Læsetid: 3 min.

Små sprogfag lukker for optag

Humaniora på Københavns Universitet lukker for optag på 13 uddannelser i år på grund af nedskæringer på forskning og uddannelse. En del af uddannelserne bliver lukket næste år, oplyser dekanen. Dansk Industri og Socialdemokraterne kritiserer, at økonomi skal styre udbuddet af fag på universitetet
16. januar 2016

Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet mister en femtedel af sine midler de kommende år på grund af nedskæringer på uddannelse og forskning og dimensionering. Det har fået dekanen til at nulstille optaget på 13 uddannelser – blandt andet eskimologi, tyrkisk, klassisk, græsk, hebræisk m.fl.

Fælles for uddannelserne er, at de ikke løber rundt, og med yderligere nedskæringer, må dekan Ulf Hedetoft nu lukke for at optage flere studerende.

»De kommende års voldsomme besparelser gør, at vi bliver nødt til at se på antallet af uddannelser. Det meste af vores budget går til uddannelse, derfor er vi nødt til at se på om de her 13 uddannelser skal lukkes eller lægges sammen i større enheder, så de får et bedre studiemiljø og kommer til at køre bedre økonomisk,« siger Ulf Hedetoft.

Humaniora har 50 bacheloruddannelser og 65 kandidatuddannelser, men 20-25 af dem inden for især sprogfagene er langtfra rentable.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Sup Aya Laya
  • Johanna Haas
Trond Meiring, Sup Aya Laya og Johanna Haas anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er mange problemer i den måde, som universitetet behandles på i vore dage - men mange påføres udefra i form af indskrænkninger i de direkte, frie bevillinger, samt de helt unødvendige beskæringer.
En anden, overset side er den nidkære regelstyring, som den øgede politiske og administrative indsats har sænket universitetet ned i:
F.eks. er fremdriftsreformen udtryk for, at en approksimation af studietid tages helt alvorligt, mens det er hensigtsmæssigt, at den tilpasses den studerendes øvrige liv og virke. 3+2 er ikke en magisk formel for optimal faglig indsigt på kandidatniveau, ligesom det er en besynderlighed, at folk går til eksamen og får lave karakterer: de burde ikke gå til eksamen, før de er klar til at få høje karakterer, for på universitetet læser man for at blive tilstrækkelig dygtig.
En anden helt grundlæggende idiotisk forståelse er VIP'ernes fordeling af arbejdstid på undervisning og forskning - noget, der har betydning for disse besparelser, fordi der er tale om fag med få studerende og åbenbart stort frafald.; men universitetet er nu engang først og fremmest en forskningsinstitution, der så har en biproduktion af akademiske kandidater; hvis et fag har ringe søgning i en periode, er der i den herskende logik tale om, at faget mister sin berettigelse; men nej: berettigelsen er forskningen, og hvis der så kun er et par studerende hvert andet år, må man leve med det.

Trond Meiring

Danmark er for rigt til at have et fattigt universitet, uden klassiske sprog som græsk og hæbraisk. De næste fag som skal elimineres efter kalulatorkratiets krav, kan så godt blive historie, filosofi, antropologi eller religionsvidenskab. Og store enheder giver nettop ikke bedre studiemiljø, men lige det omvendte. Det var også min personlige erfaring, da jeg flyttede fra Oslo til Århus Universitet. I Oslo sad man blandt måske 200 andre studerende i en stor forelesningssal, hvor man måske hilsede på nogen få af dem, når man mødtes. I Århus var vi på fornavn med lærerne (på idèhistorie), havde gode diskussioner mellem os studerende, og med lærerne, og vi havde social omgang i fritiden. Det var en enorm forskel.

Steffen Gliese

Netop, Trond Meiring - og det understreger et andet aspekt ved det at studere: at det er noget, man gør altid, også når man går på gaden eller drikker øl med sine venner (og især i et fag som Idéhistorie!!!).

Trond Meiring

* Netop! Sproglæringen er også noget som ikke ender med skolens afslutning. Jeg var førhen, efter danskeres vurdering, ret god i dansk retskrivning. Denne er så senere hen igen blevet noget "fornorsket", men er nu atter på bedringens vej. Min dansklærer hedder Information.dk.

Trond Meiring

Til mine meddebattører. Korriger gerne mine eventuelle sproglige fejl, som ikke måtte skyldes "fingerkrøl". Nogen tror måske at det er norsk jeg skriver. Jeg selv tror måske at det er dansk, når det i virkeligheden er "volapük".