Læsetid: 3 min.

Pirateri er blevet en dårlig investering

Private sikkerhedsvagter har gjort livet svært for piraterne ud for Somalias kyst. Piratbosserne taber penge på de mange mislykkede angreb
Flertallet af Somalias pirater er ikke piratbosser. De er fodfolk. Fattige fiskere, der ikke har haft andre valg end at lade sig hverve til pirateri. Og mens deres arbejdsgivere trækker pengene ud og vasker hænder, bliver de efterladt uden arbejde og uden mulighed for at forsørge deres familier. De skal starte forfra. Foto: Tony Karumba

Flertallet af Somalias pirater er ikke piratbosser. De er fodfolk. Fattige fiskere, der ikke har haft andre valg end at lade sig hverve til pirateri. Og mens deres arbejdsgivere trækker pengene ud og vasker hænder, bliver de efterladt uden arbejde og uden mulighed for at forsørge deres familier. De skal starte forfra. Foto: Tony Karumba

27. november 2013

I 90’erne investerede de i kystvagter, der tog sig betalt for at beskytte internationale skibe ud for Somalias kyst. Så blev pirateriet en rigtig god forretning i slutningen af nullerne. Og nu investerer piratbosserne i boligmarkedet og brugte biler.

I takt med at de internationale handelsskibe bliver udrustet med stadig flere private vagter, forsvinder det økonomiske afkast af piratangrebene. Derfor søger piratbosserne nye markeder for deres investeringer, forklarer professor ved det norske Universitet for miljø- og biovidenskab Stig Jarle Hansen.

»De store piratledere er begyndt at investere i andre sektorer. De er ikke længere interesserede i pirateri, fordi indtægterne er faldet så drastisk,« siger han.

En af de mest berømte piratbosser, der har søgt nye veje, er Ali Swahili. Han siger ifølge Stig Jarle Hansen, at han nu vil investere i banksektoren. En anden piratboss, der har lagt kapringerne på hylden er Abdi Yare, som hævder, at han i fremtiden vil satse på brugte biler.

Antallet af vellykkede piratangreb i Adenbugten er faldet fra 47 i 2010 til to angreb i år. Hovedårsagen er, at de internationale handelsskibe har oprustet antallet af private vagter ombord.

Den nye situation i Adenbugten efterlader piratbosserne med en særdeles urentabel forretning. Nogle mister penge, mens andre trækker deres penge ud og påstår, at de forlader den kriminelle løbebane.

I oktober blev piratbossen Mohamed Abdi Hassanat pågrebet i Belgien efter at være blevet lokket dertil under påskud af, at han skulle instruere en film. Og i maj blev den berygtede pirat Mohamed Garad taget til fange, mens han opholdt sig i en iransk havn.

Men selvom det internationale samfund har gjort meget for at få de somaliske pirater bag lås og slå, er succesen begrænset. Hvis piraterne ender i fængsel i Somalia, bruger de deres klanforbindelser til at komme ud.

Samtidig har den somaliske regering gjort det muligt for piraterne at undgå straf, hvis bare de lover at holde sig fra pirateri i fremtiden.

Den mulighed er populær, forklarer Jatin Dua, der er Ph.d. i antropologi ved Duke University og har forsket i det somaliske pirateri.

»Der er mange tidligere piratbosser, som nu tager afstand fra pirateriet i offentligheden og siger, at de ikke længere har lyst til at være involveret i ulovligheder. På den måde undgår de at blive retsforfulgt og kan frit investere i andre erhverv, nu hvor der er færre penge i piratangrebene,« siger han.

Piratbosserne har ingen kvaler ved at fordømme den industri, de selv har postet formuer i. De er vant til at skulle omstille sig til nye forhold, forklarer Jatin Dua.

»Piraterne har altid været omstillingsparate. I 1990’erne arbejdede de som en slags kystvagter, og i takt med at pirateriet får stadig sværere kår, kan vi se, at nogle af piraterne bliver ansat som sikkerhedsvagter på de store handelsskibe,« siger han

Men flertallet af Somalias pirater er ikke piratbosser. De er fodfolk. Fattige fiskere, der ikke har haft andre valg end at lade sig hverve til pirateri. Og mens deres arbejdsgivere trækker pengene ud og vasker hænder, bliver de efterladt uden arbejde og uden mulighed for at forsørge deres familier. De skal starte forfra.

Den lave succesrate på havet har sammen med en øget stabilitet i Somaliland skabt en ny situation for de mange fattige somaliere, der hidtil har sat livet på spil og ernæret sig som fodfolk for de somaliske piratbosser. Nogle går tilbage og bliver fiskere, nogle tager til Puntland i nordvest og forsøger sig med kvægbrug, som eksporteres til Golfstaterne, andre ende med at blive arbejdsløse og sulter ihjel. Men selvom situationen kan virke håbløs, har den faktisk bidraget til, at stadig flere søger hjælp hos de internationale rehabiliteringsprogrammer, påpeger Jatin Dua.

»Nogle af de pirater, jeg har talt med i de her rehabiliteringsprogrammer, siger, at de er der på grund af den manglende succes på havet. Der er mange, der har mistet alt på at investere i pirateri, og nu bliver de nødt til at starte forfra. Det er en gylden mulighed for, at det internationale samfund kan gøre noget ved situationen i Somalia og sikrer, at de her mennesker ikke falder tilbage i pirateriet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer