Læsetid: 2 min.

6 kritiske analyser af Thomas Piketty, du bør læse

Har Thomas Piketty fået krammet på de rigeste og leveret et uigendriveligt argument for en global formueskat? Eller er hans analyse og konklusioner vildledende på trods af det omfattende talmateriale?
Har Thomas Piketty fået krammet på de rigeste og leveret et uigendriveligt argument for en global formueskat? Eller er hans analyse og konklusioner vildledende på trods af det omfattende talmateriale?

Ritzau Scanpix

29. april 2014

Jo jo, der er bestemt noget at komme efter, og det er et imponerende statistisk værk, men tallene er misvisende, misforstået og overkonkluderet, lyder kritikken fra disse seks økonomer:

1: Ikke just Marx…

Titlen på Thomas Pikettys bog inviterer til sammenligninger med Karl Marx’s Kapitalen. Kapitalen kan i Marx’ perspektiv være penge og maskiner, men er i sin essens hverken fysisk eller finansiel. For kapitalen er magt – magt over arbejderen. Det er det Thomas Piketty misforstår, når han ignorerer den menneskelige kapital, og kun ser på den velstand, der kan kvantificeres, lyder kritikken fra økonomen James K. Galbraith

James K. Galbraith: Kapital for the Twenty-First Century?

2: Nej, det er ikke den vigtigste bog nogensinde

Det vælter ud med Pikettyfans. Det siger en del, bare ikke om kvaliteten af bogen, skriver Clive Crook i en analyse på Bloomberg.  »There's a persistent tension between the limits of the data he presents and the grandiosity of the conclusions he draws. At times this borders on schizophrenia.«

Clive Crook: The Most Important Book Ever Is All Wrong

3: Slet ikke drastisk nok!

Problemet er ikke at tallene ikke bakker op om konklusionen, men at tallene er utilstrækkelige til at vise, hvor stor uligheden reelt set er. Den indregner fx ikke al den velstand der er akkummuleret gennem kriminalitet og korruption. Ser man på listen over de rigeste folk i Rusland og Kina har de næppe arbejdet sig til deres velstand, kritiserer, fortæller professor Michael Hudson.

Michael Hudson: Piketty’s Wealth Gap Wake Up

4: Er r > g lig 1 pct?

Er det reelt et mål for ulighed at afkast på kapital konsekvent overstiger samfundets vækstrater, spørger Cameron K Murray? Så overser man de institutionelle og sociologiske magtstrukturer, der ikke kan kvantificeres i velstand.

Cameron K. Murray: Corrupting Piketty in the 21st century

5: Follow the labor

Følg pengene er et godt gammelt trick, hvis man vil afsløre magten, mener Charles Andrews. Vil man forstå samfundet, må man i stedet følge arbejdskraften. Pikettys bog er skræddersyet til at jagte de allerrigeste og deres afsindige bonuser og skattely, men den siger ikke meget om de interne magtforhold i den store middelklasse.

Charles Andrews: Thomas Piketty's Capital in the Twenty-First Century: Its Uses and Limits

Og så den helt sure...

6: Piketty er farlig!

Data er noget lort, og der er ingen grund til at indføre skat på de rigeste.

Mac Robertson, uafhængig portfolio manager: There Is Very Little Piketty Got Right, And His Work Lacks Integrity

Så er der ikke flere...

BONUS: Er du talnørd?

Har du en ubændig trang til at nørkle med tal fra kapitalismens inderste kamre? Thomas Piketty har lagt al sin data ud til offentligheden på sin blog og har oprettet taldatabasen The World Top Incomes Database

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Jens Christoffersen
  • Henrik Danstrup
Oluf Husted, Jens Christoffersen og Henrik Danstrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Løwenstein

"Har Thomas Piketty fået krammet på de rigeste"... ak så meget pres allerede på den unge økonomiske Tocqueville with a twist, ligesom Edward Snowdon. Medierne elsker bare de ensomme heltetyper.

Seriøst. Han blev sat til at debattere med Larry Summers, en af hovedarkitekterne bag det politisk-økonomiske fallitbo fra de sidste par årtier. De to forestillingsverdener taler ikke sammen, men det var da sjovt at læse at Summers intellektuelle og moralske falliterklæring nu åbenbart er en stående joke på begge sider af Atlanten.

