Læsetid: 7 min.

Et kulsort fyrtårn

Nok er hotellet på Amager mest kendt for at være sort, men det er i virkeligheden grønt. For Crowne Plaza arbejder målrettet på at være bæredygtigt ligesom flere andre danske hoteller og restauranter lige nu. Ikke fordi det er vigtigt for særligt mange af gæsterne, men fordi det er en god forretning
I hotellets sorte facade er indbygget et solcelleanlæg på 2.500 kvadratmeter, der dækker 10 procent af bygningens energiforbrug.

I hotellets sorte facade er indbygget et solcelleanlæg på 2.500 kvadratmeter, der dækker 10 procent af bygningens energiforbrug.

Uffe Weng

17. april 2015

Det sorte tårn rager op i myldret af nybyggerier i Ørestad på Amager. Bag de sorte glasruder gemmer der sig ikke blot et firestjernet hotel, men en bygning, som er skabt med ønsket om, at den skal være en af nutidens mest avancerede med hensyn til bæredygtighed.

Hotellets direktør er netop ankommet i sin Tesla og er klar til at vise rundt, men lad os først zoome lidt væk fra Amager.

Det er nemlig ikke kun i København, ønsket om en bæredygtig og gennemtænkt turisme har manifesteret sig de seneste år. På Bornholm er Hotel Ryttergården netop åbnet. Hotellet kalder sig selv for et ’green solution house’, der bygger på det princip, at der er tænkt over alle elementer og deres påvirkning på miljøet, fra de bliver produceret, til de bliver skrottet. I Sønderborg Kommune har man iværksat Project Zero, der på længere sigt skal sænke kommunens CO2-udledning til et stort rundt nul, og har tænkt turismen med ind i sin målsætning. Ser man på resten af Danmark, oplever man, at flere og flere restauranter gør opmærksom på, at de anvender økologiske og lokale råvarer, og at ’grøn’ virkelig er blevet et hypet prædikat at klistre foran de fleste produkter og ydelser i turistbranchen.

Den grønne nøgle

I Danmark har hotellerne de seneste årtier fulgt den internationale grønne trend og til tider også været på forkant med den. Især har certificeringer været hippe. Blandt andre har Scandic-kædens hoteller i løbet af de seneste 25 år bestræbt sig på at nedsætte forbruget af vand, mængden af (produceret) affald og på at bruge skånsom kemi til rengøringen for at blive svanemærkede.

Uffe Weng
Opmærksomheden på miljøet er steget markant, og ordningen Green Key, som blev introduceret af den danske turistbranche i 1994, har spredt sig til mere end 2100 virksomheder i 40 lande.

Én af årsagerne til, at Green Key-ordningen har spredt sig, er sandsynligvis, at der i denne del af turistbranchen er et vist sammenfald imellem bæredygtighed og godt købmandskab. Ifølge relationschef i hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation HORESTA Christoffer Susé giver det simpelthen mening at blive ’grønnere’, fordi det kan betale sig på mere end én måde. 

»For hoteller og restauranter handler det om at få mest muligt ud af den indtægt, man har fra virksomheden. En dygtig kok udnytter råvarerne så godt som muligt, og når det kommer til at bygge nyt, så tror jeg egentlig bare, at det er godt købmandskab at være så energieffektiv som muligt, for så sparer man nogle penge,« siger Christoffer Susé.

»Man har måske ikke tidligere tænkt, at det var noget at markedsføre sig på,« tilføjer han.

Miljøchefen Mikal Holt Jensen i samme brancheorganisation har fokuseret på den bæredygtige turisme i mange år og oplever, hvordan opfattelsen af bæredygtighed har forandret sig.

»Under COP15 talte man kun om CO2 – det var nærmest et mantra. Min fornemmelse er, at befolkningen er gået lidt sukkerkold i CO2-snakken nu, og derfor vælger turistbranchen at fokusere bredere på bæredygtighed,« siger Mikal Holt Jensen

Det er dog ikke miljøchefens opfattelse, at begrænsningen af CO2-udslip ikke længere bliver prioriteret, men han oplever, at man i branchen har fået et bedre overblik og ser med nye øjne på miljøeffekterne.

»Man har i højere grad et helhedssyn. Man ser også på vandforbruget, transporten, økologien og de ansatte. Jeg tror, at helhedssynet vil bestå, for miljømæssigt og økonomisk giver det mening,« siger Mikal Holt Jensen og fortsætter:

»Og flere og flere kunder lægger mærke til det. Det kan i sidste ende betyde, at man vinder kunderne frem for at tabe dem.«

En undersøgelse lavet af Wonderful Copenhagen i 2010 viser, at 84,2% af de adspurgte turister er enige eller helt enige i, at hoteller skal tilbyde miljøvenlige produkter og servicer, og at hotellerne skal tage miljøhensyn i betragtning. Den samme undersøgelse viser også, at turisterne forventer, at turistbranchen har en grøn profil, men at turisterne ikke selv ønsker at gøre en nævneværdig indsats for det og heller ikke bruger tid på at sætte sig ind i, hvad deres værter gør for miljøet.

Det samme indtryk får man, når man taler med hotelgæsterne i lobbyen på det bæredygtige amagerkanske hotel. Da jeg spørger, om de har valgt at overnatte her på Crowne Plaza, fordi det i mindre grad end så mange andre hoteller belaster klima og miljø, kigger de undrende på mig.

»Min chef har valgt hotellet,« siger en ingeniør, der har haft en enkelt overnatning på grund af et forretningsmøde, og et tysk ægtepar kigger skeptisk på hinanden og siger, at de ikke synes, hotellet skiller sig ud fra andre firestjernede hoteller, de har boet på.

Arkitekten

I den samme hotellobby sidder en mand og drikker en Carlsberg. Hans fly tilbage til London går først om et par timer, så han nipper langsomt til øllen og prøver at undgå at få skum på overlæben. Bag ham hænger et stort lærred med et print af den kontorbygning, som er under opførelse i umiddelbar forlængelse  af lobbyen lige ved siden af det sorte hoteltårn.

Manden med øllen hedder Se Kwan Kim, og han er arkitekt hos det verdenskendte arkitektfirma Foster + Partners i London. Han har tegnet den bygning, man kan se på lærredet, og han fortæller tilfreds om de genbrugsmaterialer, som bliver brugt overalt i bygningen. Han smiler ekstra bredt, da han fortæller, at grønt glas fra ølflasker bliver en del af bygningens terrazzo-lignende gulv, som turister til efteråret skal vandre rundt på. Projektet er Se Kwan Kims første i Danmark, og han har været meget glad for at arbejde her i landet.

Arkitekt Se Kwan Kim fra Foster + Partners i London er på Crown Plaza for at hjælpe med tilbygningen, der opføres efter den bæredygtige LEED Platinum-standard i byggebranchen.

Uffe Weng

Se Kwan Kim er særligt glad for projektet på Amager, fordi han i arbejdet med at tegne det nye tårn har fået lov til at overholde de krav, som den klassifikation i byggeindustrien, der hedder LEED Platinum, stiller. Forkortelsen betyder noget i retning af ’førende inden for energi- og miljømæssigt design’. LEED-standarden er en af en af de målestokke, efter hvilken byggeindustrien afgør, hvor ’grøn’ en bygning er – og platin-versionen er den højeste klassifikation på dén skala. Kun få bygninger i Danmark har denne klassifikation, der kræver, at der i høj grad er tænkt over det omkringliggende økosystem, energieffektivitet, vandforbrug, affaldsminimering og bæredygtige byggematerialer. FN-bygningen på Østerbro og vindmølleproducenten Vestas’ hovedkvarter er nogle af de få bygninger i Danmark, som er blevet tildelt certifikatet. Og at hotelbranchen tager standarden til sig er en forholdsvis ny ting.

 »Nogle gange bliver det jo dyrere at bygge på den bæredygtige måde, og det kan også gå ud over æstetikken, men jeg er glad for, at de, der har bestilt dette byggeri, prioriterer, at det skal være klimavenligt,« fortæller Se Kwan Kim.

