Læsetid: 2 min.

Krypteringskrig brudt ud mellem it-virksomheder og myndigheder

Skal politiet altid kunne få adgang til indholdet på din telefon? Efter Snowden-afsløringerne er kommunikations-giganter som Apple begyndt at øge sikkerheden. Men myndighederne er gået til modangreb og kalder den øgede sikkerhed for en gave til terrorister og pædofile
Redaktionen
22. november 2014

Regeringer verden over har stædigt forsvaret digital overvågning med henvisning til terrortruslen. Men bekymringen over overvågningen er blevet så udtalt, at Google, Apple og senest den populære beskedtjeneste WhatsApp alle har lanceret nye tiltag, der ved hjælp af kryptering skal øge beskyttelsen af brugernes privatliv. WhatsApp kalder selv sit nye initiativ, der blev lanceret denne uge, for »den største implementering af end-to-end-krypteret kommunikation i historien«. De nye krypteringsløsninger, er udformet på en måde, så myndighederne i princippet selv ikke med en retskendelse i hånden kan tiltvinge sig adgang til indholdet af smartphones eller WhatsApp-beskeder.

Men den voksende brug af stærk kryptering i kommercielle produkter mødes af en hård modoffensiv fra efterretningstjenester og myndigheder. FBI-chef James B. Comey mener, at virksomhederne gør det muligt for »folk at være hævet over loven«, den nytiltrådte chef for Storbritanniens elektroniske efterretningsvæsen (GCHQ), Robert Hannigan, advarer mod, at kommunikationstjenesterne bliver »selve den rute, der faciliterer kriminalitet eller terrorisme«.

Også chefen for Europols cybercrimecenter EC3, Troels Ørting, mener, at selskaberne går for langt:

»Efter Snowden-affæren er udviklingen eskaleret, og det er vi nødt til at tage en debat om. Det kører bare derudad, og alt skal være krypteret,« sagde han i oktober til Berlingske og advarede om, at »vi godt kan lukke butikken«, hvis udviklingen fortsætter.

Teknologivirksomheder presset

Snowden-afsløringerne har indtil nu haft begrænsede politiske konsekvenser – senest faldt i denne uge et forsøg på at begrænse NSA’s beføjelser til jorden i det amerikanske senat. I stedet ser det ud til, at slagsmålet om myndighedernes adgang til befolkningens private data bliver afgjort af udbredelsen af stærk kryptering. Lækkene har på den ene side vist, at flere store internetselskaber arbejder tæt sammen med myndighederne, men på den anden side også, at efterretningstjenesterne groft udnytter usikkerhed i selskabernes systemer til at få adgang til brugerdataene uden selskabernes viden. Det har været ødelæggende for tilliden til firmaerne, og derfor føler de sig presset til at ændre praksis og lægge afstand til myndighederne, vurderer Ivan Damgård, der er professor i datalogi på Aarhus Universitet.

»Man har fået presset Apple og Google op i et hjørne, så de føler, at de ikke kan være sikre på deres forretning uden for USA medmindre de sørger for at lægge ansvaret fra sig ved ikke selv at kunne genskabe brugernes data,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ørting, mener, at selskaberne går for langt:
»vi godt kan lukke butikken«, hvis udviklingen fortsætter.<<
Super - jo før jo bedre!

Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, lars abildgaard, Henrik Christensen, Anne Eriksen, erik winberg, Espen Bøgh, Anders Feder og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så.. logikken er, at fordi et meget lille antal af internettets globalt omfattende brugere er terrorister og pædofile,
så skal alle nettets brugere data være tilgængelig - fordi alle i princippet er under mistanke.

Jeg tror jeg vælger en altomfattende kryptering.
Så er vi næsten tilbage ved den præ-digitale verden, hvor myndigheder skulle efterforske begåede forbrydelser,
og ikke overvåge hele verden på een gang, fordi hele verden er under mistanke for at være forbryderisk.

Niels Mosbak, Bjarne Andersen, Troels Larsen, Kurt Nielsen, arne poulsen, Michal Bagger, Bob Jensen, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Dennis Berg, Espen Bøgh, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Ib Christensen, Rune Petersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

" FBI-chef James B. Comey mener, at virksomhederne gør det muligt for »folk at være hævet over loven«,"
Sådan en tuden fra folk der har været en del af kidnapning og tortur procedurer får ingen point fra min side. Med en definition af terrorisme som værende "når de andre gør det" skal man ikke forvente meget ørenlyd fra andre.
Og trække pædofili kortet minder mig om at "kujoner kender man på at de gemmer sig bag kvinder og børn". Og viser reelt hvor tynde deres argumenter for at skulle have adgang til folks data er.
Overvågningen af COP15 f.eks. viser nok mere hvad de vil med overvågnings muligheder. Og var COP15 deltagerne mon farlige for vores børn?
Med det de officielt siger, og det vi også ved er sket. Så må budskabet vel være at konkurrerende erhvervsinteresser til amerikanske interesser er mistænkt for enten terrorisme eller pædofili.
Såvel som politisk engagerede borgerer.

Niels Mosbak, Sabine Behrmann, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Michal Bagger, lars abildgaard, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Espen Bøgh, Tue Romanow og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Jeg er egentlig enig med de ovenstående kommentarer.
På det principielle plan er det da lidt tankevækkende, at vi er nået dertil, hvor vi har mere tillid til multinationale, profitskabende virksomheder end vi har til vores egne nationalstater.

Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Michal Bagger, Bob Jensen, lars abildgaard, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Ib Christensen, Rune Petersen, Torben Bruhn Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Problematikken har staterne, NSA GCHQ og andre vendt på hovedet med udtrykket om; "at finde nålen i høstakken", og i stedet gjort alle til "nåle" som man har et altomfattende dossier på i stedet!

Overvågningen af hele EU og dets administration viser med al ønskelig tydelighed hvor indiskriminativt NSA og GCHQ arbejder; "hævet over loven", som de nu i stedet anklager andre for at være grundet den stærke kryptering der er på vej til alle IT-platforme.

Enkle ting man selv kan gøre og som vil bringe ravage i systemerne er, at skifte mobiltelefonnummer, e-mail adresse og navn på sit trådløse netværk hver tredje måned, skal nok give en del problemer for disse tjenester, men også samtidig fortælle vore regeringer, at diskussionen om denne altomfattende overvågning af vores privatliv ikke er demokratisk.

Nu vil selskaber som Apple, Microsoft, Google nok alligevel arbejde sammen med NSA og GCHQ om deres krypteringsnøgler, så de får en ekstra nøgle, som de tidligere fik, så det er nok ikke fra den kant man skal forvente ændringer, - de er trods alt "amerikanske patrioter"!

Den nødvendige diskussion om statsovervågningen af individet og de dannede dossier om den enkelte mangler stadig, og selv i Danmark har der ingen villighed været til denne diskussion, trods det faktum, at netop denne overvågning såvel indefra som udefra i alt for stærk grad hensætter ens tanker på George Orwells 1984, - et rædselsbillede på det totalitære samfunds totale overvågning af det enkelte individ.

Man må jo uvilkårligt spørge sig selv hvorfor Danmarks politikere ikke vil diskutere denne masseovervågning af det enkelte individ, og når det politiske Danmark ikke vil tage den diskussion, endsige svare på det enkle spørgsmål, så må udledningen være, at man ikke alene accepterer denne overvågning udefra, ja måske endda har godkendt den, og dermed også satser på statens ret til indførelsen at totalitærstatens magthåndhævelse overfor individet via overvågning og kontrol.

Dermed går det Danmark til en totalitærstat i det skjulte, der med hjælp udefra(NSA, GCHQ) er parat til skjulte arrestationer, skueretsager med skjulte beviser eller opdigtede beviser og anklager, sådan som vi har set det fra andre steder i verden og i andre tider, og som vi politisk har stået i front og kritiseret for mangel på frihed for individet!

Der er kun eet at sige herom politisk, - kom nu ud af busken og vær åben overfor denne helt misforståede totalitære overvågning af befolkningerne, det eneste I viser er jeres mistillid til borgerne i jeres lande, men kræver samtidig de skal vise jer tillid, men sådan fungerer det ikke!

Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, arne poulsen, Michal Bagger, lars abildgaard, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, erik winberg, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Rigtigt implementeret kryptering kan virkelig være en stor trussel for efterretningstjenesterne, og det ved de.

Hvis man er konspiratorisk anlagt, så kunne man forestille sig, at først "krypterer" samarbejdspartnerne, og derpå klager efterretningstjenesterne sig deres nød over dem, for at få folk til at tro, at nu er alt vel-krypteret og de ikke længere skal være bange. Efterretningstjenesterne har stadig fuld adgang, men nu tror offentligheden, at den er sikker - og forhindre den i at opsøge en alternativ løsning, som efterretningstjenesterne ikke kan styre.

Troels Larsen, Kurt Nielsen, Michal Bagger, Bob Jensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen, Anne Eriksen, Rune Petersen, Lars-Bo Abdullah Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det er ligesom IC4, Joint Strike Fighter, og så videre. Når først man har skabt et offentligt bureaukrati kan man ikke komme af med det igen. De er bange for at de vil blive skrevet af finansloven hvis skærmene i deres Information Dominance Center går i sort.

Steffen Tor Jensen

Vi har INGEN forpligtelse til at indrette vores liv, sådan at det er nemt at aflytte.
Tværtimod er det en dyd at gøre det så besværligt så muligt. FORDI!