Jeg tror dog at den "liberale" elite sover trygt trods presset for forandring: "USA (læs: den liberale elite) omfavner Piketty" (læs: ligesom klimaindsatsen mangler vi lige lidt flere der kan og tør sige det åbenlyse, vi er nemlig næsten klar til at handle for alvor, så tæt på, så tæt).

Heinrich R. Jørgensen, Dennis Berg, Karsten Aaen og Andreas Kyng anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Pikettys mammutværk har fået anbragt følgende sandheder i mainstream-medierne--også finanspressen--hvilket er en bedrift, der vil sætte sig spor uanset den mere tekniske kritik:

Uligheden har været voksende undtagen i perioder med depression og krig. Uligheden er stadig voksende og vil fortsætte med at vokse under frie markedsforhold. Arv spiller en meget større rolle end arbejde for denne kapitalakkumulation. 1800-tallets rentier-samfund er derfor hastigt på vej tilbage (af Piketty kaldt patrimonial capitalism). Udviklingen vil i sidste ende føre til revolutionære tilstande som i fortiden. Eneste bodemiddel er at få de rige til at betale skat og skat så det batter. (Og det vil de ikke, og det behøver de heller ikke, da de ejer de politiske klasser i Vesten, og der er derfor ikke noget at gøre, men det er alligevel intellektuelt tilfredsstillende at vide, hvordan det hang sammen.)

Heinrich R. Jørgensen, Laurids Hedaa, Niels Mosbak, Preben Haagensen, Helle Abel, Henrik Klausen, Lise Lotte Rahbek, Mihail Larsen, Henrik Christensen, Michael Kongstad Nielsen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Torben Kjeldsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det mærkelige er, at uligheden ikke i sig selv fører til oprør og revolution. Forarmelsen har ikke megen styrke. Først når en "middelklasse" løfter sig og får del i en stump af samfundets rigdom, kommer styrken til oprør.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er jo det, jeg siger.
Der var tilløb til det under Pariserkommunen, og den russiske revolution, men mere typisk kommer revolutionen når en borgerstand kræver det. Det Arabiske Forår er udløst af en vis velstand, men stadig undertrykkelse. I Brasilien gærer oprøret, trods socialistisk styre, men fordi den opløftede middelklasse er utilfreds. Og i Kina er partiet bange for en "borgerlig" revolution i stil med den franske i 1789, fordi mange kinesere er blevet velaflagte.

Mihail Larsen

Hvem er det revolutionære subjekt?

Piketty advarer mod at satse på lumpenproletariatet og de fattige. De mangler ressourcer til at lave revolution og i givet fald overtage magten. Lige som Aristoteles ved han, at det er middelklassen (i Frankrigs prærevolutionære fase: borgerskabet), der har viljen og evnen til at gøre oprør. Pikettys analyse fokuserer derfor også på, at den ekstreme forskel eller ulighed, der er under opbygning i de kapitalistiske lande, ikke er en forskel mellem de fattige og resten af samfundet (som socialdemokraterne herhjemme hele tiden vil have os til at tro), men et stigende gap mellem middelklassen og samfundets økonomiske overklasse.

Når det går op for de hårdtarbejdende borgere, at deres arbejdsløn er til grin i forhold til de avancer og renter, som den økonomiske overklasse indkasserer ved slet ikke at arbejde - så sker der (måske) noget.

Steffen Gliese, Per Jongberg, Laurids Hedaa, Helle Abel, Thomas Østergaard, Niels Engelsted og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Køb et telt og tag hele familien med på kampingferie i 6-9 mdr!
Så falder lortet fra hinanden af sig selv!
Det er ikke raketvidenskab, VI holder monsteret i live med vores vedblivende, blinde og uoplyste deltagen!
Men for Gud skyld da, tal om det, så løser det sig nok ...... hvornår har det nogen sinde gjort det!

Heinrich R. Jørgensen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Morer mig lidt over begrebet "rentier", som nævnt i Engelsteds indlæg. En"rentier" betyder i følge Den Dansk Ordbog: - "en person der lever af (renterne af) sin formue bruges også som titel for en sådan person". Men renterne giver jo ikke meget overskud i dag. Overskuddet kommer af kursplejen af "porteføljen" som det hedder med et ord lånt fra fransk. En "rentier" bør vel i dag oversættes med en "spekulant" , og dem er der ca. 1 million af i Danmark. De er ikke overklasse, og ikke sultens slavehær, men de er heller ikke parate til nogen som helst form for forandring.

Per Torbensen, Toke Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det oekonomiske praesteskab har det nok lidt skidt ... der er sgu en der piller lidt ved deres dogmatiske "videnskab".

Ole Henriksen, Heinrich R. Jørgensen, Steffen Gliese og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

Kristian Løwenstein:
Jeg giver dig helt ret. Ligesom der har været en fantastisk evne til at ignorere klimavidenskaben, så vil det blive en smal sag at gøre det samme med Piketty.

Engelsted skriver:
"Udviklingen vil i sidste ende føre til revolutionære tilstande som i fortiden.".

Du har ret, men menneskeheden holder meget snart sin sidste revolution. Droner, selvkørende robotter og et overvågningsapparat, som end ikke science-fiction romaner har lige, vil snart en gang for alle tæmme menneskeheden.
Når en ganske lille skare kan styre hele hæren, til den tid bestående kun af maskiner, så behøver den ingen alliance med nogen befolkningsgrupper. Man vil besidde magten alene, og ingen vil være i stand til at vælte den.

Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

MKN:

Så vi har i Danmark 1 million spekulanter, som lever af spekulation alene?

Jeg formoder udtrykket "arbejder" morer dig lige så meget, for selv den fedeste kapitalistboss eller rentier arbejder jo lidt af og til, og han er heller ikke parat til revolution.

Henrik Danstrup

Tak en kort og præcis opsummering af @Mihail Larsen - er ikke nødvendigvis enig, men sjældent set kort og nøgtern sammenfatning.

Henrik Danstrup

@Jensen
Reelt er der vel ikke mange i det danske smørhul, som ønsker noget, der blot lugter af revolution.
Middelklassen lever fint med, at der er 5%, som er stinkende rige, blot de selv har råd til en Toyota og en flaske Brunello i ny og næ - er det ikke virkeligheden anno 2014 ??

Rasmus Larsen

Torben Loft:

Det var da en rimelig tynd "anmeldelse". Der er ikke meget saglig kritik af bogen, hvilket gør, at man er i tvivl om hvorvidt Azrouni egentlig har læst den. I stedet ender han med at misforstå nogle ting og bruge diverse retoriske kneb for at få Piketty til at virke som en old school marxist (og uanset hvordan man vender og drejer det, så arbejder Piketty altså inden for det, man ville kalde mainstream-økonomi).

Henrik Danstrup

@Jensen
Tjaaa, det kan nogle godt synes, men antallet af smørhuller er nok langt større end den mere latrinære variant af huller du nævner, så min pointe om det ikke-eksisterende revolutionære potentiale i den danske befolkning er nok stadig særdeles valid :o)

Grethe Preisler

Maroder Børs:

"De gamle og velkendte guder dem satte man nu på pension
og byggede bo for den lille forslagne og svedne kujon.
Han gav dem med gavmilde hænder det runde og gyldne metal
men lod det retfærdigvis følges med søvnløshed, kummer og kval.
Og syndfloden stiger og stiger til spot og forsmædelig spe
for menneskeheden, der knæler for guden Den Lille Succes".

(Nis Petersen . miskendt profet og til dels overvurderet fordrukken nasserøv, poet og romanforfatter - in memoriam)

Søren Johannesen, Karsten Aaen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

@ Rasmus Larsen,

Jeg vil og kan ikke "stå på mål" for, om hvor vidt, Christopher Arzrouni, har læst Thomas Piketty's Capital in the 21st Century, eller ej.
Indlægget er blot som et supplement til debatten, ikke en økonomisk redegørelse for verdens økonomi.
Du kan lægge det du vil i "anmeldelsen", både "tykkelse, dybde, længde, omkreds osv", din konklusion ender jo med en subjektive optik, ud fra din viden (da DU jo må ha' læst bogen), erfaring, politisk orientering, uddannelse og job.

Torben Loft:

Jeg tror dog hurtigt, vi kan blive enige om, at Arzrouni, som det kan forventes, ikke har skrevet den mest seriøse af de anmeldelser, vi har at vælge imellem. Den er vist mest ment som lidt uforpligtende gejl til Børsens læsere.

