Læsetid: 6 min.

Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet
Studenteroprør i Rom, 1968, dengang Italiens intellektuelle stadig var nogen, man lyttede til.

Studenteroprør i Rom, 1968, dengang Italiens intellektuelle stadig var nogen, man lyttede til.

Polfoto ritzau

21. april 2017

Italiens universitetsintellektuelle og landets politiske elite er ikke på god fod. Cervelli in fuga – hjerner på flugt – kaldes de mange tusinder italienske akademikere, som ikke kan se en fremtid i Italien og derfor satser på en karriere ved udenlandske universiteter.

Italien producerer markant færre arbejdspladser for højtuddannede end andre EU-lande. Forskningsbaseret viden har ringe vilkår i de italienske medier, og universiteterne er svækkede af omfattende besparelser.

Blandt det akademiske personale på de højere læreanstalter udgør stipendiater og løst tilknyttede undervisere – i alt mere end 60.000 personer – nu et klart flertal i forhold til fastansatte forskere.

Samtidig får det offentlige, verdslige uddannelsessystem hård konkurrence fra private og i mange tilfælde katolske universiteter. De offentlige universiteters prestige er desuden svækket af sager om nepotisme og alt for mange eksempler på, at professorater bogstavelig talt går i arv fra far til søn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu