Pesticider nødvendige hvis vi skal brødføde ni milliarder i 2050

870 millioner mennesker er i dag kronisk underernærede. Det tal kan meget vel blive højere i de kommende generationer, hvis det ikke i løbet af de næste 37 år lykkes at øge og optimere fødevareproduktionen med 60 pct., vurderer FN’s fødevareorganisation FAO.

En voldsom forøgelse, men ikke umuligt, mener Niels Bjerre, productmanager i Bayer Cropscience. 

»Jeg tror det er realistisk, at nå målet på 60 %, hvis alle teknikker og parametre tages i brug. Vi skal have mindre spild i produktionen, men produktionen skal også øges per dyrket arealenhed, ellers skal nye dyrkningsarealer tages i brug, og det er den forkerte vej at gå,« fortæller han fra Folkemødet på Bornholm.

Det er ganske enkelt ikke muligt at opdyrke flere arealer, da det vil skade miljøet, vurderer Niels Bjerre. Han peger i stedet på øget brug af pesticider i u-landene, som kan sikre en højere udnyttelse af jorden. Det vil samtidig reducere fødevarespild under produktionen, da fødevarerne vil være mere modstandsdygtige mod insekter og bakterieangreb.

Reducer madspildet 

I Dansk Røde Kors anerkender man, at flere pesticider kan være en nødvendighed, hvis vi skal optimere udbyttet af de dyrkede arealer. I 2050 vil ørkenspredning og klimaforandringer reducere de dyrkbare arealer med en tredjedel, så vi har ikke råd til at fødevarer går tabt i produktionen.

»Der er rigtig meget madspild i, at man ikke får sprøjtet mod insekter og bakterier, og at man ikke har ordentlige oplagrings- og transportmuligheder fra produktion til konsumption. En tredjedel af al fødevareproduktion i verden i dag bliver spildt, fordi den enten rådner væk eller fordi, vi køber noget, som vi ikke spiser og derfor smider ud,« fortæller Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Dermed peger han også på de problemer de vestlige landes skaber, når vi hvert år smider enorme mængder mad ud af vinduet. Reduceret madspild og bedre produktionsforhold for landmændende i u-landene er derfor en vigtig forudsætning for, at målet om en forøgelse på 60 pct. af verdens fødevareproduktion kan opnås, erkender generalsekretæren.

»Derfor er det ikke kun et spørgsmål om at øge produktion af mad, men også at reducere hvor meget vi faktisk spilder i dag«, siger Anders Ladekarl og peger på at mindre madspild også skåner miljøet, fordi det mindsker behovet for yderligere dyrkning.

Forsigtig optimisme 

Konsekvenserne af den truende fødevaremangel er åbenlyse. Hvis vi ikke når målet, vil det ifølge Anders Ladekarl betyde øget sult i områder, som allerede i dag er hårdt ramt af underernæring. Det gælder områder som Sub-Sahara, Afrika, Kina og Indien. De dystre udsigter til trods, så spirer optimismen alligevel.

»Jeg er optimistisk, for siden 1990, er der sket det, at der er færre, der sulter til trods for, at der er kommet flere mennesker, så det kan lade sig gøre, men det kræver en bevidst indsats, som skal være enormt stor«, siger Anders Ladekarl.

Information er draget til Folkemødet på Bornholm, hvor der bliver sparket nyt liv i omstillingen til det bæredygtige samfund. Vi har allieret os med en redaktion fra Rødding Højskole, og sammen jagter vi de omstillingsløsninger politikere, organisationer, virksomheder og folket her præsenterer. Følg med på journalen