Tænk sig at fjolset til Arzrouni skriver: Den politiske bestræbelse burde gå ud på at gøre så mange som muligt til kapitalister. Det er såmænd sket i Danmark, hvor langt de fleste er medejere af virksomhederne i kraft af deres pensionsopsparing.

Det er muligt at langt de fleste danskere er nød til at tænke som kapitalister, da deres job og deres opsparing er afhængig af udviklingen i det store casino. Men det gør da ikke nogen til kapitalister, at de er nød til at spare op til deres pension. Hvordan kan det blålys bruges på Danmarks førend erhvervsblad - det må skyldes en ren politisk beslutning.

Rasmus Larsen

Torben Loft:

Jeg mener nu heller ikke, at du skal stå på mål for Azrounis anmeldelse - det må han selv gøre. Jeg adresserede blot min kommentar til dig, da du havde skrevet linket. Anmeldelsen er et indspark, men jeg synes, at det er et tyndt indspark, når man f.eks. skriver:
"Og så nyder Piketty godt af at blive promoveret af New York Times-økonomen Paul Krugman, manden, der mente, at det ville være godt for amerikansk økonomi at bygge et forsvar mod rumvæsener."
Man kan så undre sig over, at 1) der skrives New York Times-økonomen i stedet for f.eks. "Princeton-økonomen" eller "nobelprismodtageren", og 2) Azrouni misforstår Krugmans ikke-bogstavelige, men pædagogiske, udlægning af ekspansiv finanspolitik under en lavkonjunktur.

Og jeg skal blankt erkende, at jeg ikke har læst bogen endnu, men jeg har læst nogle af Pikettys artikler i økonomiske tidsskrifter.

Arzrouni punktuerer omtrent hvert eneste del"argument" med latterligheder, som den Bill Atkins citerer, men hvorfor ikke tage den store finale på artiklen:

"Det er ikke lighed i ressourcer, der skaber gode demokratiske samfund. Det er derimod, at lighed for loven gælder uanset forskelligheder."

Og hvad er det. der skaber ulighed for loven?

Søren Johannesen, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Hvor vidt, Arzrouni's artikel er gejl for Børsens læsersegment, eller på anden måde ikke en økonomisk redegørelse, så er den i min "ringe økonomiske-viden", anledning til refleksion over samfundet - økonomien og uligheden.

Claus, to skud fra hoften: Kapital til juridisk bistand, og indretningen af det amerikanske dommersystem, som især i merkantile spørgsmål lægger op til korruption.

Mihail Larsen

Kritik af Piketty

Thorbjørn Thiesen henviser til Geoff Davies. Ja-jo, der er tale om en kritik, men af den slags, der egentlig blot supplerer. Davies mener, at Pikettys 'løsning' (beskatning) kun er én af mange værktøjer, som kan bruges for at hindre den systemiske produktion af ulighed.

http://www.debtdeflation.com/blogs/2014/04/23/more-effective-remedies-fo...

Derimod er der mere bid i Charles Andrews grundige (og urbane) kritik fra venstre. Den anerkender også Pikettys indsats, men peger - ud fra en marxistisk vinkel - på nogle svagheder. Her bringes vi tilbage til den klassiske diskussion om reform vs. revolution som middel til at løse kapitalismens stadig mere anstrengte forhold mellem produktivkræfter og produktionsforhold. Jeg citerer Marx fra Forordet til Bidrag til kritikken af den politiske økonomi (1859):

"På et vist trin i deres udvikling kommer samfundets materielle produktivkræfter i strid med de forhåndenværende produktionsforhold, eller, hvad der kun er et juridisk udtryk for det samme, med de ejendomsforhold, indenfor hvilke de hidtil har bevæget sig. Fra at være produktivkræfternes udviklingsformer slår disse forhold om til at blive lænker for dem. Der indtræder da en epoke med sociale revolutioner. Med forandringen af det økonomiske grundlag sker der en langsommere eller hurtigere omvæltning af hele den uhyre overbygning. Når man betragter sådanne omvæltninger, må man stadig skelne mellem den materielle omvæltning i de økonomiske produktionsbetingelser, som kan konstateres med naturvidenskabelig nøjagtighed, og på den anden side de juridiske, politiske, religiøse, kunstneriske eller filosofiske, kort sagt ideologiske former, i hvilke menneskene bliver sig denne konflikt bevidst og udkæmper den. Lige så lidt som man bedømmer et menneske efter, hvad det mener om sig selv, lige så lidt kan man bedømme en sådan omvæltningsperiode udfra dens egen bevidsthed, men må tværtimod forklare denne bevidsthed udfra modsigelserne i det materielle liv, udfra den forhåndenværende konflikt mellem samfundets produktivkræfter og produktionsforhold. En samfundsformation går aldrig til grunde, før alle de produktivkræfter er udviklet, som den er vid nok til at rumme, og nye højere produktionsforhold træder aldrig i stedet, før de materielle eksistensbetingelser for dem er fostret i det gamle samfunds skød. Derfor stiller menneskeheden sig altid kun opgaver, som den kan løse, thi når man ser nøjere til, vil man altid finde, at opgaven selv kun melder sig, hvor de materielle betingelser for dens løsning allerede er til stede eller i det mindste er i færd med at skabes."

