Læsetid: 8 min.

Professor-vældets fald

Først rendte de halvåbne døre ind, siden blev fronterne hårdere trukket op under 1960’erne og 1970’ernes studenteroprør i Danmark. ‘Flammende taler’, politirydninger af universitetsbygninger, besættelser af talerstole, kamp om stemmesedler og druk på rektors kontor var nogle af ingredienserne
Foto th: Ebbe Andersen/Polfoto
9. september 2016

BRYD PROFESSORVÆLDET og MEDBESTEMMELSE NU står der med store, sorte bogstaver på Københavns Universitets mur.

Det er fredag morgen 21. marts 1968, og under parolerne står en gruppe psykologistuderende med løbesedler, der opfordrer deres medstuderende til at boykotte undervisningen og komme til møde samme eftermiddag, hvor der vil være »Øl og flammende taler«.

Kravene er ændringer i studieforløbet, og at de studerende fremover skal repræsenteres i studienævnet og andre styrende organer med 50 procent.

Studenteroprøret er kommet til Danmark. Fire år forinden er det begyndt på University of Berkeley, California, i USA, og to år forinden har de vesttyske studerende i Berlin erobret gaderne i protest mod regeringens forbud mod politisk aktivitet på Frei Universität Berlin.

Det danske studenteroprør var både stærkt inspireret og en del af den internationale bevægelse og samtidig helt sit eget.

Åbne døre løbes ind

Alle byggestenene var på plads for en stærk dansk studenterbevægelse, da de psykologistuderende kaldte til kamp den 21. marts i 1968.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu