Læsetid: 5 min.

Sådan flyver du (lidt) grønnere

75 pct. af drivhusgassen fra turisme kommer fra flytrafik, og alt tyder på, at udledningen stiger i de kommende år. Men hvad svarer CO2-udslip fra ens rejser egentlig til i dagligdags forbrug – og hvor stor er forskellen på transportformerne egentlig?
Det soldrevne fly Solar Impulse 2 varsler en mulig transportfremtid uden fossile brændstoffer – her er flyet på første del af sin jordomflyvning på vej over oliestaten Abu Dhabi i marts 2015.

Det soldrevne fly Solar Impulse 2 varsler en mulig transportfremtid uden fossile brændstoffer – her er flyet på første del af sin jordomflyvning på vej over oliestaten Abu Dhabi i marts 2015.

Scanpix

17. april 2015

Nytårsdag 1914 stak to mænd benene ud af en lille vandflyver, der vuggede i havnebassinet i Tampa Bay i Florida, og til lyden af jubel og musik fra 3.000 fremmødte og et italiensk marchband, hoppede de i land. De havde netop gennemført verdens første rejse med passagerfly. Ja, piloten havde godt nok kun transporteret én passager – en tidligere borgmester, der på auktion havde betalt svimlende 400 dollars for billetten – men han havde tilbagelagt turen fra St. Petersburg til Tampa på kun 23 minutter, en rejse, der normalt tog 20 timer i bil. Og selvom det lille træpropelfly kun ganske få gange havde hævet sig mere end 1,5 meter over vandoverfladen, markerede deres rejse startskuddet til den moderne flyturisme.

Meget er sket på de 101 år, der er gået, og i dag flyver danske familier ubesværet på forlænget weekend i Paris, skitur i Østrig og januar-get-away til Thailand. Der er 30 mio. årlige flyafgange på kloden, og hvert sekund hænger 500.000 mennesker i luften, hvilket bemærkelsesværdigt nok kun medfører omkring 500 dødsfald årligt.

Men den voksende flytrafik har en dyster bagside: drivhusgas. En flyvetur fra København til New York udleder nemlig mere CO2 end en gennemsnitlig verdensborger gør på et helt år.

»Vi ser en stor stigning i CO2-udledning fra turisme, og langt det meste kommer fra fly. Folk rejser mere, og de rejser længere væk,« siger Stefan Gossling, der er professor på universitetet i Lund og har skrevet flere bøger om bæredygtig turisme.

75 pct. af drivhusgasserne fra turisme (defineret som ferie- og forretningsrejser og besøg hos venner og familie) kommer fra flytransporten alene. Det skyldes især, at udledningen sker højt oppe i atmosfæren, hvor den er cirka tre gange værre for klimaet end udledning ved landjorden. Og det går den forkerte vej. Selvom flyselskabernes brancheforening IATA forventer, at flybrændstof bliver to pct. mere effektivt hvert år – en beregning mange forskere dog sætter spørgsmålstegn ved - vurderer flyproducenterne Airbus og Boeing, at antallet af flypassagerer vil stige med fem pct. om året. Væksten æder dermed effektiviseringerne.

»Det er ikke urealistisk at forestille sig, at CO2-udledningen fra hele transportområdet vil stige til 40 pct. af verdens samlede udledning om 25 år. Eller mere,« siger Stefan Gossling.

Bil, tog eller fly?

Men der er en række ting, man selv kan gøre for at gøre sit CO2-aftryk mindre, når man rejser.

»Vi anbefaler, at man tager på ferie tættere på, hvor man bor, og gerne rejser færre gange men i længere tid. Vil man til Thailand, kan man f.eks. gøre det i tre uger hver andet år, i stedet for at gøre det i én uge en gang om året,« siger Jacob Fjalland, der er leder af ulandsprogrammet i Verdensnaturfonden.

Det er også en god ide at erstatte de korte flyveture med tog eller bil, for det er ved start og landing, at den største mængde brændstof brændes af. Toget er derfor langt det bedste valg, hvis man skal en weekendtur med familien til Berlin, men det kan også betale sig at tage bilen, hvis man er mere end to personer i den – vel at mærke, hvis bilen er af den nyere og mindre slags, der sviner mindre end ældre og større biler, konkluderede en rapport fra Center for klimaforskning i Oslo i 2013.

Generelt er eltog og elbiler den mest klimavenlige måde at rejse på, men dieseltog og busser er også klart at foretrække frem for fly eller ensom privatbilisme.

Køb aflad

Kan man ikke holde sig ved jorden, er det muligt at købe såkaldte climate credits hos diverse organisationer, der sørger for, at den klimagas, man udleder, bliver modsvaret af klimavenlige projekter andre steder. Et af dem er climatefriendly.com, hvor man også kan beregne, hvor meget kuldioxid ens rejse udleder. Man bør til gengæld være påpasselig med flyselskabernes egne afladssystemer, da de sjældent medregner den forøgede effekt ved udledning i højere luftlag.