ALLE KAN AlTID OVERVÅGES. Det handler blot om ressourcer.
Når vi gør det så dyrt, at det kun kan betale sig at overvåge med konkret mistanke, så har vi tvunget vores regeringer til at følge noget som ligner loven.

Så har vi en pligt til noget som helst i denne sammenhæng, så er det at gøre det præcist modsatte af hvad Troels Ørting anbefaler.

Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, lars abildgaard, Henrik Christensen, Anne Eriksen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

@Dennis Berg
Du rammer noget, det var faktisk min første tanke, skaden er sket, folk ved nu at de bliver aflyttet, formodentligt i større omfang end de vidste før, derfor fortæller vi dem nu, at vi er sure over at krypteringen er blevet for stærk, og at vi ikke kan lytte med, så bringer vi befolkningen tilbage i en drømmeverden, hvor de tror de har fået deres privatliv igen. Samtidig fortsætter efterretningstjenesterne med at lytte med som de gjorde før.

Bjarne Andersen, Dennis Berg, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Tryghed skabes ikke ved at staten ved alt om de fleste men intet om dem der vil terrorisere dem. Berettigelsen for staten og demokratiet er, at det trods terror er stærkt og sammenhængende, fordi folket vil det, og støtter det, og kæmper for det.

Når staten igennem mistillid til og disrespekt for sin befolknings interesser udvikler sig til en ademokratisk institution, så forsvinder samtidig dens berettigelse overfor folket. Og deraf skaber staten anarki og revolutioner.

For H... , erkendt dog snart årsag og virkning, og kæmp for det der betyder noget, også på tinge! Som det pt synes at fungere, er vi ligesågodt foruden... og det er jo ikke så rart at tænkte på, vel?

Bjarne Andersen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den tyske stat hyrer nu iflg tyske medier hackere til at bryde krypteringerne. Om det så også reelt sker, er så ikke til at sige, men mon de ville gøre det uden grund?

Vel næppe. Så krypteringer kan altså optrappe mediekrigen. Hvem der har overtaget på et givent tidspunkt er så det mere interessante spørgsmål som andre før mig allerede har stillet.

If we want to be honest, politicians are the biggest criminals, from financial crimes to breaking human rights, they are dangerous for society. they want to keep us under control so they can become rich without to face protests from society.

Rune Petersen, Bjarne Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Angsten for at blive overvåget bør ikke gå så vidt, at man kommer til effektivt at beskytte og hjælpe narko-karteller, kriminelle kapitalfonde, terrorister, skattesvindlere m fl mod opdagelse og straf.

Og man må samtidig undgå, at diktaturstater /etparti-systemer/enevældige sheiker o s v kan benytte overvågning til at undertrykke folket.

Det er aldrig sort/hvidt - enkle løsninger findes ikke altid.

@Robert Kroll

Indtil videre har de omtalte kriminelle ikke været beskyttet. Hvad synes du effekten har været af det?

Det er påfaldende timing fra diverse efterretningsoverhoveder. Så man må regne med en koordineret indsats.

Om indsatsen så har til formål at give udtryk for en reel frygt (at de ikke længere kan foretage den masseovervågning, som de forøvrigt aldrig tidligere har foretaget og naturligvis aldrig kunne finde på at gøre), eller blot er en afledningsmanøvre, for at vi skal tro, at masseovervågningen med et magisk vift med tryllestaven er bekæmpet, det er op til den enkelte af afgøre.

I mine øjne virker det mere sandsynligt, at de krypteringsprotokoller man fra virksomhedernes side vil indføre, i forvejen er blevet undermineret af NSA - der så vidt jeg ved, har haft en finger med i udviklingen af mange moderne standarder.
Således kan indholdet sagtens lades krypteres, for processen hvorved det foregår er svækket per design.

Hvem tjener penge på al denne virak? Husk de centrale spørgsmål.

Peter Jensen: De offentligt ansatte der skal opfinde skræmmebilleder af hvad krypteringen hindrer statsmagten i at spionere mod?

Kære Kurt Nielsen (22/11 , kl 22.37)

Sikkert god effekt - forestil dig hvilken "gave" til disse skumle typer det ville være, hvis de med 100% garanti mod aflytning o s v fremover kunne gennemføre deres kommunikation på internettet om alle deres ulovlige aktiviteter

Robert Kroll

Indtil videre er det mit indtryk at overvågningen - hvis der, hvad jeg hele tiden kommer i tvivl om, er en - af narko-karteller, kriminelle kapitalfonde, terrorister, skattesvindlere m fl. ikke har svækket dem nævneværdigt. Men måske har du en troværdig dokumentation for det modsatte?

Man kunne måske også overvåge på baggrund af begrundet mistanke og med en dommerkendelse i baglommen, uden at man behøver at overvåge resten af befolkningen og dermed mistænkeliggøre den.