Tyg på den.

Claus Jensen, Torben Kjeldsen, Laurids Hedaa, Niels Engelsted, Torben Loft og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Bill Atkins:

Ja og det demokratiske systems strukturelle indretning, adgang til lovgiverne, adgang til medier, ytringsfrihed ("corporations are people, my friend"), kapitalkoncentrationer, der er too big to fail, selve uligheden i en lov, der er lige for alle, men rammer disproportionalt ("loven forbyder både rige og fattige at sove under de parisiske broer") osv.

Når man forstår kapitalen ikke blot som fysiske ting, men også som en social relation, et magtforhold, træder det tåbelige og selvmodsigende i Arzrounis konklusion frem med al tydelighed.

Torben Loft: Jeg mente ikke, at linket ikke er berettiget, eller at det ikke er værdifuldt at se på indlæg fra den kant, men det er spild af mere tid, end det sikkert har taget Arzrouni at skrive artiklen, at lade som om, man tager dens intellektuelle indhold seriøst. I selskab med Galbraith, Hudson, Andrews, tjener den bedst som kontrast.

Hvis alle havde samme "optiske briller på", ville vores viden så udvikle sig en konstruktiv retning...?
Brydningerne mellem forskellige perspektiver er i min optik mere spændende, end "likes/synes godt om"...

...men tilgangen til politik må gerne tage udgangspunkt i økonomisk teori - det omvendte duer ikke. Apropos Arzrouni.

Grethe Preisler

Tak for reminderen om Karl Marx' bidrag til debatten, Mihail Larsen.

Nu står vi så bare tilbage med et problem, som hverken Marx, hans forgængere eller efterfølgere - eller for den sags skyld hans senere protagonister og antagonister - kunne forudse omfanget eller konsekvenserne af i slutningen af attenhundredetallet:

Det problem, at "de materielle eksistensbetingelser" for holdbarheden af deres divergerende økonomiske/politiske spådomme og teorier, som var fostret i det gamle (imperialistiske) samfund skød. er stødt på diskrepansen mellem teoriernes skønhed og de naturvidenskabelige realiteters mene tekel til medlemmerne af den globaliserede familie Homo Sapiens.

"Take up the white mans burden - Sendt forth the best ye breed. Go bind your Sons to exile; to serve your captives' need"- synger Thomas Piketty fra sit elfenbenstårn som et ekko af imperialisten Rudyard Kipling.

Og nede på den udpinte jord under elfenbenstårnet sidder "the captives" og mumler med tyskeren Erich Kästner: "Der svæver skønne slotte for hans syn/men når han bygger bli'r det en kaserne./Kennst du das Land wo die Kanonen blühn?"

Fantastisk, Bill Atkins! Det lykkedes dig rent faktisk at finde en anmeldelse, der er endnu ringere end Arzrounis. Jeg tør godt vædde min patrimonielle arv på, at Lennart Kill ikke har læst bogen. Men hvad sker der med kommentarerne; ser vi virkeliggørelsen af højrefløjens tomme ekkorum?

Karsten Aaen, Mihail Larsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Claus Jensen,

er det med forsæt, du staver 'finansgeniet' Lennart Kiils efternavn med to l-er i stedet for to i-er?
:- ()

Henrik Danstrup

@Bill
"privatkapitalistiske systems uansvarlige utilstrækkelighed" der er dog stadig det ubehagelige faktum, at der intet empirisk bevis er for, at andre samfundskonstruktioner virker bedre. Tør vi tage chancen med et socialisme lotteri, som aldrig har vist sig dueligt i praksis, det er det store spørgsmål. Flertallets klare svar er "nej tak" - længe leve demokratiet :c)

Henrik, jeg er ikke bekendt med, at statskapitalisme og demokrati på samme måde som privatkapitalisme, er uforenelige størrelser, tvært imod.

Grethe Preisler:

Du ved jo, at jeg har en forkærlighed for at stave navne forkert, men i dette tilfælde læste jeg det store "I" i navnet foroven som et lille "l". Jeg kan dog ikke udelukke, at min underbevidsthed syntes, det var et sjovt slip, og sørgede aktivt for fejllæsningen.

Henrik Danstrup:

Hvor bliver al den kapitalistiske eventyrlyst og heltemodige risikotagning af, så snart talen falder på det "socialistiske lotteri"? Lad os dog prøve!

En måde at redde kapitalismen på ville være at lade et passende antal af jordens lande ligge brak på skift som socialistiske eksperimenter. Det ville i første omgang give os en undskyldning for fornyet rustningskapløb, som jo altid sætter fut i den skrantende kapitalistiske produktion.

Og senere, når man enten med ekstern intervention eller intern subversion har sikret sig, at de socialistiske eksperimenter er endt i korruption og en undertrykt befolkning, kan man atter indføre kapitalistiske markedsreformer, hvorved væksten garanteret eksploderer, og vi med den nye, billige, veldisciplinerede slavehær spændt for kan blive trukket endnu et stykke frem mod enden.

Grethe Preisler

Er der efterhånden andre end "trækrammere", kvinder, børn og (andre)idioter, der bekymrer sig om at redde planeten, vi bor på, fra at kvæles under vægten af vækstfilosoffer af alle slags?

Michael Kongstad Nielsen

Er "trækrammere" det samme som "kratluskere"?
Desuden er jeg bange for, at mange kvinder også foretrækker materiel luksus fremfor at redde planeten. Børnene har endnu ikke magt nok til at sige stop.

Henrik Danstrup

@Jensen
Der bliver taget store riscici hver dag..... Det er helt evident.
Dit eksperiment lyder interessant men jo fuldkommen hypotetisk al den stund, at folk ikke gider tage chancen med noget, som kun i sin perverterede afart i eksempelvis Sovjet har givet afmod og undertrykkelse.
Men hvis du kan få opbakningen til eksperimentet, så kommer jeg gerne og giver et nap med - helt seriøst !

Hemrik, er du opmærksom på at kapitalismens forskellige udtryk - fra fascisme over amerikansk markedskapitalisme til skandinavisk blandingsøkonomi og egentlig socialistisk statskapitalisme - alt sammen er et spørgsmål om forskellige grader af statens regulering af kapitalismen?

Du her ret, når du påpeger, at demokratiet ikke vælger eksperimentet. Men man kan jo undre sig over at den skandinaviske blandingsøkonomi ikke, er mere fremherskende i den Vestlige verden (men faktisk har 70% af New York'erne ved sidste valg stemt på skandinaviske tilstande), når fakta er, at det er den samfundsform, der tilgodeser flest borgere i samfundet, og så er den oveni købet fleksibel og ret krisestærk. Mon demokratiet har frie vilkår i den Vestlige verden?

Mihail Larsen

Bill,

til det sidste kan man, i al fald for USAs vedkommende, sige nej. Det er faktisk én af Pikettys pointer, at de superrige er så rige, at de også har råd til at købe demokratiet gennem finansiering af valgkampagner, både de positivt anbefalende og de infamt tilsvinende. Gennem ejerskab af de fleste massemedier fører de politisk indoktrinerende kampagner konstant - hver dag året rundt.

Henrik Danstrup

@Bill
Du er en sveske :o) Der er ikke noget smukkere end den skandinaviske regulerede kapitalime.....

Steffen Gliese

Ja, Henrik Danstrup, der bliver taget unødvendigt store risici hver dag, som samfundet ville kunne redde de modige fra at udsætte sig for. Det er i alles interesse, at der sker en god, sund udvikling i det materielle grundlag til alles fordel, så der er ikke rigtig nogen grund til ikke at støtte dem, der har ideerne, så de ikke udsættes for forarmelse, hvis det går galt.