Læsetid 1 min.

En særligt positiv avis – til alle

Information er i dag ekstra opbyggelig og konstruktiv. Derfor kan ikke kun avisens abonnenter, men også alle deres bekendte få glæde af vores positive særavis. Helt gratis
17. september 2014

Information er i dag ekstra opbyggelig og konstruktiv. Derfor kan ikke kun avisens abonnenter, men også alle deres bekendte få glæde af vores positive særavis. Helt gratis.

Alt man skal gøre er at oprette sig som bruger på hjemmesiden og derefter klikke ind på information.dk/dagensavis. Herefter kan man læse hele avisen, hvor Informations journalister sætter fokus på de mange steder i verden, hvor der sker fremskridt og er håb.

Hvis du bliver fristet til fremover at benytte dig af vores komplette online udgave, kan du oprette et digital abonnement her.

Vi håber at du har lyst til at se mere til os.

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Helge Rasmussen
    Helge Rasmussen
  • Brugerbillede for Nanna Wulff M.
    Nanna Wulff M.
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Carsten Legaard
    Carsten Legaard
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
lars abildgaard, Helge Rasmussen, Nanna Wulff M., Steffen Gliese, Carsten Legaard, Lise Lotte Rahbek og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Jeg blev faktisk glad, og håbet for fremtiden vokser ved at se de positive overskrifter. Tænk at verden ikke kun er katastrofer.

lars abildgaard, Henriette Schwarz, Nanna Wulff M., Tine Friis, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Tænk positivt

Måske burde modstandsavisen Information ligefrem overveje, her midt i den store publicistiske forfaldshistorie, at tilbyde alle brokkehovederne og forfaldsfortællere blandt sin svindende skare af betalende abonnenter, der uden at brokke sig ret meget stadig financierer produktionen af kvalitetsjournalistik, også bør sendes på et elitært og fancy opdragelsesseminar i Positiv Psykologi som fremtidens adgangsbillet til de velkendte temaer for ikke at lide avisabstinensdøden ved at falde i kløerne på gratisaviser eller obskure netaviser af ubestemmelig oprindelse og med tvivlsomme kommercielle dagsordener … :-)

Cheers i rødvin fra i går - undskyld: nyheder ...

Brugerbillede for Jens Peter Madsen
Jens Peter Madsen

Rigtig god ide. I de narrative processer spørger vi tit i de dårlige historiers uendelige mængde - "Kan du huske engang, hvor det ikke er sådan?" - og hvis svaret er ja eller måske "Vil du prøve at fortælle om den gang" - Og imens vi i fællesskab fisker historien om den gang frem, vil den ofte voksne i omfang og betydning - Og mange gange dukker der erindringer op om andre gange, hvor livet var anderledes, rumme håb eller rummede muligheder. Gode historier avler flere gode historier, lige som dårlige historier avler flere dårlige historie. Sjældent omvendt. Det handler ikke om jubelhistorier og og om klappe sig selv på ryggen, men om at dyrke de personlige handlemuligheder.
Det handler om, Ikke at være offer for livet og dets omstændigheder, men at være handlende subjekt i sit eget liv. Tak for muligheden, jeg vil sprede den i netværket - God historie :-)

Tine Friis, Carsten Legaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Denne positivitet er jo også en tradition på modstandsavisen, som på den måde fejrede sejrene under besættelsen og indgød mod i de aktive undergrundskæmpere.

Brugerbillede for Dorthe Meyer

Som kommende ud af 80er punkkulturen, hvor man altid gjorde opmærksom på problemerne men aldrig på løsningen, så er det så dejligt befriende at kunne trække vejret helt ned i maven og bare nyde det positive og fremtiden. Tak!

lars abildgaard, Nanna Wulff M., Steffen Gliese og Tine Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tine Friis

Stærkt gået at skrive nyhedshistorier der er væsentlige, vedkommende og positive på én gang - uden på nogen måde at forfalde til lalleglad virkelighedsflugt. Jeg er især fascineret over artiklen om det Nordsyriske selvstyreområde. Befriende forsidehistorie - og sådan fortsatte det bare hele avisen igennem. Resultat: En vidunderlig morgen herhjemme. Tusind tak!

lars abildgaard, Nanna Wulff M. og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Ja, der er styrke i positive historier, men hvad når de positive historier er 'skåret til', for at passe ind i skabelonen - er det så også positivt? Er det godt, at journalisten bevidst fravælger kritiske vinkler? Er det positivt, når nuancerne og gråtonerne forsvinder? Er det virkelig vejen frem at skabe en forestilling om der eksisterer en modsætning mellem positive og negative historier?

