bo billigt. Det er blandt andet derfor, at folk i Friland bygger selv og af billige materialer. Samt bygger velisolerede boliger, ofte suppleret med energiforsyning fra solceller og opvarmet af miljøvenlige ovne, så energiregningen bliver lav. Og etablerer egen spildevandsrensning, så vandforbruget bliver lavt. Og har drivhuse eller køkkenhaver, så regningen til mad bliver mindre.

»Jeg arbejder kun for penge én dag om ugen, det er nok,« siger Frilandspioneren, hvis totale årlige boligudgift, ejendomsskat m.m. inklusive, er på 12.000 kr.

»Resten af tiden har jeg helvedes travlt,« griner han. For at leve i økolandsbyen kræver masser af arbejde, også hårdt arbejde. Der skal bygges husene, dyrkes grøntsagerne, udvikles energisystemer osv. Men man arbejder for sig selv. Man har generobret magten over eget liv.

Nogle i Friland har bygget hus på et par uger, andre er efter fem år endnu ikke færdige. Man tager selv ansvar for tempoet og livsindholdet. Øver sig i at finde værdi i processen og hverdagen frem for bare fokusere på målet.

Bæredygtigheden

Friland vil heller ikke stifte gæld i forhold til miljøet. Det betyder, at man ikke vil belaste med forurening eller tære på begrænsede ressourcer. Ambitionen – der også omfatter ethvert nyt hus – er at blive affaldsfri. Det kniber endnu lidt med det faste affald, som kommer til landsbyen i form af for eksempel emballager fra indkøb. Men når det gælder spildevandet, har Friland nået målet.

I Steen Møllers eget hus føres det grå spildevand fra badeværelset ud under det store drivhus, hvor et sindrigt rensningssystem sørger for, at vandet kan optages af planterne – agurkerne lever bogstaveligt talt af vand og næringsstoffer fra husstandens udledninger. Stofkredsløbet er lukket, vugge til vugge.

Steen Møller vurderer, at det samlede ressourceforbrug i et hus og en tilværelse som hans er blot 20 procent af gennemsnitsdanskerens.

I et af de nyeste huse i Friland bor Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb, og det har bæredygtigheden helt i centrum.

»Vores hus er designet off-grid – det betyder, at vi ikke er koblet på elnettet. Vi har ikke noget køleskab eller andet, der kræver meget strøm. Derimod har vi et lille solcelleanlæg, og så har vi bygget et koldrum på husets nordlige side, som fungerer som et stort køleskab,« fortæller Karoline Nolsø Aaen. Hun er biolog og har, ligesom sin samlever, permakulturcertifikat.

»Permakultur er et helhedstænkende designsystem, hvor man via logisk design af sit hjem og sin have kan minimere energiforbruget. Man kan kalde det, hvad man vil – i praksis betyder det, at vi har et minimalt forbrug af fossile brændsler.«

Parret går efter at blive selvforsynende med rodfrugter, grønt, kød, bær og nødder fra deres økologiske have.

»Vi har startet en lille planteskole med især flerårige grøntsager og spiselige planter egnet til de danske breddegrader, og så holder vi kurser i havedyrkning. At vise det gode eksempel i praksis er den bedste måde.«

Karoline Nolsø Aaen skal blandt andet levere råvarer til Fremtiden Hus, det nye projekt i Friland, hvor man vil demonstrere, at halmhuse ikke behøver være selvbyggerhuse, men kan laves som elementbyggeri med halmelementer fra den lille fabrik, Steen Møller og andre netop nu er ved at opbygge.

»Fremtidens Hus skal illustrere alle aspekter af bæredygtighed. Foruden valget af byggematerialer betyder det, at forbrugsvandet recirkuleres, at varmen kommer fra en skorstensfri ovn uden partikelforurening, og at der anlægges en økologisk have og på første sal et drivhus, der skal danne ramme om en restaurant i huset,« fortæller Frilandbeboeren Rikke Overgaard.

Hun er forsker ved Cognitive Neuroscience Research Unit i Aarhus, men også primus motor bag Frilands restaurantprojekt.

»I dagtimerne skal det være café og i aftentimerne vegetarisk gourmetrestaurant baseret på økologiske råvarer produceret lokalt, både fra vor egen have og drivhus, men også af andre producenter i området,« siger Rikke Overgaard.

Restauranten, som hun håber kan åbne om et års tid med en førsteklasses kok og plads til 50 mennesker inden døre, skal være et vindue til bæredygtigheden for gæsterne.

»Her skal ikke mases noget ned over hovedet på folk. Bæredygtigheden skal være usynligt til stede overalt, og man skal som gæst kunne spørge ind til det, hvis man har lyst,« siger Rikke Overgaard.

Fremtidens Hus og restauranten har fået godt en kvart million i støtte fra Syddjurs Kommune. Ét udtryk for at kommunen har taget eksperimentet i økolandsbyen til sig.

»Vi er glade for Friland og arbejder sammen med dem for at give dem de muligheder, de har brug for i planlægningen,« siger borgmester Kirstine Balle (SF). »Frilandsfolkene er en inspiration for mange mennesker, som kan plukke af deres ideer om bæredygtighed – både miljømæssigt, økonomisk og socialt.«

Syddjurs Kommune har høje ambitioner om at blive grøn og bæredygtig, siger borgmesteren:

»Det er et spor, vi vil forfølge, og vi kan lære meget af Friland om, hvordan man kan komme videre.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Mads Algreen Torp
    Mads Algreen Torp
  • Brugerbillede for Andreas Trägårdh
    Andreas Trägårdh
  • Brugerbillede for Lars A. Bruun
    Lars A. Bruun
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for John Hansen
    John Hansen
  • Brugerbillede for Lars Knudsen
    Lars Knudsen
  • Brugerbillede for Kim Øverup
    Kim Øverup
Ervin Lazar, Mads Algreen Torp, Andreas Trägårdh, Lars A. Bruun, Steffen Gliese, randi christiansen, John Hansen, Lars Knudsen og Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Hansen

Ikke for at strø malurt i bægeret, men det kniber altså også lidt for nogle med at tage den offentlige transport og blive uafhængig af co2 belastende kødproduktion -og spisning af kødprodukter. Venlig hilsen En god nabo

Brugerbillede for Lars Kristensen
Lars Kristensen

Vi skal ikke generobre magten til vort liv, vi skal befri vort liv fra magten og give vort liv friheden tilbage.

Den eneste måde, hvorpå vi kan ændre vort liv, det er ved IKKE at hige efter en magt, men derimod at finde tilbage til livets frie vilje, fordi friheden indeholder ansvaret for livet i sig.

Det eneste magten har magt over - er døden, for det eneste magt fremviser er død og ødelæggelse.

Forskellen på frihed og magt er skarp - KNIV SKARP - for den der har fået friheden, har faktisk fået friheden til at tage magten.

Friheden er livets største ansvar, for ved at du får friheden, får du også friheden til at tage magten, hvorved at du også fratager dem der gav dig friheden, deres frihed til fremover at give dig friheden.

Når du taget magten, mistet du friheden.

Derfor skal vi ikke generobre magten over vort liv, men derimod give vort liv friheden tilbage.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Forbrugersamfundet uden omtanke for dets grundlag fik efter krigens rædsler lov at tage magten over menneskers hverdag. Nu er følgevirkningerne så tydelige at flere omsider forstår nødvendigheden af en permakulturel tilgang til vort økolgiske aftryk. Tak for det Friland - jeg vil også være med.