Læsetid: 4 min.

Et besøg på en slangefarm blev startskuddet til forskning, der kan redde tusinder af menneskeliv

29-årige Andreas Laustsen har forsket i nye bioteknologiske antistoffer mod slangegifte, der kan erstatte den eksisterende modgift, som er dyr og har alvorlige bivirkninger
Ph.d. Cup-finalist Andreas Laustsen forsker i menneskelige antistoffer til slangegift.

Ph.d. Cup-finalist Andreas Laustsen forsker i menneskelige antistoffer til slangegift.

Thomas Nielsen

21. april 2017

For seks år siden rejste 29-årige Andreas Laustsen med sin familie i Tanzania, hvor de besøgte en slangefarm med nogle af Afrikas farligste slanger. En af dem var en sort mamba, der sprøjtede gift ud på den rude, gennem hvilken de betragtede den. Blodet løb fra slangens tandkød, fordi den havde hamret sine skarpe hugtænder mod glasset.

Til slangefarmen hørte der en klinik for slangebidsofre, som familien fik lov at se. Inde i den lille hytte med bliktag var der otte sengepladser, og to af sengene var optaget af lokale, som var blevet bidt og alvorligt tilredt. På sin rejse så Andreas Laustsen flere børn, der havde fået amputeret arme eller ben på grund af slangebid.

Besøget gjorde et stærkt indtryk på Andreas Laustsen, der på det tidspunkt var i gang med at læse til sin kandidat i anvendt kemi på DTU. Billederne hang så meget ved, at han tre måneder efter at have afleveret sin kandidat sammen med sine tre kollegaer påbegyndte et casestudie i udviklingen af moderne, bioteknologisk modgift mod slangebid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu