Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund

19. august indleder DR og Information jagten på de omstillingsprojekter, der viser os vejen til et bæredygtigt samfund. I ‘Hvad gør vi nu?‘ hylder vi de fællesskaber, der bygger byhaver, laver delebilskoncept, mindsker madspild og mange flere fremragende projekter, som vi andre kan og gerne vil lære af.
15. juni 2013

Vi tærer langsomt på klodens ressourcer og bidrager til den globale opvarmning, så hvad gør vi nu? Vi ved, at det vil få store konsekvenser, men alligevel er der endnu ikke global politisk enighed om, hvem der har ansvaret for at skrue ned, og hvordan vi skal stille om til et mere bæredygtigt samfund.

Vi kan ikke længere deponere ansvaret hos politikerne. Det kan virke stort og uoverskueligt, men det hele starter og slutter med os selv. 

Heldigvis er der mange borgere, virksomheder og lokale fællesskaber, der allerede er i gang med omstillingen. Dem kan vi lære af. Derfor starter DR og Dagbladet Information den 19. august 2013 kampagnen ‘Hvad gør vi nu?‘, hvor vi leder efter de ni bedste omstillingsprojekter i landet – et fra hvert af P4’s ni distrikter.

‘Hvad gør vi nu?‘ er for jer, der er handler nu! Det er for jer, der bygger byhaver og bistader og hjælper andre til at følge trop. Det er for de lokale fællesskaber, der sænker forbruget ved at bytte sig til en ny støvsuger, og jer der har lavet et delebilskoncept. Det er for de projekter, hvor virksomheder bruger hinandens restprodukter for at få en mere bæredygtig produktion. Og så er det for de kommuner, der engagerer borgere og virksomheder til at sænke deres CO2-aftryk i omstillingen til en grønnere økonomi.

Vil I være med til at fortælle os om jeres projekt og være med til at inspirere andre til omstilling? Så del jeres omstillingsprojekt med os på voresomstilling.dk, hvor vi fra den 19. august bygger Danmarks største samling af inspirerende omstillingsprojekter.

I deltager samtidig i konkurrencen om at blive en af de ni vindere af DR og Dagbladet Informations konkurrence. Vinderne bliver alle præsenteret på P4, i Dagbladet Information og i Danmarks Store Omstillingsguide. Vær med til at vise os vejen til et bæredygtigt samfund, vi har lyst til at leve i.

KONKURRENCEN

‘Hvad gør vi nu?‘ er for alle de engagerede danskere og deres projekter, der bidrager og inspirerer andre til bæredygtig omstilling. Det er de konkrete projekter, vi gerne vil have jer til at dele med os andre på hjemmesiden voresomstilling.dk, så inspirerende projekter fra Sønderborg og Bornholm kan leve videre i Esbjerg, Rødovre og Aalborg.

Hvordan deltager man?

I midten af august lancerer vi hjemmesiden voresomstilling.dk, hvor vi opfordrer alle til at dele deres omstillingsprojekter med resten af Danmark. Her kan I fortælle om jeres projekt, og rådgive andre omstillingsfolk i hvad de bør gøre, hvis de vil føre konceptet videre et andet sted. Det handler om at hjælpe hinanden, så endnu flere kan bidrage til, at vi får et mere bæredygtigt samfund.

Kan man være med, selvom man ikke er en del af et omstillingsprojekt?

På voresomstilling.dk kan projekterne efterspørge frivillige, samarbejdspartnere eller bare gode ideer til at komme videre. Lokale ildsjæle kan også finde de projekter, der har brug for en hånd til at tage det næste skridt.

Du kan også være med til at støtte dine favoritter og deres kamp for at vinde ved at stemme på dem. Din stemme indgår i dommernes votering.

Hvad kiggerne dommerne efter?

I hvert af P4s ni distrikter indstiller et omstillingspanel af faglige eksperter tre projekter, der videregives til dommerne. De 27 finalister præsenteres på P4 og herefter skal dommerkomiteen udvælge ni vinderprojekter, der skal udgøre Danmarks Store Omstillingsguide.

Når omstillingspanelet og dommerne skal vurdere de mange projekter og beslutte hvilke ni projekter, der fortjener en plads i Danmarks Store Omstillingsguide, er der fire spørgsmål, de leder efter svar på:

  1. Er det til gavn for fællesskabet? I hvor høj grad er projektet forankret og udbredt i et fællesskab eller i samarbejde med borgere, lokale virksomheder, organisationer, myndigheder m.m.
  2. Er det en del af et samfund, vi gerne vil leve i? I hvor høj grad er projektet nyskabende og inspirerende for det bæredygtige samfund, vi gerne vil leve i?
  3. Kan det spredes? Hvor nemt er det for andre fra Svendborg til Kina at tage projektets ideer til sig og føre dem ud i livet?
  4. Hjælper det overhovedet? Hvis projektet vinder stor udbredelse, hvor stor en effekt vil det have på at løse det problem, det ønsker at løse?

Hvad vinder man?

De ni vindere får en plads i Danmarks store Omstillingsguide, der bliver filmatiseret, dokumenteret og præsenteret for hele landet som de bedste omstillingsprojekter, der viser vejen til et bæredygtigt samfund, vi har lyst til at leve i.

Hvad sker der med projekterne efter konkurrencen?

Konkurrencen er kun første skridt mod et mere bæredygtigt samfund. Når de ni vindere er kåret i september, fortsætter voresomstilling.dk som Danmarks største samlingssted for omstillingsprojekter. I kan stadig dele jeres projekter med alle os andre, og projektmagere kan stadig lede efter inspiration til deres egne drømme.

FÅ VORES NYHEDSBREV

Allerede nu kan du på klikke ind på voresomstilling.dk og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så holder vi dig opdateret og fortæller dig, når du kan dele dit projekt og gå på jagt efter ny inspiration.

DOMMERKOMITÉ

Dommerkomité kårer i uge 37 de ni bedste omstillingsprojekter, der skal udgøre Danmarks Store Omstillingsguide. I komiteen sidder:

Connie Hedegaard, EU's klimakommissær

Connie Hedegaard har gennem sin karriere bevæget sig mellem journalistik og politik. Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti første gang i 1984 og fra 2004-2009 var hun først miljøminister og sidenhen klima- og energiminister, inden hun blev udpeget som EU’s Klimakommissær. Connie Hedegaard udgav  i 2008 bogen ‘Da klimaet blev hot‘, hvor hun i forordet skriver:

»Personligt både håber og tror jeg, at klimadebatten kommer til at fungere som overligger for et paradigmeskift. Et skift hvor mennesker i modsætning til de sidste mange års fokus på forbrug, forbrug, forbrug begynder at få øjnene op for at vi er forpligtet på andet end os selv her og nu.«

Christine Feldthaus, TV-vært og livsstilsekspert

Christine Feldthaus kendt som livsstilsekspert og TV-vært efter hun har medvirket i programmet ‘Kender Du Typen‘ på DR1, og senest har været aktuel med programmet ‘So F***ing Special‘. Hun har længe været engageret i klimadebatten og udgav i 2008 bogen ‘Feldthaus skruer ned – en dagbog om at spare på miljøet‘, hvor hun introducerer sit eget engagement med disse ord:

»Jeg ville helst ikke have, at min søn en dag skal kunne stå og anklage mig for at have været en svinemikkel, der havde siddet med hænderne i miljøskødet og tænkt: ‘Det går sgu nok. Lortet brænder ikke sammen, mens jeg lever.‘ Nu skulle piben have en anden lyd.«

Emil Urhammer, Omstilling Nu

Emil Urhammer er en af den nye generations klimaforkæmpere. Emil arbejder inden for feltet økologisk økonomi, og har siden 1. maj 2013 været ph.d.-studerende på Aalborg Universitet i København. Emil Urhammer er aktiv i netværket ‘Omstilling Nu‘, hvor 50 unge har formuleret et opråb til landets folkevalgte politikere med krav om handling. I appellen skriver de:

»Udfordringerne er mange og store. Vi kender langt fra alle svarene. Men vi har viljen og kræfterne til at blive del af omstillingen. Vi har oven i købet fornemmelsen af, at det vil blive livgivende, spændende og sjovt. Vi tror på Danmark som foregangsland – et laboratorium, hvor vi lader os inspirere af hinanden og inspirerer andre.«

‘Hvad gør vi nu?‘ er et samarbejde mellem DR og Dagbladet Information med støtte fra Velux Fonden

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Information var til Folkemødet på Bornholm, hvor der blev sparket nyt liv i omstillingen til det bæredygtige samfund. Vi allierede os med en redaktion fra Rødding Højskole og gik på jagt efter omstillingsløsninger fra politikere, organisationer, virksomheder og folket. Læs resultatet her i journalen

Den grønne omstilling bryder frem nedefra

Information var til Folkemødet på Bornholm, hvor der blev sparket nyt liv i omstillingen til det bæredygtige samfund. Vi allierede os med en redaktion fra Rødding Højskole og gik på jagt efter omstillingsløsninger fra politikere, organisationer, virksomheder og folket. Læs resultatet her i journalen

Tidsplan

15. juni: ‘Hvad gør vi nu?‘ præsenteres på Folkemødet på Bornholm, der er årets store politiske festival.

Uge 34-35: Vi inviterer alle til at dele deres projekter på voresomstilling.dk, der går i luften den 19. august. Så deltager I samtidig i konkurrencen om at komme med i Danmarks Store Omstillingsguide. Seneste frist for tilmelding er søndag den 1. september kl. 24.00.

Uge 36: Omstillingspanelet sorterer i projekterne ud fra deres faglige ekspertise og udvælger tre projekter fra hvert af P4s ni distrikter

Uge 37: Projekterne præsenteres i P4 og på www.voresomstilling.dk. Herefter voterer dommerne og kårer en vinder fra hvert distrikt. De ni vinderprojekter præsenteres på DR.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Så længe vi - på politisk plan - går rundt med en forskruet forestilling om "fuld beskæftigelse", uagtet at moderne produktionsmetoder fornuftigvis indebærer, at vi ikke behøver at arbejde nær så meget i forbindelse med produktion af varer og tjenesteydelser som førhen, så vil vores afhængighed af kontinuerligt øget vækst stadig væk være der uanset nok så mange gode og velmente græsropdsinitiativer.
Og det er dette krav (i forbindelse med gældskrisen også), sammen med "tyrkertroen" på de anerkendte økonomiske eksperter, der p.t. er klodens essentielle hovedproblem.
Det, der skal til, er en realøkonomisk husholdningsøkonomi baseret på økosfærens reelle bæredygtighed og med menneskelig trivsel i centrum i stedet for materielt forbrug.

Brugerbillede for Britta Hansen

Meget berettiget kommentar vedrørende de dybdegående forudsætninger for vækstvanviddet, Søren Blaabjerg!

Jeg mener, der må arbejdes ud fra forskellige afsæt. Og grøn omstilling er et af dem.

Der er også tale om en mental vækst- og læringsproces, som også hos den enkelte kan medføre krav om generelle ændringer og mindre vækst og give sig udtryk på stemmesedlerne.

Og, som hos mig selv, at prioriteringerne ændres. Efter i et godt rum tid at have samlet al folie, plastik, metal etc. og jævnligt kørt det til genbrugspladsen, er min forargelse over indpakkede madvarer ved at nå bristepunktet. Selv om det så betyder, at jeg ofte må fravælge øko-varer, fortrækker jeg nu tit grøntsager, der slet ikke er indpakket for at mindske plastik-vanviddet. Og sådan føjes det ene til det andet.

Men naturligvis er også jeg bekymret for, at tiden løber fra os, og at det kræver flere grundlæggende samfundsmæssige ændringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Bagefter som Danmark har for vane. Dette initiativ minder meget om EUs kampagne "A world you like with a climate you like". På dansk: http://world-you-like.europa.eu/da/ -

Min personlige motivation er begrænset af modviljen mod at blive til grin ved at prøve at følge nogle råd uden at følge alle, blot for at erfare, at det slet ikke var meningen, de skulle føres ud i livet. Alle mine lamper fik elsparepærer for flere år siden, madspild undgår jeg så vidt muligt, fordi det er for dyrt at købe mad til skraldespanden. Affald håndteres efter kommunens anvisninger. Langt de fleste el. alle rejser foregår nu med tog el. bus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Godt initiativ - Et forsøg der kan fremme indsatsen for miljøet ud over det den enkelte kan bidrage med hjemme. Vi kan alle indføre kødløse dage, tage cyklen til bageren, spare på emballage og minimere madspild i eget køkken, vand og elforbrug. Det er fint nok. Det spændende er at initiativet kan brede sig ud og skabe sociale fællesskaber på tværs af diverse skel i befolkningen. Er det først etableret vil det kunne brede sig langt mere effektivt. De fleste vil kunne se fornuften i det og det taler også til følelserne, så det kunne jo sagtens gå hen og blive en vindersag. Og hvis man skal flytte folk så sker det langt mere effektivt hvis man får skabt nogle sociale fællesskaber. Årsagen er at folk opfører sig anderledes i flokke end som enkelte individer. Holdninger bliver ikke til ud af den blå luft.

Læg mærke til hvordan genbrug er kommet på mode - og det er ikke kun hos absolut fattigrøve det er hip - I går så jeg et indslag om genbrug i Frelsens Hær. Her var to ansatte - den ene syerske den anden muligvis tøjdesigner. Tøj de ikke kunne genbruge direkte fik nyt liv ved at blive syet om til ny, unik beklædning, tasker m.m. Et andet indslag for få dage siden drejede sig om at bytte tøj. Entreen bestod i minimum et stykke tøj man var træt af men som sagtens kunne bruges. De to opfindere var særdeles hippe og ved at stille sig op i aftenprogrammet signalerede de at bytte og genbrug er in til hele det sociale lag de repræsenterer. Det er en særdeles effektiv måde at sælge varen på.
Der var også i regionalprogrammet en historie om en landsby der ikke vil dø. Beboerne holdt en to dages festival for at fejre at de havde købt den nedlagte skole i fællesskab og omdannet den til bl.a. cafe, genbrugsbutik m.v. Det er let at forestille sig hvordan den kan blive centrum for lokalt håndværk, produktion og undervisning. Jeg fik i hvert fald helt lyst til at flytte på landet.

Søren Blaabjerg
Du har ret i at politikkerne kun taler om vækst - altså økonomisk vækst - og fuld beskæftigelse, som de ser som en nødvendighed for at sikre vores velfærd. De sætter lighedstegn med flere i beskæftigelse = flere skattekroner i kassen / mindre udgifter til overførsel. De har som du rigtignok peger på overset at vi slet ikke behøver at arbejde så meget for at skabe de ting der er nødvendige for os og deres opgave bliver så at finde pengene andre steder. De er i virkeligheden bange og det eneste de kan finde ud af er åbenbart at lege strudseleg.
Men politikere er jo påvirkelige. Og selv om de har deres spindoktorer til at iscenesætte deres propaganda så de kan sælge deres forfejlede og udtjente politiske budskaber, så er de ikke upåvirkelige og det er deres spindoktorer måske heller ikke. Det gælder bare om at sælge de nye budskaber lige så godt og effektivt som de sælger deres. Vender stemningen så har vi en chance for at få en helt ny opfattelse af hvilke muligheder vi står overfor. Det tænder et lille lys i mørket.

anbefalede denne kommentar