Kan et land have økonomisk vækst, uden at det gør livet bedre eller samfundet mere velfungerende? Og kan man øge livskvaliteten, uden at der nødvendigvis er økonomisk vækst i et samfund?
Ja, mener de to tyske professorer Hans Diefenbacher og Roland Zieschank, der igennem de sidste fire år har målt og vejet det tyske samfund for at finde ud af, om det i virkeligheden går godt eller skidt i den europæiske stormagt.
Deres udgangspunkt er, at det overvældende og ensidige politiske fokus på vækst i bruttonationalproduktet, BNP, afsporer debatten om, hvilket samfund borgerne ønsker at udvikle. De vil genintroducere fokus på det gode liv, på social udvikling og på miljøet – og så vil de have medregnet både de positive og negative konsekvenser af økonomisk vækst.
I et samarbejde mellem Freie Universität i Berlin og det tyske miljøministerium har Hans Diefenbacher og Roland Zieschank derfor udviklet et nyt velfærdsindeks, der fokuserer på andre faktorer end de makroøkonomiske, når et lands udvikling skal måles og vejes.
Udvikling og vækst
–Hvorfor har vi brug for en anden metode til at måle velstand eller velfærd? Hvad er tanken bag jeres arbejde?
»Gennem de seneste 25-30 år har politikere og medier været ekstremt fokuserede på vækst i BNP som metode til at måle et lands udvikling. Og vi er ikke enige i, at det er en god metode til at måle, hvordan et samfund har det,« siger Hans Diefenbacher.
Han mener, at det giver et meget ensidigt og ufuldstændigt billede kun at se på vækst i økonomien uden at medregne konsekvenserne af samme økonomiske udvikling.»Problemet er, at BNP hverken tager højde for et samfunds sociale udvikling – altså hvor lige eller ulige et samfund er – eller hvordan ressourcerne fordeles. Og endnu vigtigere:eftersom vækst i BNP ikke tager højde for forbrug af naturressourcerne, så giver det et meget snævert og måske direkte forkert billede af udvikling. Tværtimod kan et land have et meget højt BNP, netop fordi der forbruges så voldsomt af egne eller andre landes naturressourcer. Men det giver jo en negativ effekt enten andre steder, eller når man ser på de fremtidige muligheder for udvikling og velfærd.«
–Så jeres velfærdsindeks fortæller mere om et lands udvikling end BNP?
»Jeg er altid meget forsigtig med at besvare det spørgsmål. BNP er jo en fin metode, hvis man alene ønsker at se på økonomisk vækst uden at skulle tage højde for andet. Så jeg vil ikke sige, at vi måler bedre med vores velfærdsindeks, men at vi simpelthen måler noget andet end det, som BNP viser.«
»Derfor mener jeg, at vores vigtigste bidrag er at påvirke debatten om, hvad vi vil med vores samfund. Hvad er vigtigt at måle, og hvad er vigtigt for os som mennesker. Det er den debat, som vi håber at udvide til også at handle om andet end økonomisk vækst.«
Tyskland i negativ udvikling
Derfor medregner det alternative velfærdsindeks en lang række variabler, der normalt ikke tages højde for. F.eks. er værdien af husarbejde, frivilligt arbejde, offentlige investeringer i velfærd og sundhed parametre, der tæller med på plussiden. Omvendt modregnes miljøpåvirkninger, ødelagte landområder, omkostninger ved CO2-udledning, tabt tid på pendling, udgifter i forbindelse med kriminalitet, osv.
–Ifølge jeres velfærdsindeks oplever Tyskland lige nu en negativ udvikling – er det korrekt?
»Ja, vores indeks viser noget meget interessant, når vi netop sammenligner Tysklands BNP og så udviklingen i vores velfærdsindeks,« siger Hans Diefenbacher.
»Fra 2000 falder den målte værdi i vores velfærdsindeks i Tyskland svagt, mens BNP stiger ret stabilt. Det skyldes primært den måde, vi producerer på, men også at uligheden i den periode er vokset. Men efter at den økonomiske krise rammer Europa, er det omvendt: Vores velfærdsindeks stiger, mens BNP falder,« siger Hans Diefenbacher, der har målt den tyske udvikling frem til 2008-2009, lige efter at krisen i Europa sætter ind.
»Det skyldes dels, at uligheden rent faktisk faldt under krisen i Tyskland. Samtidig bruger vi færre ressourcer og mindre energi baseret på kul, olie og gas, hvilket selvfølgelig er en utilsigtet konsekvens af krisen. Men det betyder, at vi slider mindre på naturen, og vores metode tager jo højde for, at jo grønnere økonomien er, desto højere scorer den i vores indeks.«
–Hvordan anvendes jeres velfærdsindeks?
»Selv om vores forskningsprojekt er lavet i samarbejde med det tyske miljøministerium, så bruges det ikke af det officielle Tyskland eller som politisk pejlemærke,« siger Hans Diefenbacher.
Et politisk værktøj?
Diefenbacher peger selv på, at hans og Zieschanks tilgang til udvikling nok er for radikal for tidens politikere:
»Men vores arbejde bruges meget i den offentlige debat og af medier til at sætte spørgsmålstegn ved hele den måde, vi måler og beregner vores samfunds kapacitet på – og det er sådan set også formålet med vores arbejde. At sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi opfatter udvikling af vores samfund på, og dermed stille spørgsmålet:Hvad er det, vi ønsker at måle, når vi måler? I min optik bør den politiske debat handle mere om, hvordan vi får det bedre som mennesker, og hvordan vi indretter vores forbrug og økonomibedst muligt. Det svar får man ikke, når man kun måler økonomisk formåen uden at se på, hvordan økonomisk vækst opnås, og hvilke konsekvenser den har.«
–Men ser du nogen form for politisk vilje til at benytte nye målemetoder?
»Vi er i gang med at udregne vores indeks i forhold til de enkelte tyske delstater, så vi kan vise de store forskelle, der eksempelvis er på nord og syd.Og ja, jeg vil sige, at budskabet om, at BNP måske ikke er det rette måleinstrument, er gået igennem. Debatten i Tyskland er i dag meget mere fokuseret på at finde nye måder at måle fremskridt og udvikling på. Og det er den debat, som vi ønsker at bidrage til. Om politikerne så vælger at bruge vores indeks, er mindre betydningsfuldt. Det vigtige er, at nogle af dem får øjnene op for, at BNP ikke siger særlig meget om udvikling, velstand eller velfærd.«
