Læsetid: 5 min.

Fremmedgjorte træer og stirrende øjne

Krimiforsiderne har altid larmet mere end deres skønlitterære kammerater. Holder salgshensynet krimierne fast i det samme visuelle udtryk – eller er der plads til fornyelse og kreativitet? Vi ser nærmere på de nyeste tendenser inden for bloddryppende forsider
Redaktionen
4. marts 2016

Man skal kunne kende en krimi på dens omslag. Store typografier, masser af rød og sort og en rygvendt silhuet, der går mod noget ukendt og sikkert ret makabert. De fleste krimier på markedet synes at være skåret over samme salgbare læst: more is more. Minimalisme og eksperimenter med grafiske elementer bliver overladt til skønlitteraturen. Krimierne er store sællerter for forlagene, og en genkendelig og effektfuld forside kan hjælpe salget på vej. Men er der slet ikke plads til mere subtile visuelle fortolkninger af krimiens gru på dagens marked?

Henrik Koitzsch er grafisk designer og har lavet krimiforsider i mange år. I hans øjne er krimiforsiden bundet op af mange konventioner og krav i disse år. Særligt når det kommer til de storsælgende amerikanske krimiforfattere, er grafikeren underlagt nogle ret stramme retningslinjer fra forlagets side: »Folk skal kunne forstå, hvilken type bog det er, så forsiden er ofte ret generisk. Det er tit noget med en mand, der er på vej ud mod horisonten,« siger han med et grin. På både det engelsksprogede og det danske marked er det mest tydelige krimikendetegn, at forfatternavnet står med store bogstaver, nærmest som et logo. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad en forfatter hedder. Som Henrik Koitzsch siger: »Hvis der er en krimiforfatter, der hedder noget finsk, så er der jo ikke nogen, der gider at tage den op.« Navne som Burke, James og Lee Child fungerer derimod vældig godt typografisk – og salgsmæssigt.

Birgitte Franch er redaktør for en stor mængde krimier på People’sPress og selv en ivrig krimilæser. Hvis hun skal give en karakteristik af de krimiomslag, der møder læserne i boghandlen og lufthavnskiosken i disse år, opridser hun to dominerende trends: »Der er rigtig mange sort-hvide forsider, hvor der bare er et enkelt, bærende element. De er mere maskuline i udtrykket. Og så er der en del forsider, der er mere collageagtige og fungerer som iscenesættelser, måske med en mand, en kvinde eller et dyr, pistolsigter eller andre spændingsmarkører, og måske med flossede kanter i typografi eller omrids. Fælles for de fleste krimiforsider er en markant typografi og det markante, næsten logoagtige forfatternavn.«

Birgitte Franch mener ikke, at krimibølgen, som startede med Stieg Larsson, er døet ud for læsernes vedkommende, men registrerer derimod en krimitræthed hos anmelderne. Det er simpelthen sværere for en krimi at få opmærksomhed i dag: »For ti år siden var der ikke så mange om buddet, men i dag er vi oversvømmet med krimier,« siger Birgitte Franch. Det sætter større krav til salgbare og iøjnefaldende forsider. Men hvad er en salgbar forside?

Det klassiske krimilook sælger

Kristina Kongsgart er souschef i Politikens Boghal, hvor der kommer mange kunder for at få deres krimifix til de mørke vinteraftener. Hun synes ikke, der udvises meget nytænkning, når det kommer til krimiomslag: »Forlagene prøver ind imellem at lave mere stilrene og ’litterære’ omslag, men det fungerer ikke. Kunderne ser – og køber – de krimier, der udstråler spænding, og som ofte har et uskarpt mørkt billede, der relaterer til plottet,« siger hun og nævner Aisha af Jesper Stein som eksempel på en salgbar og effektfuld krimiforside.

