Læsetid: 3 min.

Rune Lykkeberg er ny chefredaktør på Information

Efter tre år som kulturredaktør på Politiken vender Rune Lykkeberg hjem til Information som ansvarshavende chefredaktør. Han overtager stillingen efter Christian Jensen, der i går startede som chefredaktør på Politiken
Redaktionen
14. juni 2016
Rune Lykkeberg vender tilbage til Information

Rune Lykkeberg vender tilbage til Information

»Kongen vender tilbage,« lød jubelbrølet Dagbladet Informations kulturgang, da nyheden spredte sig gennem huset i morges.

42-årige Rune Lykkeberg er udnævnt til ny chefredaktør på Dagbladet Information med tiltrædelse primo august. Han overtager stillingen efter Christian Jensen, der i går tiltrådte som chefredaktør på Politiken.

Rune Lykkeberg har det meste af sit voksenliv arbejdet som først journalist på Dagbladet Information, senere som redaktionschef for Kultur og Weekend. For tre år siden forlod han huset for at blive kulturredaktør på Politiken. Det er den post, han nu forlader for at vende 'hjem' til Informations redaktion i Store Kongensgade.

»Jeg er vokset op med Information og dannet af Information. Og jeg har ofte overvejet om, jeg en dag ville blive klar til at blive chefredaktør på avisen,« udtaler Rune Lykkeberg i den officielle pressemeddelelse.

»Nu har jeg været væk i tre år, avisen står utroligt stærkt, og jeg er blevet klar til at være med til at føre den videre. For Information er ikke bare en avis, det er også en bevægelse. En modstandsbevægelse. Vi skal gå forrest, vi skal gå vores egen vej, og det bliver der brug for. Information er og bliver en progressiv bevægelse.«

Også bestyrelsesformand Lasse Bolander glæder sig over, at Rune Lykkeberg vender tilbage til Information:

»Vi glæder os til at få en markant meningsdanner og original analytiker i chefredaktørstolen. Runes særlige evne til at fortolke forandringer i Danmark og verden passer perfekt til Informations ambition om at udfordre og engagere læserne og samfundet,« siger han.

»Information er i rivende udvikling og har som et af de få danske dagblade et stigende antal abonnenter, som især skyldes en bemærkelsesværdig digital fremgang. Rune Lykkeberg får i partnerskab med direktør Mette Davidsen-Nielsen ansvaret for at fortsætte denne udvikling, så Information i endnu højere grad udnytter sine unikke muligheder og traditioner for at være et forum for det frie ord.«

Hellere lille og vågen

Rune Lykkeberg bliver chefredaktør for en lille, men spillevende avis, der kan bryste sig af 15 måneders konstant oplagsfremgang. Det er den positive udvikling, Rune Lykkeberg skal være med til at cementere og videreudvikle, forklarer Informations direktør, Mette Davidsen-Nielsen.

»Rune har et enestående blik for tidens strømninger, uanset om det er dansk politik og kultur eller ude i den store verden. Han besidder det, jeg kalder 'uhøjtidelig seriøsitet', som Information også kan, når vi er bedst,« siger hun.

»Vi er en lille avis, der kun overlever på, at vi er originale og engagerer vores læsere. Information skal udfordre, men samtidig være appellerende. Vi skal turde at være modige, men samtidige forblive relevante. Det er hele tiden den dialektik mellem det seriøse og det sjove, det intellektuelle og det åbne, der kendetegner Information som avis. Og det forstår Rune.«

Idérig AGF-fan

Rune Lykkeberg er 42 år gammel, student fra Risskov Amtsgymnasium og har studeret litteraturvidenskab. Han var tilknyttet månedsbladet Press, inden daværende kulturredaktør Christian Lund ansatte ham på Information i 2001.

I sine første år på avisen markerede Rune Lykkeberg sig som en ufatteligt idérig journalist med stor intellektuel tæft. Men også som en glødende AGF-fan, der jublede, så det gungrede gennem redaktionen, når De Hviie havde vundet.

Hans første redaktørpost var for det nu hedengangne tillæg Refleks. Derefter blev Lykkeberg i 2005 redaktionschef for Kultur og Weekend, hvor han var med til at udvikle Informations lørdagstillæg Moderne Tider. I samme periode begyndte han at gå med slips.

Ved siden af sit arbejde har Rune Lykkeberg udgivet bøgerne Kampen om sandhederne (2008) og Alle har ret: Demokrati som princip og problem (2012).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Hjerteligt tillykke. Så vandt jeg mit væddemål.

Jørgen Steen Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Inge Kastberg Petersen

Yes, yes - lige hvad jeg havde håbet på.
Tillykke og velkommen hjem.

Trille Hassager, Steffen Gliese, Ole Sporring, TeR Døssing og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Tillykke med det gode valg!

Steffen Gliese, TeR Døssing og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det mindst ringe valg! :-)

Steffen Gliese, Oluf Husted og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Byttehandel

Bytte, bytte købmand ...

Tja!

Michael Kongstad Nielsen, Ejvind Larsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Dén havde jeg så ikke lige set komme. Men tillykke til ham og tillykke til Information.

Og så ikke et ord, ikke lige i dag, om den bermudanske trekant: Information - Politiken - DR, hvori de af hinanden anerkendte journalister synes at mølle rundt og frem og tilbage. Og heller ikke et ord om, hvorvidt Mette Davidsen-Nielsen fik stillingen tilbudt men takkede nej. Det, eller i det mindste det første, kan 'vi' så måske tage en anden gang?

Men uanset hvad, tillykke til Rune Lykkeberg.

Grethe Preisler, Ejvind Larsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Karsten Pers

Meget glædeligt !

Ejvind Larsen

Til lykke Information.

Til lykke Rune.
Og velkommen hjem.

Allerlykkeligst er nok, at du siger: »For Information er ikke bare en avis, det er også en bevægelse. En modstandsbevægelse. Vi skal gå forrest, vi skal gå vores egen vej, og det bliver der brug for. Information er og bliver en progressiv bevægelse.«

Og det bliver der brug for

Torben Skov, Holger Madsen, Leif Koldkjær, Troels Brøgger, Aksel Gasbjerg, Peter Jensen, Karen Grue, erik winberg, Jon Jørgensen, Hans Larsen, Michael Kongstad Nielsen, Bill Atkins, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, Kirsten Lindemark, Niels Duus Nielsen, Kim Øverup, Oluf Husted, Jens Skovgaard Jensen, odd bjertnes, TeR Døssing, uffe bryld, Lise Richter og Jan Weis anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Mon ikke det efterhånden er blevet mindre klart hvad indholdet af ordet "progressiv" er end hvad det var engang - eller mange i det mindste en gang troede?
Er det rimeligt længere at være "indforstået" med hvad man skal forstå ved "modstandsbevægelse"?
Det tror jeg ikke. Slet ikke på samme måde som da Information blev til.
Ordet "modstand" siger vel heller ikke længere meget. Modstand mod hvad? Ret eller uret?
Bevægelser, der har haft "frihed" eller "befrielse" i deres navn har der næppe manglet over det meste af verden. Eller bevægelser, der går "imod". Om de fortjener nogen form for anerkendelse eller blot "forståelse" er ikke til at give et fornuftigt almindeligt svar på. Der har været bevægelser mod kolonistyrer, mod herskende grupper, mod "kapitalen", mod "de vantro"."Befrielse"? mod besættelse? Mod præsidenter? Mod "de femmede"?

jan henrik wegener

"de fremmede"

Torben K L Jensen

Jeg husker skuffelsen da Rune begyndte at skrive til Politiken,pist væk var skarpheden,måske på grund af en mundkurv fra redaktionen,men under alle omstændigheder et stort tillykke med stillingen,der kan ikke være et bedre valg for Information.

Søren Kristensen

Fra asken og tilbage til ilden. Super!

steen ingvard nielsen

Man skulle tro i havde spurgt mig, for det var også min favorit.

Steffen Gliese

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med Lotte Folke Kaarsholm. Det var et stærkt felt af kandidater.
Hvem skal så være kulturredaktør på Politiken? Og hvem skal være politisk blogger dér?

Niels-Simon Larsen

Ingen tvivl om, at Rune er begavet, men jeg havde gerne set en ved roret med en stærkere grøn baggrund og profil. Det kan være, at det kommer, inden det er for sent. Derfor vil jeg spørge Rune, hvor han mener, vi er i forløbet: Har vi god tid, eller er løbet kørt?

Lasse Glavind

Vi ser da frem til, at der rasles noget mere med lænkerne i Store Kongensgade. Lidt færre kystbanesocialdemokrater og lidt mindre socialliberalisme, tak.

Der hersker sandsynligvis igen en højere fornuft på Dagbladet … ;-)

Sakset fra: den 11. november, 2015 - 10:53 -
Da Lykkeberg var på Information, blev chefredaktøren, dengang en Weis, opfordret til at ’sørge for’, at han ikke lod sig friste af andre tilbud, da hans skriverier var meget læseværdige og en gevinst for Dagbladet, efter min ringe mening ...

Michael Kongstad Nielsen

Bytte bytte købmand - i skak-verdenen bytter modstanderne af og til brikker, den ene slår en brik mod selv at ofre en anden brik. I et sådant bytte skal angriberen helst vinde med værdien af byttede brikkers valeur. En officer for en bonde er skidt. En officer for en officer kan gå an. Men en dronning for en officer er rigtig skidt. Information har byttet en dronning for en hest, et yderst farligt træk, men hesten er jo trojansk, så måske er trækket velvalgt på vej mod skakmat.

Troels Brøgger

Hurra, Hurra, Hurra, Hurraaaaaaah :)

Trine Willert

Yes! jeg melder mig i fankoret! Dagens virkelig gode nyhed midt i alle de deprimerende (f.eks. beslutning om at kassere 3/4 af en unik bogsamling (7000 bøger) tilhørende det netop lukkede fag Grækenlandsstudier!)

odd bjertnes

Jeg har et lille latterligt redaktionelt generelt ønske, som jeg mener betyder noget for den horisont, som en given tekst inducerer læseren :
At nutidsform i referater af skete handlingsforløb eller begivenheder kun forekommer i direkte citater fra andre der hvor det forekommer, og ikke i avisens egen-producerede tekst !
Mange taler på den måde, ja, men det er ikke særlig kønt, analfabetisk aura har det nu en gang, og kuperer på samme vis historisk dimensionsbevidsthed som Orwells prototypiske 'new-speak'.
For eks. folk i middelalderen, eller for 4 år siden i unge menneskers horisonter, 'gør' ikke ting som man gør i dag, 'tænker' ikke ting som de gør i dag, de 'gjorde' og 'tænkte' .... anderledes.
På forhånd tak :-)