Læsetid: 6 min.

Hvad er grøn omstilling?

Hvad er grøn omstilling? Information har spurgt fire personer, der alle er engagerede i den grønne omstilling, hvad de ser af muligheder og forhindringer, og hvad de selv gør
Jeg prøver at få EU til at sætte nogle klare mål. Det er det vigtigste, jeg kan gøre: forsøge at skabe nogle rammer på europæisk plan, også selvom alle kan se, at det er op ad bakke lige nu,’ siger klimakommissær Connie Hedegaard.

Jeg prøver at få EU til at sætte nogle klare mål. Det er det vigtigste, jeg kan gøre: forsøge at skabe nogle rammer på europæisk plan, også selvom alle kan se, at det er op ad bakke lige nu,’ siger klimakommissær Connie Hedegaard.

Jonas Skovbjerg Fogh

15. juni 2013

Connie Hedegaard: EU's Klimakommisær

– Hvad er grøn omstilling for dig?

»Vi skal grundlæggende ændre måden, vi tænker vækst på. Vækst skal være baseret på en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og energi. Vi skal have en langsigtet vision om at gøre os uafhængige af fossile brændsler. Endelig skal vi beskatte det rigtige og dermed sørge for at fremme de teknologier og løsninger, vi ønsker at basere os på.«

– Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?

»At vi forstår, at business as usual ikke er en mulighed, og at det får store konsekvenser for os mennesker, hvis vi ikke omstiller. Men selvom vi udmærket ved, at vi er nødt til at opstille meget langsigtede mål, er både medier, virksomheder og politikere fokuserede på de kortsigtede løsninger. Særligt under krisen har der været en tendens til at tænke meget kortsigtet. Vi er også nødt til at tænke på tværs af sektorer. Det nytter ikke at tale om grøn omstilling, som var den et særskilt hjørne af økonomien. Bæredygtighed skal tænkes ind centralt i økonomien. Og så skal vi selvfølgelig have borgerne med. De skal kunne se sig selv i den grønne omstilling – at det ikke er alt for omkostningsfuldt og besværligt.« 

– Hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?

»At vi har en energiaftale, der nyder bred støtte i Folketinget, og at der er en forståelse af, at der skal gennemføres en fundamental omstilling. Og så synes jeg, at det er positivt, at der virkelig er gang i omstillingen ude i kommunerne, ligesom det er positivt, at mange af vores mest succesrige virksomheder leverer i forhold til den grønne omstilling.«

– Hvilket råd vil du give politikerne?

»At bevare overblikket og tænke ud over deres egen tid og frem mod de kommende generationer. Og så skal de turde sætte mål – vi har set, at det er det eneste, der virker.« 

– Hvad gør du selv?

»Jeg prøver at få EU til at sætte nogle klare mål. Det er det vigtigste, jeg kan gøre: forsøge at skabe nogle rammer på europæisk plan, også selvom alle kan se, at det er op ad bakke lige nu.«

Nikoline Høgsgaard: Aktivist i SustaiN

– Hvad er grøn omstilling for dig?

»Jeg tror ikke, at løsningen er at fokusere på det, vi gør forkert, men at inspirere hinanden til at se de muligheder, der kunne være ved at leve anderledes. Omstillingen handler om en lang række ændringer i vores måde at tænke på, og jeg tror, at det vigtigste redskab er at visualisere reelle og attraktive alternativer.«

– Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?

»En af de største udfordringer for omstilling er at skabe tilstrækkeligt stærke samarbejder på tværs af sektorer. Vi må lære at se nye løsninger og ’kortslutte’ de steder, hvor vi har huller i dag. Det er nødvendigt, at både politikere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og græsrodsbevægelser i højere grad lærer at udnytte hinandens ressourcer.« 

– Hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?

»Jeg synes, at der er ekstremt mange positive tiltag, og jeg kunne godt tænke mig, at der blev rettet mere opmærksomhed mod de mange nytænkende lokalprojekter rundtomkring i landet, som med fordel kunne skaleres op.«

– Hvilket råd vil du give politikerne?

»Vi skal blive bedre til at markedsføre Danmark som et forgangsland. Vi har mange løsninger, projekter, teknologier og en innovativ arbejdsform, som kan inspirere andre lande. Danmark har en enestående mulighed for at fungere som pilotprojekt for fremtidens samfund, og det bør politikerne i langt højere grad bør tage alvorligt og stile efter.« 

– Hvad gør du selv?

»I SustaIN (Sustainable Initiatives Network, red.), et netværk af bæredygtige initiativer i Danmark, søger vi at motivere virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og borgere til at samarbejde om bæredygtige projekter. Vi har afholdt bæredygtighedsfestival i Aarhus, og i september kommer den til København. På sigt vil vi udbrede bæredygtighedsfestivalen til andre lande i Europa.« 

Katherine Richardson: Københavns Universitet

– Hvad er grøn omstilling for dig? 

»Vi skal justere vores efterspørgsel på klodens ressourcer til det, som den kan bære. Helt specifikt i forhold til klima deler verdens borgere et fælles atmosfærisk affaldsdepot for vores drivhusgasaffald. Når politikere siger, at vi skal holde den menneskeskabte globale opvarmning under to grader, så ved vi, præcis hvor stort det depot er. Vi ved også, at halvdelen af det depot er brugt, og vi ved, hvem der har brugt den første halvdel. Grøn omstilling i forhold til klimaet er således, at vi væsentligt – eller helt – reducerer vores anvendelse af det depot.«

– Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?

»At man ikke erkender, at der er grænser for, hvor meget man kan trække ud af klodens skrøbelige system uden at true den fine balance, der gør at Jorden i dag er beboelig for mennesker. At vi ikke korrekt prissætter de ressourcer, vi er afhængige af (f.eks.  prisen på at forurene atmosfæren, red.)« 

– Hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?

»At vi er begyndt at italesætte de begrænsninger, der er på ressourcerne, og at man eksempelvis i Danmark arbejder med en langsigtet vision om at gøre sig fri af fossile brændsler.« 

– Hvilket råd vil du give politikerne?

»De skal huske på, at mange af Danmarks mest konkurrencedygtige virksomheder netop har udviklet sig, fordi Danmark har haft en meget ambitiøs miljø- og energipolitik. At det at gå foran på et område faktisk kan give grobund for fremtidig vækst og beskæftigelse.«

– Hvad gør du selv?

»Jeg forsøger at tænke alle ressourcer som en begrænset valuta – og kun bruge det, der er behov for til at opnå den levestandard, jeg ønsker. Men jeg må indrømme, at jeg ikke giver afkald på komfort.«

Claus Stig Pedersen: Novozymes

– Hvad er grøn omstilling for dig?

»At vi får mere ud af ressourcerne – mere med mindre – og at vi går fra at basere vore økonomier på kul, gas og olie til vedvarende energi. Den grønne omstilling vil tage nogle år, og vi skal selvfølgeligt starte der, hvor det giver mest mening. Her er olien en godt bud. Den er dyr, kommer fra ikkedemokratiske lande, og danske virksomheder er langt fremme med udvikling af alternativer til olien, f.eks. avancerede biobrændstoffer lavet på halm.«

– Hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?

»I en tid med økonomisk krise er det ofte finansiering. Den grønne omstilling kræver investeringer, og lige nu er der tendens til optimering på den korte bane. Men som jeg ser det, har vi ikke noget reelt alternativ på den lange bane, så kan vi lige så godt komme i gang.

–  Hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?

»Det er positivt, hvis EU endeligt lægger faste og langsigtede rammer for, hvordan vi kommer af med vores afhængighed af olie i transporten. I øjeblikket diskuterer man, hvordan bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer for transporten skal se ud i fremtiden. Jeg håber, at andengenerationsbiobrændstoffer fremmes via iblandingskrav, og at Danmark går foran gennem etablering af dansk producerede biobrændstoffer.«

– Hvilket råd vil du give politikerne?

»Glem ikke den grønne omstilling pga. den økonomiske krise. De lande, som har løsningerne på klimaudfordringen, når vi kommer ud på den anden side af krisen, vil være dem, der kommer til at klare sig bedst.«

– Hvad gør du selv?

Jeg gør, hvad jeg kan, for i hverdagen at spare på og genanvende ressourcer som energi, vand, materiale, og jeg forsøger at påvirke mine børn til det samme – og at gøre det på en sjov måde. Det sjove er vigtigt, for det er meget mere motiverende end den løftede pegefinger. Jeg spiser mere grønt end kød og cykler til arbejde, så ofte som det er muligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Allan Christensen

Det synes som om at ”økologer” nu om dage fuldstændigt har glemt at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus man viser de vilde planter og dyr samtidig med at man bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan opleve, at de besidder et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til undren og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

Allan Christensen

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vores efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Allan Christensen

Skulle det mod forventning vise sig at de kemiske sprøjtemidler ikke har kunnet bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, menneskene og livet på denne klode så intens at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede, forudsat – selvfølgelig – at menneskeheden ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.