Læsetid: 2 min.

EU: Er Kina en markeds-økonomi?

Hvis Bruxelles anerkender Kina som markedsøkonomi, vil flere afgifter på kinesisk import forsvinde. Men medlemslandene er kritiske
Redaktionen
23. juli 2016

Beijing mener, at efter 15 år som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) skal de nu have anerkendt status af markedsøkonomi. Det vil betyde meget for kinesernes muligheder for at afsætte varer til andre lande, heriblandt EU-medlemmerne. Medlemmerne af Europaparlamentet er dog skeptiske. Onsdag var der debat i parlamentet om en eventuel godkendelse. Medlemmerne blev fremlagt tre muligheder: Godkende Kina som markedsøkonomi, lade være med at gøre noget (og dermed ikke godkende) eller søge en tredje vej. På et pressemøde efter debatten fortalte handelskommissær, Cecilie Malmström, at kommissionen foretrak en tredje vej:

»Kina er ikke en markedsøkonomi. Og vi har ikke tænkt os at give landet status af markedsøkonomi. Hvis det var en markedsøkonomi, ville vi ikke have de problemer, vi ser for tiden,« fortalte Malmström Reuters.

Antallet af sager om f.eks. pris-dumping mod Kina er steget fra 16 til 22 siden januar. De fleste omhandler stål. På den anden side af Atlanten har amerikanerne lagt en moms på 522 procents på kinesisk stål, efter at de har oversvømmet markedet med subsidieret stål i takt med, at den indenlandske kinesiske efterspørgsel er faldet. Kongressen har ikke planer om at anerkende Kina som en markedsøkonomi.

For EU betyder den tredje vej lavpraktisk, at man vil sammenligne priser på kinesiske varer på vej mod det europæiske marked med lignende varer produceret i et tredje land og derigennem vurdere, hvorvidt der er tale om ulovlige subsidier eller prisdumping. Det betyder også, at der ikke ændres på momssatserne i den nære fremtid, men kommissionen vil forkorte tiden fra ni til syv måneder i behandlingen af antidumpingbøder mod ulovligt subsidierede produkter.

Arbejdspladser

Kina har haft svært ved at overholde reglerne for markedsøkonomier under WTO. »Der er nok ikke nogen, der seriøst vil argumentere for, at Kina fungerer som en vestlig markedsøkonomi. Den kinesiske stat intervenerer langt mere i markedsdannelsen og understøtter en række udvalgte sektorer,« fortalte Nis Høyrup fra CBS til Information, da emnet var oppe at vende i februar.

Beregninger viser, at godkendelsen vil koste europæiske arbejdspladser. 250.000 lyder kommissionens eget estimat på. Aegis, en lobbyorganisation for producenter, estimerer et tab af tre millioner arbejdspladser, skriver politico.eu. Midt i et slunkent opsving i Europa, tilsat Brexit, er den svær for medlemmerne af Europaparlamentet at sælge på hjemmefronten.

Det kinesiske handelsministerium skriver i en pressemeddelelse, at de følger de europæiske forhandlinger nøje:

»Kina håber, at alle medlemslande lever op til deres forpligtelser under WTO.«

Senere i år vil handelsskommissæren fremsætte et forslag til medlemslandene med et mere præcist indhold af ’den tredje vej’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her