Læsetid: 11 min.

2013 – årets historier og forsider

Borgerkrigen og den humanitære katastrofe i Syrien, afsløringen af den amerikanske sikkerhedstjenestes omfattende overvågning og den lidt mindre afsløring af en ex-statsministers flyrejser. Det er tre af de historier, der satte sit præg på 2013 - og på Informations forsider i løbet af året
Redaktionen
30. december 2013

Edward Snowden og NSA-skandalen er kun netop rullet i gang. Information sætter fokus på overvågning og på Big Data.

Nyhedsmagasinet TIME kårer årets person. Washington Post har i år fået en række personer til at udnævne årets graf. Med kavalkader og kåringer kappes medierne om at udnævne de største fadæser, mest skræmmende billeder og bedste jazz-plader. Her på Information holder vi os skam heller ikke tilbage, som man kunne se med weekendens Gratulationsliste for 2013.

Men hvad var årets vigtigtste og mest omtalte historier i Information?

Det er ingen underdrivelse at sige, at statens indblik i borgernes hverdag – og borgernes indblik i statens arbejdsmetoder – har stået centralt på både den danske og internationale dagsorden. 2013 blev året, der viste, at din paranoide, konspiratoriske ven muligvis har ret i mere, end du har troet hidtil. Ham der i 2012 blev kaldt en tosse med sølvpapirshat, kan efter 2013 sige: ’Hvad sagde jeg’. Det – og meget mere – viser en gennemgang af årets avisforsider.

Vi har sorteret lidt i det:

1. Den landflygtige

NSA-whistlebloweren Edward Snowden har siden begyndelsen af juni i år, hvor han via lækkede oplysninger til den britiske avis The Guardian og den amerikanske Washington Post har blotlagt den amerikanske efterretningstjenestes massive og systematiske overvågning af almindelige borgere og bibragt afgørende ny viden om statens arbejdsmetoder i en tid, hvor stadig mere registreres om vores adfærd.

Informations Sebastian Gjerding tog forskud på afsløringerne, der skulle komme blot en uge senere, da han i Moderne Tider den 1. juni skrev en feature om vores digitale spor. Vi sætter dem overalt – de afslører vores bevægelses- og handlemønstre. Begrebet hedder big data, og det har forandret vores hverdag.

’Det er ikke bare datamængden i sig selv, der er revolutionerende, men den måde, man bruger og udnytter den viden, der er gemt i dataen. Nye tilgange til de store datamængder kan føre til brud med gamle videnskabelige traditioner og autoriteter, som det hedder i artiklen.

Kort efter skulle det altså blive helt centralt på den store globale dagsorden, da Snowdens første afsløring blev bragt – blandt andet i Informations britiske partneravis The Guardian. Og et par dage efter de første afsløringer stod den landflygtige tidligere NSA-ansatte Edward Snowden, der på dette tidspunkt opholdt sig på et ukendt sted i Hong Kong, frem og gav et fyldigt interview til Guardian, som også blev bragt i Information.

»Jeg vil være tilfreds, hvis det system af hemmelig lovpraksis, ulige benådninger og uimodståelig eksekutivmagt, som styrer den verden, jeg elsker, bliver afsløret. Om så bare for et øjeblik,« lød det fra Snowden. Han understregede også med det samme, at han ønskede, at han ikke selv skulle stjæle fokus:

»Jeg ønsker ikke offentlighedens opmærksomhed, for jeg ønsker ikke, at historien skal handle om mig. Jeg ønsker, den skal handle om det, som den amerikanske regering foretager sig,« sagde han. Men han fik ikke sit ønske opfyldt, idet en storstilet menneskejagt i alverdens medier herefter fulgte ham til lufthavnen i Moskva, indtil han senere på året fik ophold i Rusland.

I mellemtiden skrev Information om den amerikanske administrations  – og præsident Barack Obamas – dobbelte standarder:

»Hvad ville USA have gjort, hvis en kinesisk hacker afslørede, at Kina udspionerer amerikanske borgere, og han så flygtede til USA. Ville vi udlevere ham til Kina?« spørger Juan Cole, som er professor i historie på University of Michigan, retorisk i artiklen fra slutningen af juni.

