Læsetid: 3 min.

Små sprogfag lukker for optag

Humaniora på Københavns Universitet lukker for optag på 13 uddannelser i år på grund af nedskæringer på forskning og uddannelse. En del af uddannelserne bliver lukket næste år, oplyser dekanen. Dansk Industri og Socialdemokraterne kritiserer, at økonomi skal styre udbuddet af fag på universitetet
16. januar 2016

Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet mister en femtedel af sine midler de kommende år på grund af nedskæringer på uddannelse og forskning og dimensionering. Det har fået dekanen til at nulstille optaget på 13 uddannelser – blandt andet eskimologi, tyrkisk, klassisk, græsk, hebræisk m.fl.

Fælles for uddannelserne er, at de ikke løber rundt, og med yderligere nedskæringer, må dekan Ulf Hedetoft nu lukke for at optage flere studerende.

»De kommende års voldsomme besparelser gør, at vi bliver nødt til at se på antallet af uddannelser. Det meste af vores budget går til uddannelse, derfor er vi nødt til at se på om de her 13 uddannelser skal lukkes eller lægges sammen i større enheder, så de får et bedre studiemiljø og kommer til at køre bedre økonomisk,« siger Ulf Hedetoft.

Humaniora har 50 bacheloruddannelser og 65 kandidatuddannelser, men 20-25 af dem inden for især sprogfagene er langtfra rentable.

»Når vi har så mange uddannelser, der give underskud, så er problemet, at andre udannelser må betale, men når vores budgetter reduceres betydeligt, ser vi ingen andre muligheder end at lukke for optaget nu og købe os til lidt mere betænkningstid,« siger Ulf Hedetoft.

2016 skal bruges til at finde ud af, hvilke af de 13 fag, der skal indstilles til lukning. Ifølge Ulf Hedetoft afhænger beslutningen af en kombination af økonomiske og strategiske overvejelser: »Vi skal se på, om der er fag, som ikke kan lægges sammen med andre eller ikke kan læses på Aarhus Universitet eller i vores nabolande.«

En del af de 13 fag vil altså åbne i nye fusionerede udgaver i 2017, mens andre vil blive lukket, og beslutningen huer på ingen måde dekanen.

»Ingen gør det her med glæde, men når vores bevillinger daler med 20 procent, så er der ingen anden udvej, og uanset hvad vi vælger at gøre, så bliver det ubehageligt,« siger Ulf Hedetoft.

Både i oppositionen og Dansk Industri vækker det kritik, at økonomi skal styre udbuddet af sprogfag på universiteterne.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Mette Reissmann forstår godt, at milliardnedskæringerne kan tvinge universiteterne til at lukke uddannelser.

»Nu ser vi konsekvenser af besparelser, som vi har advaret om i efteråret. Dengang blev der talt om det, som om det var i en fjern fremtid, men det er nu, og det er sørgeligt og barskt,« siger Mette Reissmann. Det ærgrer hende, hvis universiteterne er tvunget til at lukke uddannelser.

»Sprog er jo ikke noget, der kommer og går. Når man nedlægger et fag, der har taget årtier at bygge op, så mister vi viden og kompetencer. Vi har brug for at kunne forstå og kommunikere på forskellige sprog. Det finder ikke kun anvendelse på universiteterne, men er også en fordel for erhvervslivet, at vi kan tyrkisk, når vi gerne vil have mere samhandel med Tyrkiet,« siger Mette Reissmann.

Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri, mener, at det er forkert at overlade det til universiteterne at sørge for at de små sprog overlever som uddannelser.

»Hvis man lader udbuddet af sprog alene styre af økonomi, så kan det gå skævt i forhold til samfundets behov. Det er et større ansvar, derfor har DI sammen med netværket Ja-til-sprog længe efterlyst en national sprogstrategi, hvor man fra centralt hold bl.a. beslutter, hvor og hvor mange sprog der skal udbydes,« siger Charlotte Rønhof.

Ulf Hedetoft mener, at især sprogfagene er en underskudsforretning, fordi de simpelthen skal drives på et alt for lavt taxameter fra staten. Han er dog enig med DI i, at det haster med en sprogstrategi: »Lige nu går besparelserne ud over de små sprogstudier, men også på de større sprogfag har vi problemer, så der er akut behov for en national sprogstrategi, hvis vi vil bevare vores kompetencer i sprog.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Sup Aya Laya
  • Johanna Haas
Trond Meiring, Sup Aya Laya og Johanna Haas anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er mange problemer i den måde, som universitetet behandles på i vore dage - men mange påføres udefra i form af indskrænkninger i de direkte, frie bevillinger, samt de helt unødvendige beskæringer.
En anden, overset side er den nidkære regelstyring, som den øgede politiske og administrative indsats har sænket universitetet ned i:
F.eks. er fremdriftsreformen udtryk for, at en approksimation af studietid tages helt alvorligt, mens det er hensigtsmæssigt, at den tilpasses den studerendes øvrige liv og virke. 3+2 er ikke en magisk formel for optimal faglig indsigt på kandidatniveau, ligesom det er en besynderlighed, at folk går til eksamen og får lave karakterer: de burde ikke gå til eksamen, før de er klar til at få høje karakterer, for på universitetet læser man for at blive tilstrækkelig dygtig.
En anden helt grundlæggende idiotisk forståelse er VIP'ernes fordeling af arbejdstid på undervisning og forskning - noget, der har betydning for disse besparelser, fordi der er tale om fag med få studerende og åbenbart stort frafald.; men universitetet er nu engang først og fremmest en forskningsinstitution, der så har en biproduktion af akademiske kandidater; hvis et fag har ringe søgning i en periode, er der i den herskende logik tale om, at faget mister sin berettigelse; men nej: berettigelsen er forskningen, og hvis der så kun er et par studerende hvert andet år, må man leve med det.

Trond Meiring

Danmark er for rigt til at have et fattigt universitet, uden klassiske sprog som græsk og hæbraisk. De næste fag som skal elimineres efter kalulatorkratiets krav, kan så godt blive historie, filosofi, antropologi eller religionsvidenskab. Og store enheder giver nettop ikke bedre studiemiljø, men lige det omvendte. Det var også min personlige erfaring, da jeg flyttede fra Oslo til Århus Universitet. I Oslo sad man blandt måske 200 andre studerende i en stor forelesningssal, hvor man måske hilsede på nogen få af dem, når man mødtes. I Århus var vi på fornavn med lærerne (på idèhistorie), havde gode diskussioner mellem os studerende, og med lærerne, og vi havde social omgang i fritiden. Det var en enorm forskel.

Steffen Gliese

Netop, Trond Meiring - og det understreger et andet aspekt ved det at studere: at det er noget, man gør altid, også når man går på gaden eller drikker øl med sine venner (og især i et fag som Idéhistorie!!!).

Trond Meiring

* Netop! Sproglæringen er også noget som ikke ender med skolens afslutning. Jeg var førhen, efter danskeres vurdering, ret god i dansk retskrivning. Denne er så senere hen igen blevet noget "fornorsket", men er nu atter på bedringens vej. Min dansklærer hedder Information.dk.

Trond Meiring

Til mine meddebattører. Korriger gerne mine eventuelle sproglige fejl, som ikke måtte skyldes "fingerkrøl". Nogen tror måske at det er norsk jeg skriver. Jeg selv tror måske at det er dansk, når det i virkeligheden er "volapük".