Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Girafdrab handler om noget større

Historien om Marius burde afstedkomme en større samfundsdebat om vores relation til dyr
Redaktionen
12. februar 2014

Debatten om giraffen Marius, som blev skudt i Københavns Zoo og fodret til løverne, er kommet rundt i alle landets medier og sågar internationalt hos BBC og CNN. Nogle har kaldt det hysteri, en storm i et glas vand og en håbløs disneyficering af en simpel giraf.

Men historien om Marius burde afstedkomme en større samfundsdebat om vores relation til de dyr, vi bruger i underholdningens, videnskabens og fødevareindustriens navn.

I Deadline på DR2 i mandags blev jeg spurgt, hvorfor det er et etisk problem at slå Marius ihjel. Svaret er åbenlyst. Giraffen var sund og rask, og derfor er det et grundlæggende moralsk problem at skyde den, alene fordi vi ikke mener, der er plads til den.

Herefter blev Zoo’s videnskabelige direktør spurgt, hvorfor han havde retten til at tage et dyrs som Marius’ liv. Til dette var Zoo-direktørens svar noget i retning af, at vi allerede har taget os retten til at tage dyrs liv, idet vi spiser kød. Argumentationen går altså således: Fordi jeg spiser kød, må jeg acceptere nedskydningen af giraffen Marius.

Men vent – hvad nu hvis vi vendte argumentet 180 grader, hvad ville der så ske? Inden for filosofien har en diskussion om dyrs rettigheder nydt stor opmærksomhed de sidste 40 år. Filosoffer som Peter Singer og Tom Regan har skrevet talrige bøger om dette emne. Til Zoo-direktørens argumentation ville svaret prompte lyde: Two wrongs don’t make a right.

Giraffen ligner os

Det er helt legitimt at begræde giraffens død, for selvom den er forskellig fra mennesker i udseende, så ligner den os, når det kommer til lysten til at leve og evnen til at knytte familiebånd og føle glæde, sorg, lykke eller smerte. Det ved enhver, som har en nær relation til eksempelvis en hund, en kat eller en hest. Dyr har personlighed.

Derfor er det også problematisk, når vi indespærrer en gris i et staldsystem, hvor den hverken kan vende eller dreje sig; når vi skærer testiklerne af på smågrisen og klipper dens hale af uden bedøvelse; eller når vi klipper næbbet af en kylling og derefter placerer den i et bur på størrelse med et A4-ark, så vi kan få buræg til en krone stykket.

Min argumentation går altså således: Fordi jeg har et problem med Zoo’s behandling af Marius, er jeg også kritisk over for min relation til andre dyr.

Det er denne samfundsdebat, dyrene har brug for.

Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her