Jeg har for eksempel personligt en unik 'insiderviden' om fixerummet på Istedgade - og jeg kan ikke genkende det totalbillede, som journalisten fremmaner med sin positive journalistik. Jeg føler mig tværtimod kørt over af Informations vinkling, som jeg synes er ensidig og 'falsk' positiv.

Lige præcis historien om fixerummet i Istedgade er en fantastisk historie, der i kondenseret form rummer en hele masse fortællinger om, hvordan der bedrives socialt arbejde i Danmark - om nærdemokrati, om frivilligt arbejde, om bureaukrati, om politik og særinteresser, institutionelle kongeriger og politiske lokumsaftaler. Det er en fortælling om lys og skygge, om fremskridt, men også i høj grad om mistede muligheder og missede chancer for et progressivt gennembrud - det er fortælling fuld af nuancer, man kunne blive klogere af, men den dør fuldstændig i den positive journalistik-skabelon, som dagens avis åbenbart er skrevet i.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

You've got to accentuate the positive
Eliminate the negative
Latch on to the affirmative
But do'nt mess with mister inbetween.

You've got to spread joy up to the maximum
Bring gloom down to the minimum
Have faith, a pandemonium
libel the to walk up on the scene.

Held og Løkke med metamorfosen

Brugerbillede for Steffen Gliese

Lasse Glavind, hvad tror du egentlig, at kommentarsporet er til for?! Det er jo en del af den aktivisme, den positive historie - i modsætning til den negative, hvor folk blot sidder og bejaer eller benægter indholdet. Den positive historie indbyder til modificering og dermed en positiv debat, der faktisk bringer os videre. Kritik er ikke negativ, den er tværtimod også positiv, når den fører til en bredere belysning af et problemfelt.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Men nu er kanonen affyret, Peter, og du får bare ikke flere skud. Det er ikke sådan, at jeg kan ringe til Information og bede dem om at skrive en ny artikel. Hvis du ikke kender til fixerummet og ikke mindst dets historie, så er du muligvis en gladere mand, når du har læst din avis i dag, men du er ikke nødvendigvis en klogere mand, der har forstået en kompleks problemstilling, og du er slet ikke i stand til - på basis af artiklen - at tage oplyst politisk stilling og handle konstruktivt.

Sat lidt på spidsen - så er du nu blot 'en lykkeligere idiot' - end da du åbnede avisen - og det er selvfølgelig ikke personlig ment.

Jeg ved ikke, om det samme gør sig gældende for dagen øvrige artikler, og det er heller ikke Dahlin, jeg er ude efter, men der åbner sig pludselig en afgrund af tvivl på avisens generelle habitus, når jeg parrer ovenstående artiklen, avisens positiv-manifest med min egen ret omfattende viden på lige det her område.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Nej, Peter, du forstår det ikke rigtig. Det er en vanvittig ulige kamp at skulle 'korrigere'. Jeg kan skrive mig gasblå i hovedet blot for at få at vide "at Information er glad for mit indlæg, men at man modtager så mange hver dag, at der desværre ikke er plads avisen." Det er også mærkelig bagvendt, at jeg så at sige skal gøre det, man ellers ville opfatte som journalistens arbejde - nemlig at sætte sig ind i og beskrive virkeligheden på godt og ondt, så vi bliver klogere. Hvis du på forhånd har besluttet, at nu vil du partout fortælle en positiv historie, så er det jo ikke mindre begrænsende end den modsatte vinkling.

I princippet burde måske Dahlin have nøjes med at skrive: "Det er positivt, at vi har fået fixerum i DK, for så kan vi forhindre en del OD-dødsfald - og et dødsfald, der kunne være forhindret, er et for meget." Så havde vinklingen været hjemme, og han havde ikke sagt for meget. Man hvad nu, hvis et besøg i virkeligheden, så viser, at den måde fixerummet er udformet på og hele historien om hvordan vi fik fixerum, er en institutionaliseret manifestation af den dehumanisering, som de hårdest ramte stofbrugere hele tiden har været ramt af? Hvad gør han så med den 'positive' historie?

Brugerbillede for Kjeld Hansen

At information giver en dag med gratis positive nyheder er jo i sig selv en positiv begivenhed.

Men der er bare lige det, at de her positive nyheder slet slet ikke har en karakter som står mål med dagligdagen nyheder. Ingen løsning på f.eks. klimaproblemer, Syrien, Ukraine, IS eller stigende ulighed i Danmark og den slags nyheder.

- Men det er da en sød tanke...