Mens der ikke kommer meget frem, om det danske samarbejde med NSA – Information bringer i august en efterlysning af den danske Snowden – så skaber afsløringerne af den tyske stats samarbejde med NSA en alvorlig transatlantisk konflikt.

I december skrev vi om en af konsekvenserne af afsløringerne. De personer, der burde slås med ordet som våben, er – ifølge amerikansk undersøgelse – begyndt at lægge bånd på sine udtalelser. Forfattere, journalister udøver selvcensur på grund af NSA.

2. Offentlighedsloven

Konflikten mellem borgere og stat var også et stort emne på dagsordenen herhjemme. I forsommeren vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny offentlighedslov, der ifølge en lang række af eksperter i alarmerende grad vil indskrænke borgernes indsigt i lovarbejdet i ministerierne. Op til vedtagelsen skrev Informations Ulrik Dahlin om den tilsvarende praksis i Norge og Sverige. Mens man i Danmark snildt kan vente over 100 dage på et svar, lyder det i Sverige:

»Regeringskansliet kritiseres for i tre dage at have ventet med at udlevere et dokument, som i princippet burde være udleveret omgående.«

Senere advarede Det Internationale Presseinstitut, IPI. Europæiske Journalisters Forbund på en kongres mod loven. Svaret fra den daværende justitsminister Morten Bødskov (S) lød, at kritikken var ’stærkt overdrevet’. Ministeren skal vi høre meget mere til.

Lige op til vedtagelsen af loven skrev Ulrik Dahlin om en aktindsigt i arbejdet med tilblivelsen af loven. Men Justitsministeriet havde overskredet tidsfristen og undladt at give aktindsigt i dokumenter om den planlagte evaluering af lige netop offentlighedsloven. Ikke desto mindre blev loven vedtaget af et stort flertal i Folketinget den 12. juni.

Justitsminister Morten Bødskov fik det »udvidede fortrolige rum«, som han havde argumenteret for var nødvendigt i arbejdet som minister. Da der senere på året kom fokus på, hvad der foregik i Morten Bødskovs fortrolige rum – i forbindelse med retsudvalgets meget omtalte besøg i 2012 på Christiania – måtte den socialdemokratiske minister trække sig. Og for sidste gang i 2013 kom offentlighedsloven på forsiden af Information.

Loven træder formelt i kraft ved årsskiftet – trods talrige demonstrationer landet over søndag den 29. december, over 85.000 protestunderskrifter og internationale advarsler.

3. Katastrofen i Syrien

Verden gik i noget nær undtagelsestilstand i dele af august og september, da en amerikansk intervention i Syrien rykkede nærmere efter giftangrebet i en bydel af hovedstaden Damaskus. Og konflikten havde naturligvis avisens fokus i en god del af året.

I maj skrev vi om det eneste nogenlunde løfterige, der muligvis kan komme ud af krigen: Begge parter i den syriske borgerkrig er tilsyneladende tvunget til at søge den kurdiske minoritets velvilje. Resultatet er, at den uglesete minoritet for første gang kan diktere betingelserne, opnå rettigheder og en vis autonomi.

Krigens forværring og anklager om brug af giftgas som følge af den franske avis Le Mondes arbejde inde i Syrien, får Information til at stille spørgsmålet, om tiden er inde til en intervention. Informations korrespondent i Beirut, Lasse Ellegaard, argumenterer i en leder i maj for, at Vesten ikke længere kan se bort fra borgerkrigen, og i juli skriver Information, at eksperter er stærkt kritiske overfor den danske praksis i forhold til syriske asylsøgere:

»Man overholder lige akkurat konventionerne, men så heller ikke mere, og det betyder, at de afviste syrere ender i en ventesituation uden at ane, hvordan deres fremtid ser ud,« som seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Thomas Gammeltoft-Hansen siger.

I august måned tager den dansk-syriske læge Haifaa Awad til det nordlige Syrien, hvor hun skriver dagbog fra et hospital. Det bliver til 13 dagsbogsnotater henover måneden, hvor konflikten igen kommer på alles læber. Efter giftangrebet i Damaskus-bydelen Ghouta spørger Information, om den syriske diktator, Bashar al-Assad, i virkeligheden har afsløret Obamas bluff? Var brugen af kemiske våben ikke den røde streg i ørkensandet, som USA har truet med? I de næste uger eskalerede truslen om et angreb, men det kom aldrig. Og efter det syriske styre gik med til at udlevere giftvåbnene, forsvandt konflikten i Syrien ligeså brat fra dagsordenen, som den var kommet ind i august.  

Kort får jul konstaterede FN, at den humanitære katastrofe i Syrien er den største i nyere tid. FN appellerede derfor til verdenssamfundet om 35 milliarder kroner i humanitær bistand. I mellemtiden er 2,3 millioner syrere flygtet til nabolandene. Spørgsmålet dengang som nu er, om Danmark og verden gør nok.

4. Store økonomiske udfordringer

En gennemgang af Informations forsider viser også, at ikke mindst Europas økonomiske udfordringer har været højt placeret på avisens dagsorden. I løbet af sommeren indledte Information en rejse rundt i den trængte europæiske union for at finde ud af, hvordan den store migration efter arbejde og bedre kår har forandret kontinentet og dets indbyggere.

Vores korrespondent i London, Mette Rodgers, indledte rejsen i Letland - et nyt unionsland hvorfra 200.000 er udvandret siden 2004, langt de fleste udvandrede er unge.

Før denne rejse skrev vi i foråret om det lille centraleuropæiske land Slovenien, der er gået fra buldrende vækst til hård recession som konsekvens af statsbankers hovedløse udlånsvirksomhed. Nu truer giftige lån med at køre landets økonomi i sænk. EU har derfor måtte kaste - endnu - en redningskrans. Kan det blive ved med at gå? Fra årsskiftet overtager Grækenland formandskabet for unionen.

Men måske griber vi det hele forkert an. Måske måler vi det forkerte. I foråret skrev avisen, at FN har besluttet, at 20. marts skal være ’International Day of Happiness’ – dagen, hvor vi tænker over lykken og vejene til at skabe større tilfredshed med livet. I verdens lykkeligste land, Danmark, synes økonomisk vækst ikke længere at kunne bidrage til at øge følelsen af lykke. For det går ikke så godt med glæden: Vi står med en mellemfornøjet klode. På en skala fra 0 til 10 fordeler lykkefølelsen blandt adspurgte verdensborgere sig omkring midterværdien 5, som godt hver fjerde sætter kryds ved, lyder det i artiklen.

Måske skyldes ulykken, at vi er mere grå end grønne. I hvert fald står kampen for den grønne energi tæt på bomstille, som en dramatisk forside illustrerer i slutningen af april.

5. Det politiske år

Hvad der er rødt? Hvad der blåt? Og hvor lilla en regering har vi i virkeligheden herhjemme? Det har udgjort en heftig diskussion i 2013 – en diskussion der har fundet vej til flere af årets forsider.

Vi indleder året med en kritik af SU-stramningerne. Erfaringer fra vores naboer i Norge viser, at bonusordninger og SU-forringelser ikke får de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Som uddannelsesforsker på Københavns Universitet Jens Peter Thomsen siger:

»Medmindre du er i et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft, er det dummeste, de studerende kan gøre lige nu, at blive færdige på normeret tid uden at have noget cv’et, for det, du bliver ansat på i dag, er erfaringer.«

2013 blev også året, hvor en række af SF's såkaldte arbejderister trak F'et ud af partinavnet og skiftede til det gamlearbejderparti.

Spørgsmålet er, om de nye, yngre socialdemokrater i virkeligheden er mere socialdemokratiske end de gamle? For hvem har ret til at definere den socialdemokratiske sjæl? Svaret er Bjarne Corydon – mener mange – og finansministeren er af talrige, der kvalificerer sig til at bidrage til debatten ved at udtale sig om politisk taktik, blevet udråbt til en af regeringens mest magtfulde, den kommende S-formand og så videre.