Tyske Atmosfair laver desuden en årlig rangliste over energieffektiviteten hos verdens flyselskaber, og den viser, at en tur fra München til New York svinger med ét ton CO2 per person afhængig af, hvilket flyselskab man flyver med. Det er en forskel, der svarer til brugen af 60 elpærer i et år eller seks års køleskabsforbrug.

Blandt de større selskaber, der flyver fra Danmark, er Air Berlin og Emirates relativt godt placeret på Atmosfairs liste, mens Lufthansa, SAS og British Airways ligger under middel. Blandt lavprisselskaberne er det Norwegian, Ryanair og EasyJet, der får hug på grund af deres mindre overbevisende sociale ansvar, men til gengæld alle får gode CO2-karakterer på grund af deres nyere flyflåde med mere effektive motorer.

»Det viser sig, at klimaeffektivitet ikke er et spørgsmål om oprindelsesland. Alle, der har en moderne flåde, og som kan tilpasse den til rutenettet og kombinere teknologiforbedringer med planlægning, opnår et godt resultat,« udtalte Atmosfairs direktør Dietrich Brockhagen i forbindelse med den senest offentliggjorte rangliste.

Ud med kød, ind med træer

Man kan også forsøge at kompensere for sine rejser ved at ændre sin dagligdag. At udskifte en glødepære (40W) med en LED-pære (8W) sparer i gennemsnit atmosfæren for ti kilo CO2 om året, hvilket stort set svarer til det, en flyrejsende udleder på et halvt minut. For at ’tilbagebetale’ en returrejse til Bangkok – 17.000 km, der udleder omtrent 6 ton CO2 per passager – skal man altså blot udskifte 600 elpærer om året. Hvis man synes, det lyder besværligt, kan man også lade sit køleskabet forblive slukket i 60 år, for et køleskab udleder i gennemsnit 100 gram CO2 om året.

Det er også en mulighed at droppe kødet. En britisk rapport fra 2013 viste, at en gennemsnitsborger kan spare 1,7 kilo CO2 om dagen, hvis hun går fra at spise 50-99 gram kød per dag til at spise nul. En returrejse til Barcelona udleder i gennemsnit 850 kilo CO2 per person, og det svarer til et halvt års kødløse dage for en gennemsnitsdansker, før CO2-regnskabet går i nul, mens en tur til Thailand kræver syv års kødfrihed. Det kan i øvrigt bedst betale sig at skære oksekødet fra, da det er 11 gange mere udledende end kød fra kyllinger. Vil man i stedet kompensere ved at lade bilen stå og cykle på arbejde, skal man gøre det i et år, hvis man har været i Barcelona (og har 15 km til arbejde).

Man kan også gå mere direkte til værks og plante træer, der jo kan optage de mindre heldige sideeffekter af ens rejselyst. Effekten afhænger af træsorten, hvor træet plantes, hvor gammelt det er, og hvor længe det bliver stående, men gennemsnitligt kan et løvtræ ophobe 40 kilo CO2 per år.

For hver tur et økologisk bevidst københavnsk ægtepar tager til ødegården 300 km oppe i Sverige, skal de bare plante otte kvadratmeter skov. Hvis de altså vil omsætte de fine ord til praktisk handling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Michael Bruus
  • Torben Arendal
Lise Lotte Rahbek, Michael Bruus og Torben Arendal anbefalede denne artikel

Kommentarer

"En flyvetur fra København til New York udleder nemlig mere CO2 end en gennemsnitlig verdensborger gør på et helt år."

Hvem betaler egentlig regningen for dette?

"»Vi anbefaler, at man tager på ferie tættere på, hvor man bor...."

Interessant, særligt når man så tænker på at flybilletter er blevet hamrende billige i forhold til tidligere. Man kan nu flyve til London eller Malaga billigere end man kan køre over Storebæltsbroen.....

Og hvordan er det lige med flyfragt ... prisen på flyfragt er også så billig, at det koster arbejdspladser i Danmark, når virksomhederne flytter produktionen ud. CO2 regningen for dette - hvem betaler den?

Lise Lotte Rahbek

Hvem der betaler?
jamen det gør primært de mennesker, som ikke får en ordentlig løn for deres arbejde i luftbranchen.

Og så alle os andre, som får ødelagt vores habitat - og jeres børn og børnebørn.

Aksel Gasbjerg

Problemets kerne er vækst. Hele flyindustrien er omgærdet af økonomiske interessenter, der klapper i hænderne, når flyindustrien fremviser positive bundlinjeresultater. Jo højere vækst og større bundlinje jo mere julelys i øjnene på interessenterne: aktionærer, politikere, underleverandører, medarbejdere, lufthavnsejere og deres aktionærer, hotelejere, turistindustrien, flyfabrikanter, økonomiske kommentatorer, banker, forsikringsselskaber osv osv.

Stort set ingen interessenter vender tommelfingeren nedad ved melding om økonomisk vækst i flyindustrien til trods for, at vi nu har passeret skræmmende 400 ppm CO2 i atmosfæren og ingen udsigt til opbremsning.
Finansminister Heinesen sagde i 70'ernes krise, at vi var på vej mod afgrunden...på første klasse. Nu kan vi genbruge metaforen og sige at vi er på vej mod en altødelæggende klimakrise...i fly.

Michael Reves, Britt Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jes Christian Børlum

Citat: Hitchhiker's Guide to the Galaxy
"Some people dash from point A to point B very fast while other people dash from point B to point A very fast. People living at point C, being a point directly in between, are often given to wonder what’s so great about point A that so many people from point B are so keen to get there, and what’s so great about point B that so many people from point A are so keen to get there. They often wish that people would just once and for all work out where the hell they wanted to be."

Enig, hvorfor kan folk ikke bare finde ud af, hvor de vil være.

Søren Kristensen

Hvis min livsstil var et produkt at egen fri vilje, ville jeg være et oplagt emne som modtager af en miljø-medalje. Jeg bor på 35 m2, oppe under taget hvor solvarmen klarer meget af opvarmningen, desværre også om sommeren. Jeg cykler når jeg skal rundt i byen og tager ellers tog og bus. Mit tøjbudget er meget lille og jeg har forsøgt at blive vegetar. De seneste tyve år har jeg været ude at flyve tre eller fire gange og ikke uden for Europa. Men nu er der bare ikke tale om fri vilje. Skæbnen har villet, at jeg har været uden for arbejdsmarkedet det meste af mit voksne liv og på den måde er jeg langsomt blevet skolet til kort sagt små armbevægelser og hvorfor holde ferie i udlandet, når man ikke engang har et job eller en sambo at holde ferie fra?

Stod det helt til mig, sad jeg i skivende stund gerne på en café i Venedig og havde et både interessant og vellønnet job at vende tilbage til, ligesom jeg i bagspejlet nok heller ikke ville have haft noget imod en tur til Østen hver januar sammen med familien, hvis jeg havde én, plus et par årlige afstikkere sydpå. Men det drømme som bliver svagere og svagere i takt med at flyrejser mister deres charme. Luftfart er jo ikke hvad det har været. Lad det være sagt af en der husker jo tiden hvor der stort set ikke var noget security check og hvor der var plads til benene og en omfattende service ombord også på 2. klasse. Dengang var selve rejsen et af feriens højdepunkter. I dag er det et nødvendigt onde. Men alligevel. Gad egentlig vide hvad jeg, som langtidsledig med deraffølgende begrænset udfoldelsesmuligheder, har sparet miljøet for gennem alle årene? Og medaljen? Glem den, det var bare en indledning. Hvis jeg virkelig havde haft trang til at fyre noget CO2 af, så havde jeg nok fundet ud af at gøre det.

Det eneste der undrer mig en smule er at alle dem jeg kender, som stikker af til Thailand i januar og tager på storbyferie i London og Paris to gange om året er de samme veluddannede som bedst ved noget om hvor meget CO2 de udleder, når de gør det. Det kan næsten kun få mig til at konkludere at det med CO slet ikke er så vigtigt som der bliver sagt. Og det er jo ret ærgerligt for én som mig, der gør SÅ meget for miljøet :)

Lise Lotte Rahbek, Børge Rahbech Jensen, Aksel Gasbjerg, Jes Christian Børlum og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jes Christian Børlum

tjah - hvis jeg skulle gøre mere for miljøet, skulle jeg få min hund aflivet, da hunde som bekendt lever at kød. Min hund lever af kød, som er tørret og importeret fra Canada. Nå, men i det mindste holder mit jeg min læderstøvler kørende i 10 år, og hvis jeg ikke kan komme et sted hen i mine støvler eller på min cykel, så tager jeg ikke derhen.

Børge Rahbech Jensen

Aksel Gasbjerg:

Hoteller og turisterhvervet er mere blandede. Hoteller nær jernbanestationer er vist ret ligeglade med flyselskabers indtjening.

"Stort set ingen interessenter vender tommelfingeren nedad ved melding om økonomisk vækst i flyindustrien til trods for, at vi nu har passeret skræmmende 400 ppm CO2 i atmosfæren og ingen udsigt til opbremsning."

I så fald er de næppe interessenter. Jeg føler mig ret overbevist om, nogle togoperatører og busselskaber gerne vil tage markedsandele fra luftfart.