Ifølge Kristina Kongsgarts erfaring sælger de højtråbende forsider ganske enkelt bedre end de stilrene:

»Jeg har især lagt mærke til, at de krimier fra det engelske marked, der har et mere stilrent omslag, ikke fanger kundernes opmærksomhed. Og det går hårdest ud over debutanterne.« Ønsket om nytænkning og større kreativitet, når det kommer til forsiderne, er ifølge Kristina Kongsgart ikke så stort blandt læserne – det er nærmere på den anden side af disken, at man dyrker de flotte omslag:

»Jeg hører ikke den slags kommentarer fra kunderne. Det er mere blandt boghandlere og forlag, at vi taler om det. Vi er vel mere kritiske i forhold til omslag og udseende, end læserne er. De går mere op i anmeldelserne. Jeg er selv meget forfalden til at dømme en bog på coveret eller falde for særlige covers.«

Nye tendenser

Birgitte Franch fra People’sPress er ikke enig i, at det kun er én type forside, der sælger.

»Jeg synes faktisk, at der i øjeblikket bliver åbnet op for at gribe det anderledes an,« siger hun.

»Vi er begyndt at skrue ned for typografien eller i højere grad at lade den lege med billedet. Jo mere etableret forfatteren er, jo mere kan du træde ud af det konventionelle krimilook og bare have et enkelt billede, der sætter en scene, som eksempelvis Camilla Läckbergs forsider. Folk ved, at det er en krimi, fordi de kender forfatteren, og derfor kan du lave en mere æstetisk forside.«

En ny tendens inden for krimigenren, hvor der er friere tøjler for det visuelle udtryk, er de såkaldte domestic noirs. Her er der fokus på psykologi og relationer, frem for komplotter og traditionelle opklaringssager:

»En relationsroman i krimiindpakning,« kalder Birgitte Franch den.

»I en domestic noir er det karaktererne, man er interesseret i, og så er der en spændingsmotor, som driver læsningen fremad.«

Og det ser man også på deres forsider, fortæller Birgitte Franch.

»Det ligner næsten romaner, bare med et lidt uhyggeligt twist. Man kan f.eks. signalere, at det er en krimi ved, at forfatternavnet står med de her store typer.«

Forsider i frimærkeformat

Det klassiske mørke omslag er blevet slået lidt på retræte på grund af den stigende handel med bøger på internettet. Birgitte Franch fortæller, at boghandlerne for 10 år siden ikke ville have hvide omslag, fordi der let kommer fedtede fingre på dem. Men i dag er der mange forsider, der er lyse.

»Det er blandt andet fordi, de skal kunne blive solgt på nettet, hvor billederne af dem er meget små. På nettet er det en fordel, at skriften er stor og tydelig, og at forsiderne ikke er for mørke, så man ikke kan se, hvad det er. På nettet gør forsiderne med et enkelt element sig godt,« fortæller Birgitte Franch.

Grafisk designer Henrik Koitzsch mærker også en stigende efterspørgsel efter forsider, der tager sig godt ud i miniatureformat:

»Inden for de sidste 5-6 år er det blevet meget vigtigt, hvordan et design ser ud i 3,5 x 1,5 centimeter, altså en thumbnail på en webside. For nylig havde jeg en opgave for en amerikansk kunde, hvor jeg skulle lave seks forsider. Han sagde: ‘Det skal simpelthen fungere i frimærkestørrelse – dét er opgaven.’«

Mange aktører

Der er mange aktører, der skal tages hensyn til i udarbejdelsen af forsiderne, fortæller grafisk designer Henrik Koitzsch: »Når der er tale om en profileret udgivelse, er der kommet flere aktører på banen. Salgsafdelingen på forlaget kan komme og sige: ‘Det dér kan vi ikke sælge’. Eller Dansk Supermarked kan finde på at sige, at de ikke vil have en helt sort forside. Det er noget, der er sket efter det massive salg af Stieg Larsson – dér skete der noget med krimimarkedet i Danmark. Der var lige pludselig forlag, der solgte en million bøger,« siger han. De mange krav er også en spændende udfordring for Henrik Koitzsch: »Mit job er blevet sværere, men også mere interessant, fordi forlagene er blevet meget bevidste om, at det er vigtigt, at forsiden signalerer stærkt, og at den er tydelig genremæssigt – samtidig med at det også gerne må være friskt og nyt,« siger han.

 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her