Corydon var også uden tvivl en helt central figur i det bristede kærlighedsforhold til det, der engang var regeringens støtteparti. Enhedslisten troede i 2011 og måske også i 2012, at partiet skulle spille sammen rolle under finanslovsforhandlinger og reformer, som Dansk Folkeparti gjorde under VK(O)-regeringen. Den mission er langt fra lykkedes, og (støtte)partiet ser i 2013 ud til at have indset, at Johanne Schmidt-Nielsen ikke blev nogen ny Pia Kjærsgaard.

6. Forbrødringer og forandringer

Iran var også på dagsordenen i året, hvor en ny reformvillig præsident, Rouhani, kom til den begrænsede magt, som hans position tillader. Men en historisk forbrødring synes under opsejling, og allerede i januar i år, skrev Information, om Vestens belejlige fjendebillede, og de evigt strandende atomforhandlinger, der minder om en dårlig sæbeopera.

Mod slutningen af året har USA og Iran ikke desto mindre nærmet sig hinanden i en grad, så 2013 måske på sigt kan have igangsat forandringer, der kan blive ligeså afgørende for Iran som 1979.

Også fra Kina er der afgørende nyt at spore. Med Xi Jinping ved roret forventede mange en ny stil, og nu her, hvor han har haft magten i et år, synes hans retorik at være knaldrød, og hans taktik er som taget lige ud af formand Maos drejebog, som Informations korrespondent i Beijing, Martin Gøttske, konstaterede i efteråret.

I Danmark skabte en censor voldsom tumult på debatsiderne i eksamenstiden før sommer –  fordi han nægtede at trykke de kvindelige eksaminanters hånd. Det var nu ikke, fordi det var nogen ny praksis, som han forklarede til Information:

»Jeg skriver altid til læreren for de klasser, jeg skal eksaminere. Jeg vil ikke have, at de skal blive forskrækkede over, at jeg ikke giver hånd af religiøse grunde. Jeg giver heller ikke hånd til den pågældende lærer, hvis hun er en kvinde. Sådan har jeg gjort i otte år, og det har aldrig været et problem.«

I august og september satte Information og DR fokus på behovet for omstilling af vores samfund. Og selv om meget tyder på, at de største fremskridt skal komme fra enkeltpersoner og de mange mindre initiativer, så er fiskerne i Nordjylland et eksempel på, når disse tiltag modarbejdes. For det er en ulige kamp, der udkæmpes, når det lille kystfiskerlaug i Thorupstrand kæmper for at bevare skånsomt fiskeri i Danmark.

I 2013 har det offentlige også fået gang i pipperiet. Skattevæsnet og politiet er kommet på Twitter og Facebook, og her balancer deres tweets mellem væsentlig samfundsoplysning, efterlysninger af forbrydere og fjollede opdateringer om vejr og vind.

Som @SSJ_LFPoliti skrev til jul: ’Det’ jul, det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst, aftal nabohjælp, og undgå ubuden gæst’.

Og til slut skal vi jo ikke glemme Lars Løkke Rasmussens rejser med den grøn-grumsede organisation GGGI. En ting er, hvor fint, det flysæde formanden sætter sig i, skal være. Noget andet at den organisation, som manden er chef for, tilsyneladende ikke er så grøn, som den giver udtryk for – og får støtte til – at være.

I oktober kunne Information fortælle, at den grønne vækststrategi, som GGGI udspringer af, ulovligt har beriget byggevirksomheder og ført til ødelæggelse af fredede vådområder i Sydkorea.

»Hvorfor har Danmark gjort noget så irrationelt som at indgå alliance med Sydkorea om grøn vækst?« spørger Jung Soo-geun fra Korean Federation of Environmental Movements (KFEM), en sydkoreansk miljøorganisation. Senere på året fik sagen som bekendt den radikale udviklingsminister Christian Friis Bach til at trække sig fra posten.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her