Hoteldrømmen

Det er hoteldirektør Allan Agerholm, der har ansvaret for driften af Crowne Plaza og den nye tilbygning, som Se Kwan Kim har tegnet, og der hersker ingen tvivl om, at Agerholm er bevidst om, hvad der til syvende og sidst bedst kan betale sig.

Som 14-årig blev Allan Agerholm ansat som piccolo på det lokale Hotel Impala i Silkeborg, hvor han voksede op. Sidenhen uddannede Allan Agerholm sig til tjener, blev overtjener og fortsatte op ad rangstigen. For få år siden nåede han et af sin karrieres højdepunkter, da han fik lov at realisere sin største drøm: at opbygge et hotelselskab helt fra bunden.  

Da han sad i en skurvogn i 2008 og kiggede ud på byggeriet på Amager, der var ved at tage form, så det ret sort ud. Der var investeret omkring trekvart milliard kroner i projektet, men tiderne var skiftet. Den største tilvækst af hoteller i København nogensinde havde givet byen 3000 ekstra værelser i løbet af 24 måneder. Dertil kom finanskrisen, og det var nok til, at Allan Agerholm var i vildrede. Han var nødt til at gøre noget markant, således  at hans omtrent 400 hotelværelser skilte sig ud fra de øvrige overnatningsmuligheder i København. Mange timer i skurvognen på byggepladsen og en rødvinsbrandert senere nåede han frem til, hvordan det skulle gøres.

»Jeg ønskede at lave en bæredygtig virksomhed og kommercialisere og operationalisere den. Jeg ville gerne lave koblingen mellem det bæredygtige og kommercielle, så det gav mening for vores kunder,« fortæller en slipseklædt Allan Agerholm i dag, hvor han viser rundt på hotellet, der nu har været i drift i lidt over fem år.

Hoteldirektør Allan Agerholm er ikke den typiske miljøforkæmper, for hans hotel er først og fremmest bæredygtigt, fordi det kan betale sig – både for miljøet og økonomien.

Uffe Weng

I lobbyen nikker han til arkitekten Se Kwan Kim og går forbi en væg fyldt med indrammede dokumenter og ordene ’SUSTAINABLE CERTIFICATIONS’ skrevet med versaler. Inden han skubber døren op til det larmende grundvandsbaserede klimaanlæg, som holder hotellet varmt om vinteren og koldt om sommeren, kaster han et blik på en hvid væg med et særlig fint certifikat: ’Verdens grønneste hotel, 2010’ står der, og disse ord står utallige steder på den store bygnings vægge. I den sorte facade på bygningen er der indbygget et solcelleanlæg på 2.500 kvadratmeter. Allan Agerholm peger ud ad et vindue for at vise de sorte celler, som smelter sammen med resten af bygning. De leverer 10 procent af bygningens energiforbrug, og resten af energibehovet dækkes af vindmøller. Han fortæller også begejstret om shampooflaskerne på værelserne, som er lavet af biologisk nedbrydeligt materiale, kaffebønner, som er produceret af bønder, der passer på orangutangerne i deres lokalområde, og om madresterne, som bliver til biogas og gødning. Et hotel bliver ikke bæredygtigt ved en ensporet indsats. Det er de mange små og vidt forskellige tiltag, der samlet gør forskellen. Også økonomisk.

»Jeg er ikke sat i verden for at redde verden, jeg er ikke Greenpeace-aktivist. Det, jeg skal, er at tjene penge. Jeg vil have en ordentlig bundlinje. Jeg vil have en virksomhed, som kan overleve, og for mig er det også bæredygtighed,« siger Allan Agerholm. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
Claus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tony Andersen

det er dog ulideligt som I fremturer med "Grøn" miljømæssig vækst - en såden beror på grønkorn og antallet af blade på planter og skal derfor også måles på antallet af disse.
Alt andet er blændværk og udelukkende tro på abstrakte mirakler.

Søren Kristensen

Som om en Tesla ikke bruger energi - eller hvad med de transportmidler gæsterne ankommer med? Jeg kunne forstå hvis han ankom på cykel. Eller også er jeg bare misundelig, for grundlæggende er der jo masser af gode intentioner.