Læsetid: 4 min.

’At gøre noget godt for vores klode og vores miljø er det, der får mig ud af sengen og ned i laboratoriet’

Sommervarmen kan lagres i flydende salt, så den kan bruges til opvarmning af huse om vinteren. Helt enkelt og helt grønt, forklarer Mark Dannemand
Ph.d. Cup-finalist Mark Dannemand forsker i energilagring.

Ph.d. Cup-finalist Mark Dannemand forsker i energilagring.

Thomas Nielsen

21. april 2017

Mark Dannemand er blevet forsker for at kunne gøre verden grønnere og dermed bedre. Konkret arbejder han med mere miljøvenlige måder at opvarme vores huse på.

»At gøre noget godt for vores klode og vores miljø er det, der får mig ud af sengen og ned i laboratoriet,« siger Mark Dannemand og forklarer om den metode, han er med til at udvikle:

»Vi bruger ekstremt meget energi på at opvarme boliger, og vi bruger olie, gas og kul til det, hvilket er dårligt for miljøet. Man kan bruge solenergi til at opvarme boliger, men problemet med det er naturligvis, at om vinteren, når behovet for opvarmning er stort, er der ikke meget sol, og om sommeren er der ikke rigtig brug for opvarmning. Den metode, vi arbejder med, kan skabe et sæsonvarmelager, hvor man kan lagre varme fra sommer til vinter.«

Den kortest mulige vej

For et års tid siden færdiggjorde Mark Dannemand sin ph.d., og han er nu Ph.d. Cup-finalist. Selv om han, siden han var lille, har drømt om at blive forsker, troede han ikke, at det ville ende sådan. Tanken om laboratorier og forsøg fascinerede ham, men vejen dertil var for ufremkommelig, for langsommelig og for uoverskuelig, tænkte han.

Egentlig troede han ikke, at det med uddannelse var noget for ham.

Han ville ud og arbejde direkte med de ting, han lærte, og gerne hurtigt. Derfor tog han en bachelor som diplomingeniør på DTU – mest fordi uddannelsen var kort.

»På DTU fandt jeg ud af, at det faktisk var ret sjovt, det der med at studere. Og jeg var faktisk også ret god til det,« fortæller han.

Efter et semester i Australien besluttede han sig for også at tage en kandidatgrad der i sustainable development in the built environment. Da han med sin kandidatgrad kom tilbage til Danmark, fik han arbejde som videnskabelig assistent på DTU. Her begyndte han at arbejde med eksperimentelle solvarmeanlæg, i hvilke man lagrer energien i salt.

Thomas Nielsen

Langtidslagring

Saltmetoden – som er kendt fra de små håndvarmere, hvor der frigives energi, der bliver til varme, når man bøjer en metaldisk i puden – er faktisk ikke ny. Det nye er at bruge saltet til at lagre varme i så store mængder, at man kan varme huse op med det.

»Min vejleder ude fra DTU har arbejdet med saltet for mange år siden, men uden at udnytte det her med langtidslagring. Da jeg skulle lave mit afgangsprojekt på bacheloruddannelsen snakkede jeg med en professor, der arbejder med solenergi. Han nævnte det her faseskiftende materiale og energilagring, og det synes jeg lød spændende, så jeg lavede mit afgangsprojekt på diplomingeniøruddannelsen om det,« fortæller han.

Da Mark Dannemand blev færdig som kandidat, blev han interesseret i at bygge videre på uddannelsen med en ph.d.-grad og tog kontakt til den gamle professor. Professoren arbejdede stadig med saltet og var lige begyndt på et stort europæisk projekt, hvor der skulle udvikles tre forskellige teknologier, der kunne bruges til at lagre varme over lange perioder i et kompakt system til sæsonforbrug. Mark Dannemand kom med i projektet, og sideløbende kørte han sit ph.d.-forløb, hvor han forskede i, hvordan saltlagringsteknikken kunne fungere i stor skala.

Rent teknisk anvender man en type salt, der hedder natriumacetat trihydrat, og som smelter ved 58 grader. Når saltet varmes op, bliver der optaget energi i smelteprocessen. Saltet har så den egenskab, at det, når det har været smeltet, kan køle ned igen under smeltepunktet uden at størkne.

Saltet kan herefter stå i flydende tilstand i en ubegrænset tidsperiode, hvor energien, som blev optaget gennem smeltningen, er gemt. Når man skal bruge varmen, får man størkningen til at begynde ved at tilsætte en saltkrystal til det flydende salt. Størkningen vil sprede sig til resten af saltet i beholderne, og i takt med at energien bliver frigivet, opvarmes saltet igen.

Aldrig kedeligt

Det er meget teknisk, og det kan virke nørdet, og det er det, der er det bedste ved at være forsker, fortæller Mark Dannemand: det der med at nørde med noget, indtil der pludselig viser sig en løsning. Så selv om arbejdet som forsker kan være præcis så uoverskueligt, langsommeligt og svært, som han havde forestillet sig, er det også fantastisk, spændende og sjovt.

»Jeg kan virkelig godt lide, at det altid er projekter, der udvikler sig. Det bliver aldrig kedeligt, fordi man altid bygger videre på noget. Det sjoveste er at rode med noget og få en idé og tænke: 'Det kan da være, at det er sådan her, det hænger sammen', og så laver man et forsøg, og får bekræftet det, man troede, eller også kommer der igen noget nyt ud af det,« fortæller han.

For Mark Dannemand er drømmen, at metoden med at lagre solens varme i salt for at kunne bruge den som energiforsyning om vinteren, kan blive brugt i mange sammenhænge.

»Hvis vi kan lave et produkt, der er økonomisk attraktivt og kan konkurrere med andre energiformer og være fuldstændig grønt og energirigtigt, så er det jo for vildt,« siger Mark Dannemand.

 

Videnskapløb 2017

Bliv klogere på slangegift, atomure, saltenergi, skrumpelevere og relationer i børnehøjde – og få historisk perspektiv på forholdet mellem politik og videnskab i en postfaktuel og populistisk tid.

Andre artikler i dette tillæg

  • Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

    21. april 2017
    Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet
  • Når vanvid griber universitetet

    21. april 2017
    Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
  • Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

    21. april 2017
    Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu